Onsdag den 31. Januar

Forsøg med fartbegrænsning virker

Hastighedsprojektet der skal få bilisterne til at sætte farten ned i boligkvartererne, har oversteget alle forventninger, viser den første officielle evaluering, der er baseret på målinger på 18 forskellige veje.

De nye 40 km-zoner i Gladsaxes boligkvarterer blev indviet i september sidste år. Og i dag, fire måneder og 55 nye vejbump senere, er gennemsnitshastigheden faldet med 11,2%, fortæller Martin Willerup fra vej- og parkkontoret.

 

"Vores målsætning var 10%, så det er vi tilfredse med", siger han. "Hensigten med den her evaluering er at se, om der er behov for at lave nogle justeringer. Der er nogle steder, hvor vi har været i tvivl om effekten af 40 km/t. zoner, og det kan vi så bruge de her eftermålinger til, og så kan vi måske gå ind og lave nogle justeringer, evt. etablere et supplerende vejbump", siger Martin Willerup.

 

De steder hvor fartbegrænsningen indtil videre har haft størst virkning er i Høje Gladsaxe og på Provst Benzons vej, hvor hastigheden er faldet med gennemsnitligt 10 km/t., mens effekten har været meget minimal på Christophers allé og på Jægergangen

 

Der er som nævnt lavet målinger på 18 veje både før- og efter 40 kilometer-zonerne blev indført.

Målingerne er lavet på hverdage i november og december sidste år, hvor en speciel tællemaskine i 24 timer i træk har registreret samtlige bilers hastighed.

Og i den kommende måned bliver politikerne præsenteret for resultatet, når teknik- og miljøudvalget igen mødes.

Men den næste målsætning går ud på at fastholde effekten af den nye fartbegrænsning, fortæller Martin Willerup.

 

Gladsaxe er den første kommune i landet, der har indført forsøg med 40 kilometer-zoner i alle boligkvarterer.

 

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Kun 1/3 af lovbefalede forebyggelsesbesøg gennemføres

Alle borgere i Gladsaxe, der er fyldt 75 år, skal to gange om året tilbydes forebyggende hjemmebesøg af terapeuter, sygeplejersker eller ledere fra socialforvaltningen. Det sker for at sikre, at de borgere, der har behov også får den nødvendige hjælp.

Men ikke engang halvdelen af besøgene gennemføres, primært fordi opgaven har været nedprioriteret, dårligt planlagt og med en meget tung administrativ arbejdsgang, påpeger socialforvaltningen selv.

 

1.700 borgere har ikke haft behov for besøg og har afvist dem, og ud af 9.600 mulige besøg er kun lige godt en 1/3, nemlig 3.300, blevet til noget.

Sådan var tallene fra sidste år.

 

I år skulle det blive bedre, ifølge socialforvaltingen, der har anskaffet et edb-system, der skulle gøre det nemmere dels at administrere ordningen og dels at skride ind overfor manglende forebyggelsesbesøg.

Strejke på FagHøjskolen

Lærerne på FagHøjskolen i Gladsaxe og på Frederiksberg nedlagde i går arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes utilfredshed med merarbejde og krav om flere elever i klasserne.

Lærerne vil ikke have skåret yderligere i forberedelsestiden, og de mener, der er ansat for få lærere på skolen. Samtidig er de imod at undervise i klasser med 25 procent flere elever, som ledelsen ellers har krævet.

 

"Kollegerne er vrede nu. Nogle af kollegerne har haft mellem 300-400 overarbejdstimer på et halvt år, og ifølge ledelsens udspil skal vi arbejde en time mere om ugen", siger fællestillidsmand Jan Theis Møller til JP

København.

 

Ifølge avisen aftalte ledelsen og tillidsmændene i går at nedsætte en dialoggruppe og begge parter forventer, at arbejdet bliver genoptaget i dag.

 

FagHøjskolens afdeling i Gladsaxe er det, der tidligere hed Gladsaxe Tekniske Skole.

Computersucces kan give pladsproblemer

Flere og flere folkeskoleelever lader blyanten og skriveblokken blive hjemme, når de går til skriftlig afgangsprøve. Til gengæld er computeren et meget populært værktøj ved eksamensbordet – men hvis computerinteressen fortsætter med at stige, løber skolerne ind i store pladsproblemer og må have hjælp udefra, mener en lokal skoleinspektør.

 

Interessen for at bruge computer ved afgangsprøverne er større end nogensinde, viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. I 1999 blev der, på landsplan, brugt computer ved næsten 14% af de skriftlige prøver – sidste år steg tallet til godt 20%.

 

På Stengård skole er interessen for at bruge computer til afgangsprøver også stor.

Indtil videre kan Stengård skole godt følge med, men hvis den stigende interesse fortsætter, kan det

blive et problem, siger inspektør Dorthe Schnack. Skolen råder over ca. 25 computere, og hvis elever også selv medbringer computer, så løber Stengård skole ind i pladsproblemer. Der skal nemlig være en vis afstand mellem eleverne til afgangsprøverne.

Dorthe Schnack håber, Undervisningsministeriet på et tidspunkt vil komme op med nogle forholdsregler, evt. om "skiftehold" ved afgangsprøverne, så der bliver god plads til både elever og computere.

De elever, der gerne vil bruge computer til afgangsprøverne til sommer har allerede givet besked, og skolens ca. 25 computere dækker behovet – i hvert fald i denne omgang.

 

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Aldersundersøgelse af børn fra 3. verdens lande

I dag skal socialudvalget i Gladsaxe tage stilling til, om børn og unge fra 3. verdens lande skal gennemgå en aldersundersøgelse, sådan som Dansk Folkepartis medlem af udvalget, Klaus Kjær, har foreslået det.

En tilsvarende undersøgelse i Århus viste, at en stor del blev skønnet ældre end den opgivne alder, hvilket angiveligt skulle have givet børnene skolemæssige, udviklingsmæssige og psykiske problemer.

 

Det er Udlændingestyrelsen, der vurderer alderen på flygtninge og indvandrere, og så tjekker det lokale folkeregister også, om alderen ser ud til at passe.

Men det er for usystematisk og tilfældigt, mener Dansk Folkeparti, der altså slår til lyd for en skærpet kontrol.

Den mener både socialforvaltningen og børne- og kulturforvaltningen er overflødig.

 

Begge steder er det blevet undersøgt, om der har været noget større antal sager, hvor der var mistanke til, at den faktiske alder ikke stemte overens med den på papiret.

De seneste tilfælde ligger flere år tilbage og tæller tilsammen i alt tre sager.

Det er derfor tvivlsomt, om Dansk Folkeparti kan skabe flertal for undersøgelsen, når socialudvalget senere i dag mødes.

Studietur gav flere EU-tilhængere

En rejse til Bruxelles med besøg i Europa-parlamentet og Europa-Kommissionen gjorde en gruppe handelsskoleelever fra Lyngby Business Consult, der blandt andre tæller elever i Gladsaxe Kommune, mere positive over for EU.

Det viser en spørgeundersøgelse som handelsskoleeleverne har lavet.

 

Før afrejsen havde 44 procent en positiv holdning til EU, mens 39 procent var negative. Efter besøget var 67 procent positive og 28 procent negative.

"Der er ingen tvivl om, at tilhængerskaren er blevet forøget kraftigt efter Bruxellesturen. Det blev tilkendegivet, at EU fremstod som betydeligt mindre bureaukratisk, når man var dernede og talte med de mennesker, som arbejdede der", skriver Tine Jønsson i personalebladet for administrationen i Gladsaxe Kommune, Broen.

Tine Jønsson er selv elev i Gladsaxe Kommune.

Hør flere nyheder i dagens lydudgave af Nyhedsmagasinet