Torsdag den 28. juni
Bibliotekarer tager afstand fra besparelsesforslag
- Gladsaxes bibliotekarer siger nej til
flere personalebesparelser.
- I budgetforslaget for de kommende år er
der forslag om at skære i bibliotekets lønkonto, for at
få råd til at købe nye materialer, især digitale
medier, såsom DVD og cd-rom.
- Men bibliotekerne har allerede været
udsat for tilstrækkelige personalebesparelser, mener
tillidsrepræsentant Jens Vincents. Så sent som sidste
år blev der indført en besparelse på 300.000 kroner.
-
- Besparelsen blev begrundet med
indførelsen af selvbetjeningsfunktioner på
bibliotekerne, hvor lånerne selv kan søge oplysninger
om materialer via en computer. Men faktum er, at
personalet har fået endnu mere at lave, efter de nye
eletroniske muligheder er kommet til, fordi der i dag
kommer flere folk på bibliotekerne, siger Jens Vincents.
-
- Han kalder det nye forslag om besparelse
for drastisk, især fordi kommunen faktisk har andre
muligheder for at finansiere indkøb af nye materialer.
- I kølvandet på den nye bibliotekslov
fulgte nemlig et ekstra bloktilskud. Og i den formelle
udtalelse til budgetforslaget opfordrer bibliotekarerne
kommunen til i stedet at bruge de midler til at handle
ind for.
Uheld med ukrudtsbrænder
- Uforsigtig omgang med en ukrudtsbrænder
var i mandags skyld i, at en lagerbygning i Mørkhøj
brød i brand.
- I stedet for at svitse mælkebøtter og
lignende, svitsede ukrudtsbrænderen gavlen på en stor
lagerbygning.
- Brandvæsnet måtte rykke ud, men ingen
mennesker kom til skade.
-
- Til gengæld blev der lidt for lunt i
nabolageret, hvor den grønne guide gemte
kompostbeholdere, som Gladsaxeborgere kan købe for 400
kroner.
- Det betyder, at der formentlig kan blive
en kort ventetid på en beholder.
-
- Problemet med ulykker i forbindelse med
ukrudtsbrænding er langt fra enestående.
- Ifølge Gladsaxe politi sker det alene i
Gladsaxe 5-7 gange i løbet af en sommer.
- Man får en bøde for uforsvarlig omgang
med ild.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
Pas på indbrudstyve i sommervarmen
- Sommeren er sæson for andet og mere end
solbadning, strandture og vaffelis med flødeskum.
- Også indbrudstyvene elsker sommeren.
- Det fortæller fungerende
kriminalinspektør Ole Andreasen.
-
- Når man tager på ferie er det vigtigt,
at det ser ud som om huset stadig er beboet.
- Det kan man for eksempel opnå ved at lade
naboen stille bilen i carporten, få nogen til at tømme
postkassen og lade noget rod stå fremme, så det ser ud
som om, man vender hjem om et øjeblik.
-
- På politigården kan man få en brochure
med flere råd om nabohjælp.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
Sløv internetdebat
- Debatten går sløvt på Gladsaxe Kommunes
hjemmeside.
- Her er der ellers lagt op til, at borgerne
ved hjælp af den nye kommunikationsteknologi kan
diskutere forskellige emner, men det har ikke ligefrem
givet anledning til en sprudlende diskussion.
-
- For øjeblikket er der mulighed for at
deltage i en debat om skolepolitikken, men der har ikke
været et eneste indlæg siden slutningen af marts
måned.
-
- Foreløbig ser det altså ud til, at
debatten i Gladsaxe fortsat sker ved hjælp af gammeldags
avispapir.
- Gladsaxe Kommunes internetdebat kan ses
på adressen, www.gladsaxe.dk
Demokratisk liv på plejehjem
- "Når jeg engang selv skal på
plejehjem, så skal det både repræsentere kirke og kro,
eller sagt på en anden måde, indeholde så mange
aspekter af livet som muligt".
- Det siger lederen af omsorgscentret
Kildegården i Søborg, Anni Funk.
-
- Kildegården fejrede i går 70 års
fødselsdag, siden det som det første alderdomshjem i
Gladsaxe blev bygget i 1931.
- Anni Funk har været leder i mere end 30
år og frygter en udvikling af plejehjemmene fra gode
bomiljøer med demokratiske liv for beboerne, til
sterile, teknisk faglige miljøer.
- "Der fokuseres i disse år mere på
kroner og IT, fremfor på holdninger", siger
plejehjemslederen.
Hør flere nyheder i dagens
lydudgave af Nyhedsmagasinet