Mandag den 22. Januar
21-årig dømt for vold og uagtsomt manddrab
- En 21-årig mand fra Gladsaxe var i
efteråret skyld i et andet menneskes død, da han
overskred hastighedsbegrænsningen på 50 og i stedet med
110 km/t. kørte ind i en knallertkører, der døde af
kvæstelserne
- I december gik den 21-årige helt uden
grund amok på to unge piger og en taxachaufør, som han
både slog og sparkede.
- Fredag blev han så dømt i retten i
Gladsaxe, så han i alt skal afsone fem måneders
ubetinget fængsel. Det var dog kun voldssagen, der blev
oprullet i retten i Gladsaxe, da den 21-årige allerede
var dømt for uagtsomt manddrab.
- Voldssagen gav i sig selv to måneders
ubetinget fængsel.
-
- Voldsepisoden fandt sted den 9. december,
da den 21-årige ved 1-tiden om natten uden videre slog
og sparkede to unge piger og en taxachaufør. Det skete
ved krydset mellem Gladsaxevej og Maglegårds Allé, og
forinden havde den 21-årige siddet i en lejlighed og
drukket tæt. Både vin, vodka og elefantøl.
- Da han mødte de to unge piger på gaden
gik han amok.
- Den ene pige blev sparket i øret, så hun
var døv i flere dage, og den anden blev blandt andet
slået i ansigtet.
- Pigerne var på vej hjem fra en bytur, og
i retten sagde de begge, at slaget kom som lyn fra en
klar himmel.
- De prøvede at få en taxachaufør til at
ringe efter politiet, men da han holdt stille, fik han
også et knytnæveslag i ansigtet.
- Heldigvis kom politiet tilfældigvis forbi
i samme øjeblik, og så blev den 21-årige anholdt.
- I retten sagde han, at han overhovedet
ikke kunne huske noget, men sluttede med at sige, at han
fortrød det, han havde gjort.
-
- Dommen bliver lagt oven i en anden dom på
tre måneders fængsel for uagtsomt manddrab. I september
måned kørte den 21-årige alt, alt for stærkt i en by
på Falster, og med 110 kilometer i timen ramte han en
knallertkører, der døde af kvæstelserne.
- I sin procedure holdt anklageren en
dundertale.
- "Det er noget af det alvorligste, at
han først kører fuldstændig utilgiveligt dumt, og så
slet ikke tager ved lære, men derimod drikker sig så
fuld, at han går ud og laver meningsløs vold",
sagde han anklageren, der mindst krævede tre måneders
fængsel.
- Forsvareren procederede derimod for
frifindelse, fordi den 21-årige havde erklæret sig
uskyldig. Men hvis han skulle dømmes, slog hun på, den
21-årige netop havde fået arbejde og lejlighed, og at
han derfor burde få en betinget dom, så han fik en
chance for at få styr på sit liv.
-
- Som sagt blev den 21-årige idømt to
måneders ubetinget fængsel, der blev lagt oven i
straffen for uagtsomt manddrab, så han i alt skal fem
måneder bag tremmer.
Forsøg med bioaffald diskuteres igen
- Gladsaxe Kommune er gået over gevind i
grøn tankegang.
- Det mener partierne Venstre, Konservative
og Dansk Folkeparti i forbindelse med forsøget med
indsamling af bioaffald, som et flertal i
økonomiudvalget for nylig sagde god for.
- De tre partier vil have genoptaget sagen,
efter at det er kommet frem, at Helsingør kommune er
stoppet med et lígnende forsøg, bla. fordi gylle skal
være end del af bioblandingen. Og gylle er der ikke
meget af, hverken i nærheden af Helsingør eller for den
sags skyld Gladsaxe.
-
- Den lange transportvej for bioaffaldet til
nærmeste forbrændingsanlæg i Herning falder også de
tre partier for brystet, så på dagens møde i teknik-
og miljøudvalget skal indsamlingsforsøget igen
diskuteres.
Interesse hos idrætten for regnskabsnetværk
- Idrættens interesse for tilbuddet om
hjælp til regnskabet er stor - allerede inden den nye
service går i gang i praksis, har fire idrætsklubber
bestilt tid hos en konsulent.
- Som den første kommune i landet har
Gladsaxe, som forsøg, indført et regnskabsnetværk for
idrætten. Idrætsklubbernes fællesforening, F.I.G.,
stiller en konsulent til rådighed, som skal hjælpe
klubberne med at finde frem til den nemmeste måde at
tilrettelægge regnskab på.
- En slags hjælp til selvhjælp, som skal
lette de administative byrder.
-
- "Hvis det ikke kører i
administrationen i en klub, så er der ingenting der
kører", siger formanden for F.I.G., Bent Thøger
Andersen, der slår fast, at fællesforeningen ikke går
ind og agerer revisor, men blot vil sikre sig, at
klubberne tilrettelægger arbejdet på den mest
hensigtsmæssige måde.
- Flere klubber mangler eksempelvis en klar
arbejdsstruktur, og det kunne afhjælpes med en udvidet
telefonliste, hvor man til enhver tid kan se, hvem der
laver hvad i afdelingen, siger Bent Thøger Andersen.
-
- Folkeoplysningsudvalget har allerede
sidste år bevilget 60.000 kroner til løn til
konsulenter, og nu har F.I.G søgt om tilskud på 150.000
kroner. Idrætsklubberne skal nemlig have en økonomisk
kompensation, der skal være med til at gøre arbejdet
som kasserer mere attraktivt.
-
- F.I.G. har foreløbig udpeget 12 klubber,
som dækker et bredt udsnit af idrætsgrene,
klubstørrelser og sammensætning af medlemmer. Og i
øjeblikket er der lavet aftale med de første fire
klubber om konsulentbistand - det er alle middelstore
klubber med op til 700 medlemmer.
- F.I.G.´s ansøgning er til behandling på
Folkeoplysningsudvalgets møde på onsdag.
Udvidet kontrol af cyklister
- Tirsdag den 23. januar tager
færdselsafdelingen hos Gladsaxe Politi hul på en
udvidet kontrol af cyklister.
- "Vi stopper cyklerne for at se, om de
er i lovmæssig stand. At der er ringeklokker, reflekser
og lys på i de mørke timer", siger daglig leder af
færdselsafdelingen hos Gladsaxe Politi, Kim
Wessel-Tolvig.
-
- Den udvidede cyklistkontrol kører til og
med torsdag den 25. januar.
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
mandag)
Konkurrence om svømmehal i Bagsværd
- Der har været stor interesse blandt
entreprenørfirmaerne for at komme til at stå for
byggeriet af den nye svømmehal i Bagsværd.
- Men kun fire firmaer bliver valgt ud til
en indbyrdes konkurrence om det endelige projekt.
- De fire får hver 200.000 kroner for deres
ulejlighed, og én af dem formentlig desuden muligheden
for at opføre den 42 mio. kroner dyre hal.
-
- Det beløb levner ikke plads til både en
konkurrencesvømmehal og en såkaldt oplevelsessvømmehal
under samme tag, men de konkurrerende firmaer får alle
besked på, at projekterne skal indeholde planer for
udvidelse.
- I første omgang bliver hallen altså mere
en spændende vandoplevelse siden må de kendte
mere firkantede konkurrencebaner så komme til, hvis
økonomien prioriteres i den retning.
Mindeord ved John Storgaards død
- I fredags blev John Storgaard bisat fra
Bagsværd kirke.
- John Storgaard var leder af Værebro
Rådgivning i Bagsværd.
- John Storgaard døde pludseligt efter kort
tids sygdom den 14. januar, 60 år gammel.
- Vi bringer her et uddrag af mindeordene
fra Johns kollega gennem mange år, Kirsten Wedel:
-
- " John besad en helt naturlig respekt
og lydhørhed over for beboere og samarbejdspartnere. Få
er kommet forgæves til ham, når der var brug for et
godt råd eller en skulder at græde ud ved.
- Der var aldrig tvivl i Johns sind, hvor
han skulle lægge sin solidaritet. Mennesker, som i
kortere eller længere tid i deres liv havde svært ved
at se meningen med livet gik aldrig forgæves til John.
For ham gik mennesker forud for systemer.
- Evnen til at fornemme andre menneskers
situation var altid udgangspunktet for John, når han kom
med forslag til nye aktiviteter og projekter, der kunne
være så forskelligartede som f.eks.
idrætslederuddannelse for unge i Værebro Park og som
noget af det sidste, Værebro Fårelaug.
- Arbejdet med børn og unge har altid fyldt
meget hos John. I de senere år har han været en stærk
og stabil drivkraft i det kriminalitetsforebyggende
arbejde. John holdt af de unge, og selv om de ikke altid
fik ret, vidste de, hvor de havde ham uanset hvor
tåbeligt de havde opført sig.", skriver Kirsten
Wedel bl.a. i sine mindeord.
Hør flere nyheder i dagens
lydudgave af Nyhedsmagasinet