Fredag den 29. juni
Flere anmeldelser mod voldssigtet plejehjemsvikar
- Den seneste uges politiefterforskning på
plejehjemmet Egegården i Gladsaxe har nu ført til flere
anmeldelser mod den plejehjemsvikar, der under mistanke
for vold og tyveri mod beboere blev bortvist fra
arbejdspladsen for næsten 14 dage siden.
-
- Gladsaxe politi har afhørt beboere fra
flere afdelinger på plejehjemmet, så der nu er tale om
mellem fem og ti yderligere anmeldelser om tyveri af
adskillige tusinde kroner.
- Der foreligger, såvidt Nyhedsmagasinet
erfarer, ingen tilståelse fra vikaren, som der nu er ved
at blive bygget et større sagskompleks imod.
-
- Vikaren nåede at være ansat i tre uger,
inden mistanken om vold og tyveri fik Gladsaxe kommune
til med øjeblikkelig varsel at bortvise medarbejderen.
Nye klager over støj fra Kvickly
- Beboere i nærheden af Kvickly i Buddinge
Centret har igen klaget over støj fra den store butik.
- Denne gang går klagerne på, at der
bliver leveret varer om natten eller om morgenen, selv om
Kvickly har fået forbud imod at modtage varer mellem
klokken 22 og 07.
-
- Klagen behandles for øjeblikket af
Gladsaxe Kommune, der først vil høre FDB´s kommentar
til klagen og derefter formentlig løfte pegefingeren og
kræve forbudet overholdt.
-
- Naboerne til Kvickly har flere gange
tidligere klaget over støjen fra Kvickly, og
støjgenerne er da også en væsentlig grund til
modviljen mod udvidelsen af Kvickly.
Fiskeyngel fortæller om sø-tilstand
- Om 14 dage ved biologerne meget mere om,
hvor skidt det egentlig står til med miljøet i
Bagsværd Sø.
- De næste par uger bliver fiskeynglen i
søen nemlig nærstuderet det sker om natten, hvor
de små kommer ud fra deres skjul og er aktive,
fortæller biolog Helle Jerl Jensen fra Fiskeøkologisk
Laboratorium.
-
- "En grumset og til tider ildelugtende
sø tyder på en skæv fordeling med for mange skaller
eller brasen, også kaldet skidtfisk eller fredfisk, og
for få rovfisk som fx aborrer, der spiser fredfiskenes
yngel. Fredfiskene spiser de små dyr, der lever af
algerne i vandet derfor er det vigtigt med en god
balance", siger hun
-
- Undersøgelsen på Bagsværd Sø foregår
i nattetimerne mellem midnat og tre morgen fra den 1. til
den 15. juli., hvor der altså vil være en del
motorbådssejlads og udsætning og nedtagning af bøjer.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet fredag)
Underskud og ændringer i AB
- En 6. plads i superligaen næste sæson
vil være tilfredsstillende for fodboldklubben AB i
Gladsaxe.
- Dermed er klubben gået bort fra
målsætningen om hvert år at tage en af
medaljepladserne.
- Den sportslige justering kom sammen med en
fondsbørsmeddelse om et forventet underskud på 35 mio.
kroner ved regnskabsårets slut i morgen.
-
- Både hvad angår spillermateriale og
medarbejdere i staben vil der blive tale om en
tilpasning, som det hedder, hvilket i praksis betyder
fyringer.
- I ledelsestoppen er administrerende
direktør Per Frimann i fremtiden udelukkende
sportsdirektør, mens nyansatte Henrik Vestergaard
overtager rollen som administrerende direktør.
-
- For et år siden havde AB ellers alle
muligheder for at nå helt til tops; der stod et nybygget
stadion klar til at blive fyldt med forventningsfulde
tilskuere, og spillerne på superligaholdet var forudset
til at spille drømmebold, men ingen af delene gik i
opfyldelse.
- Den nye tribune har nærmest stået
gabende tom, og først i næstsidste spillerunde sikrede
AB sig ved kedsommeligt spil en sæson mere på højeste
plan.
- Det kan således næsten kun gå fremad
for klubben med de stolte traditioner.
Masser af sommerradio
- Nyhedsredaktionen på Radio Gladsaxe
holder pause frem til den 1. august.
- Det betyder dog langt fra, at der ikke er
noget godt at lytte til i dagtimerne her på frekvensen.
- Der vil nemlig være fuldt program alle
hverdage fra kl. 6.30 til kl. 18.
- I det tidsrum byder vi på genhør med
flere udsendelser fra programrækken Livet i Gladsaxe,
ligesom det vil være muligt at lægge øren til flere af
de tematiserede lokalhistoriske programmer med Arne
Hermann.
-
- I Båndværkstedet vil forårets
"unge nyhedsmagasiner" blive sendt i
rækkefølge, og så er der så sandelig også blevet
plads til premiere på et nyt program.
- Det er satireprogrammet "Et stykke
med bart", der går i luften hver mandag
eftermiddag.
-
- Sommerprogrammet kan, sammen med en masse
andre oplysninger, findes på vores hjemmeside på
internettet den hedder www.radiogladsaxe.dk, og vil også kunne fortælle, at vi
genudsender Tolkiens historie om Hobitten det sker
torsdage om eftermiddagen.
- Nyhedsredaktionen ønsker rigtig god
sommer.
Nyhedsmagasinet er tilbage 1.
august
GOD SOMMER!