Onsdag den 7. Februar

Gladsaxe Kommune retter nu søgelyset mod ældre og førtidspensionister, der snyder med adresserne for at få et større tilskud end det, de er berettigede til.
Bopæls- og familiemæssig status har nemlig stor betydning for en lang række offentlige tilskud til folke- og førtidspensionister, og fuskeriet kan eksempelvis afsløres ved at sende en såkaldt logiværtserklæring til ejeren af en c/o-adresse, der så skal bevidne, at personen rent faktisk bor på adressen.
En sådan logiværtserklæring bliver sendt af sted, når kommunen har mistanke om snyd, for eksempel på baggrund af en anonym henvendelse.
Det er den såkaldte kommuneshopping-gruppe i Gladsaxe Kommune, der står for kontrollen. Tidligere har de haft stor succes med at tjekke enlige mødres boligforhold med henblik på at afsløre eventuel snyd med børnetilskudene.
Kommuneshopping-aktionen var i første omgang ment som et forsøg, men tirsdag besluttede Økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune at ordningen skal fortsætte..
Ud over adressesnyd vil gruppen i fremtiden blandt andet koncentrere sig om sort arbejde.

I Gladsaxe Kommune skal der være plads til flere ældre, syge, handicappede og andre, der har brug for et job på særlige vilkår.
Det mener Økonomiudvalget, der i går vedtog en målsætning om, at kommunen mindst skal beskæftige 100 mennesker i service-, flex- eller skånejob. Hundrede personer svarer til godt 1,5 procent af alle kommunens børnehavepædagoger, skolelærere, rengøringsmedarbejdere og andre ansatte.
For øjeblikket arbejder 68 kommunalt ansatte på særlige vilkår.
Antallet skal blandt andet øges ved at fastholde en række tilskud.

Økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune vedtog i går at komme med ændringsforslag til den regionplan, Hovedstadens Udviklingsråd har lagt frem.
Et af ændringsforslagene går på området omkring Gladsaxe Kirke, som Hovedstadens Udviklingsråd vil lave til en såkaldt beskyttelseszone, så der ikke uden videre må bygges nyt inden for en radius af 750 meter. En sådan beskyttelseszone kan blandt andet komme til at spænde ben for et forslag om, at bygge nye lejligheder ved Provst Benzonsvej, men Gladsaxe Kommune mener slet ikke, der bør laves en beskyttelseszone. Fra statens side er der nemlig lagt op til beskyttelseszoner i landområderne, og Gladsaxe Kirke ligger jo ikke på landet.
Et andet ændringsforslag går på sikring af drikkevandet. Hovedstadens Udviklingsråd vil nemlig forbyde udvidelser og nybyggeri af servicestationer, renserier, lakfabrikker og andre såkaldt grundvandstruende aktiviteter i den nordlige del af Gladsaxe og andre områder, der er særlig vigtige for at beskytte drikkevandet. Men så langt mener Gladsaxe Kommune slet ikke, det er nødvendigt at gå. De vil i stedet skærpe miljøkravene til virksomhederne, så der for eksempel bliver brugt lukkede drænsystemer og dobbeltbundede tanke.
Gladsaxe Kommunes ændringsforslag er nu sendt til Hovedstadens Udviklingsråd, der så vil behandle kommentarerne.

Alle over 1 meter slåes ned, bliver fjernet og brændt.
Det lyder dramatisk, og er det vel også, hvis man lige er en bjørneklo, der er ved at vokse sig stor og stærk.
For i bestræbelserne for at fjerne den giftige plante bliver mere end 160.000 m2 naturareal i Gladsaxe nemlig nøje overvåget af effektive buskryttere.
Arealerne er primært i Smør- og Fedtmosen og omkring Søvejsbassinet i Bagsværd, hvor bjørneklo over en meter slåes eller væltes, så planternes vækst ødelægges, og blomstring og frøsætning derved hindres.
Efter to år med den intense bekæmpelse er der nu nogenlunde fod på plantens vækst på de offentlige arealer – tilbage er så kæmpe-bjørneklo på private grunde, som bliver det næste, der skal tages fat på.