Mandag den 18. juni

Udlicitering er tilsyneladende skidt for hjemmehjælpsmodtagere.
I hvert fald slår Gladsaxe Kommunes egen hjemmehjælp for anden gang Forenede Care i en sammenlignende undersøgelse af servicen i Stengård Distrikt, der er udliceret, og Søborg Distrikt, der stadig hører under kommunen.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar og besøg hos 50 hjemmehjælpsmodtagere i begge distrikter og på 19 ud af 23 punkter er servicen bedre i Søborg end i Stengård Distrikt.
Eksempelvis får 58 % af hjemmehjælpsmodtagerne i Søborg altid tilbudt et erstatningsbesøg efter en aflysning, hvorimod det kun gælder 39 % af hjemmehjælpsmodtagerne i Stengård.

Servicen i Stengård Distrikt klarer sig ikke alene dårligt i sammenligningen med Søborg Distrikt. Den er også blevet endnu dårligere end i januar måned.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Planerne om en ny tennishal på sportsarealet på Skovdiget i Bagsværd, hvor AB holder til, bliver ikke til noget, i hvert fald ikke med kommunal støtte.
Det var ellers tæt på, da kultur-, fritids- og idrætsudvalget forleden havde sagen på dagsordenen, for kun et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet og SF trumfede et nej igennem. De borgerlige partier sagde alle ja til medfinancieringen af den 7,5 mio. kroner dyre hal, der ville blive den første deciderede tennishal i Gladsaxe.

Det er da heller ikke en just begejstret formand for tennisafdelingen i AB, Niels Crone, der kommenterer det kommunale nej: "Vores kvindelige danmarksmester og flere af de andre spillere kigger langt efter forholdene i både Farum og Lyngby. Her har kommunale tilskud de seneste år været medvirkende til nogle rigtig flotte anlæg, som vores spillere skæver så misundeligt til, at vi er bange for måske at miste nogle af dem".

Noget af det, der står i vejen for at få hallen med på budgettet, er der en række anlægsprojekter i kommunens kulturplan, der først skal financieres, ikke mindst måske ambitionen om et kulturhus.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Klagerne strømmer ind over Gladsaxe Kommune.
Målt pr. indbygger er Gladsaxe den kommune i Danmark, der får næst flest klager behandlet hos tilsynsrådet.
Det viser en opgørelse, som BT har lavet på baggrund af antallet af klagesager over samtlige kommuner i Danmark.

Der går 4.124 Gladsaxeborgere pr. klagesag, hvorimod der eksempelvis skal 10.187 københavnere til en klagesag Og så ligger København endda som nummer ni på listen over de kommuner, der er skyld i flest klagesager hos Tilsynsrådet.

Gladsaxe Kommune er overgået af Farum, hvor der kun er 893 indbyggere pr. klagesag.

Togturen ind til København bliver lidt længere for Gladsaxe-borgere, der kører med hurtig-toget H+.
Den nye køreplan betyder nemlig, at toget stopper på Vangede Station i stedet for at køre forbi som tidligere.
De nye minuttal for H+ er i dagtimerne mandag til lørdag 06, 26, 46 fra Bagsværd Station og 10, 30 50 fra Buddinge Station. Mod Farum kører toget fra Buddinge Station 10, 30, 50 og fra Bagsværd 13, 33, 53.

Man kan i øvrigt se hele den nye køreplan på internettet ved at klikke sig ind på www.dsb.dk.
Og for dem, der her til morgen får deres gang på Vangede Station er der mulighed for at få kaffe og rundstykker som markering af køreplanskiftet.

Det er en misforståelse, at børn skal lære at drikke hjemme.
Det siger sundhedsplejerske Hanne Hvidt til Nyhedsmagasinet.
"En del forældre tror, det er vigtigt at alkoholen bliver introduceret i hjemmet, og så starter de på et meget tidligt tidspunkt. Men det har vist sig, at børn på den måde kommer til at drikke mere og drikke tidligere," siger hun.

Sundhedsplejersken mener ikke, man bør tilbyde børnene et glas rødvin til maden lørdag aften, før de er omkring 15 år gamle.

(Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet.)

De studerende på Blågaard Statsseminarium i Gladsaxe lærer ikke nok om IT.
Det mener en gruppe næsten færdiguddannede lærerstuderende, der udtaler sig kritisk i lærernes fagblad, Folkeskolen.
En af dem har talt sammen, at han i løbet af fire år har fået omkring femten timers undervisning i IT.
"Og det er så det, der er problemet når vi kommer ud. Ni ud af ti nye unge lærere bliver jo sendt på IT-kurser med det samme," siger lærerstuderende Carsten Nielsen.

De unge efterlyser ikke alene undervisning i at forstå IT, men også i at kunne bruge det i undervisningen og eksempelvis skelne mellem gode og dårlige programmer.
"Vi læser i artikler og hører fra ældre og mere erfarne lærere, at nu er det os, der skal ud og føre IT ind i folkeskolen. Men det bliver vi slet ikke forberedt på herude," konkluderer en af de andre lærerstuderende, Daniel Majholm, i fagbladet Folkeskolen.

I samme blad svarer souschef Jørgen Thorslund, at de studerende selv har et ansvar for at lære.
"Det er ikke en skole, hvor man går ind, og så læser man sine lektier. Det er et studium, og man er selv ansvarlig for at studere i henhold til studieordningen," siger han.
Jørgen Thorslund forklarer også, at seminariet bakser med at få mange forskellige krav til at gå op i en højere enhed. Ud over kravet om IT, er der for eksempel også krav om tværfaglige aktiviteter og en grøn dimension.