Onsdag den 30. maj

Retssag mod Gladsaxe Teater

Teaterchef Flemming Enevold spillede i går en uvant rolle, da han i Østre

Landsret måtte svare på spørgsmål fra to kappeklædte advokater.

Foreningen af Danske Sceneinstruktører havde slæbt Gladsaxe Teater i retten

i håb om at få udbetalt 50.000 kroner til en sceneinstruktør, der i to

måneder havde arbejdet med et manuskript uden at få løn for det.

Selv om beløbet i sig selv ikke er så stort, mener sceneinstruktørerne, at

sagen er meget principiel.

Striden går nemlig på, om der var en stiltiende aftale om, at

sceneinstruktøren skulle have honorar for arbejdet eller om, det var

underforstået, at han kun skulle have penge, hvis teatret satte stykket op.

"Vi går ud fra, at det i dansk ret er sådan, at man skal have betaling, når

man yder et stykke arbejde. Hvis man bestiller en tømrer til at lave noget

på sit hus, behøver tømreren ikke sige: Husk, jeg skal have noget for det,"

siger forbundsjurist Jens Paulsen fra Foreningen af Danske Sceneinstruktører.

I retten lagde Gladsaxe Teaters advokat derimod vægt på, at der ikke på

noget tidspunkt var indgået en aftale om honorar, og at sceneinstruktøren

for eksempel ikke protesterede, da Flemming Enevold skrev i en fax, at han

skulle vide hvilken forestilling, Gladsaxe Teater var ved at afgive

bestilling på – og at det dermed var underforstået, at teatret ikke allerede

havde afgivet bestilling.

"Og så kan han ikke efterfølgende slå taxametret til," sagde Enevolds

advokat i retten.

Stykket, der altså aldrig blev til noget, skulle have været en krydsning

mellem performance og traditionelt teater med årtusindeskiftet som tema. Det

var Flemming Enevold selv, der kontaktede sceneinstruktøren januar 1999, og

på et tidspunkt fik sceneinstruktøren en liste med datoer for premiere og

prøveforløb. Men ifølge Flemming Enevold var sceneinstruktørens projekt ikke

andet end en spæd ide, der blev ved med at være meget ukonkret. For eksempel

skiftede antallet af skuespillere, ligesom køn og alder aldrig lå fast.

I begyndelsen af marts 1999 afslog Flemming Enevold endeligt projektet.

Selv om teaterdirektøren ikke mener, der er kotume for at betale for løse

ideer, indvilgede han i at give sceneinstruktøren 15.000 kroner.

Men det var langt fra nok, mente sceneinstruktøren, der også havde sat

sommeren af til at arbejde med stykket.

Den 7. juni afgør landsretten om, han skal have flere penge.

Da sagen efteråret 2000 var oppe i byretten, slap Gladsaxe Teater med de 15.000 kroner. 

Kommunal tøjvask under beskydning

Selv om ejerkredsen omkring det vaskeri, der tager sig af Gladsaxe-pensionisternes tøjvask, er blevet skiftet ud, så er brugernes tilfredshed med vasken ikke blevet stort bedre.

Det viser en ny brugerundersøgelse af det kommunale tøjvasktilbud.

For et lille års tid siden viste en lignende undersøgelse, at ordningen var god for de senildemente kunder – de aner alligevel dårligt, hvad der foregår omkring ørene på dem – mens de mere åndsfriske brugere var stærkt utilfredse.

Det er de også i den nye undersøgelse, og igen oplever pensionisterne at tøjet bortkommer, bliver misfarvet, leveres tilbage iturevet eller også modtages helt andres tøj i stedet for ens eget.

Kun få har orket at rejse erstatningskrav overfor vaskeriet, viser undersøgelsen, og endnu færre har fået erstatning.

Adskillige tør simpelthen slet ikke mere sende finvask afsted for ikke at løbe nogen risiko for bortkomst eller beskadigelse.

Så bortset fra at det er et gentaget spændingsmoment at se, hvilken tilstand tøjet kommer tilbage i, og om der eventuelt er nye interessante klædestykker iblandt, så må den nuværende ordning dømmes ude – eller som kommunens egne kvalitetskonsulenter, som står bag undersøgelsen, mere diplomatisk udtrykker det, så fungerer ordningen ikke optimalt.

Gladsaxe kommune har sendt tøjvasken ud i en ny licitationsrunde, men spørgsmålet er, om ikke både brugere, hjemmehjælpere og i sidste ende også kommunekassen vil have mere gavn af at vende tilbage til den gamle ordning.

Det var jo den, hvor hjemmehjælperne vaskede sammen med og for pensionisterne og også stod for madindkøb i samråd med brugerne.

Begge dele har med meget lidt succes i snart et par år været lagt ud på private hænder. 

Kommuneplan uden fortætning i boligområder

Demonstrationer, læserbreve og underskriftsindsamlinger.

Hundredevis af borgere har de seneste måneder været engageret i forslaget til kommuneplan 2001 for Gladsaxe kommune. Og det kommuneplanforslag der i går blev vedtaget af politikerne i Økonomiudvalget, sér unægtelig noget anderledes ud end det oprindelige forslag, som blev sendt til offentlig debat for bare tre måneder siden.

Byggeplanerne for områderne omkring den såkaldte Håndværkerø i Søborg og nær Gladsaxe kirke er nemlig røget ud af kommuneplanforslaget. Og det vækker politisk tilfredshed hos den konservative byrådsgruppe

"Jeg må sige, at jeg på det konservative folkepartis vegne er meget tilfreds med, at det er lykkedes at undgå den kraftige fortætning, der var lagt op til i boligområderne. Det er klart, at det er en udvikling, der kan ske i fremtiden, men der er ikke tale om at forcere nogen ting, som der jo faktisk var lagt op til i forslaget", siger byrådsmedlem for de konservative, Lars Abel.

I løbet af de to måneder kommuneplanforslaget har været i offentlig høring, er der kommet 75 tilkendegivelser, dækkende næsten 800 borgere, foreninger, aktieselskaber og partier.

"Når der er en varm sag, så kommer der mange reaktioner", siger Gladsaxes borgmester Ole Andersen, der kun glæder sig over det store antal tilkendegivelser.

Et af de spørgsmål der stadig mangler at blive afklaret i forbindelse med kommuneplanen handler om udbygningen af Tv-byen.

Den nye ejer vil gerne have lov til at bygge på 80.000 m2 mere og anvende arealerne til kontor- og servicemål. Men de planer strider imod regionplanen, fordi Tv-byen ikke ligger stationsnært.

Den konservative Lars Abel har tidligere udtalt, at han mener udbygningen er afgørende for den erhvervsmæssige udnyttelse af området når Danmarks Radio flytter.

I morgen torsdag mødes borgmester Ole Andersen med formanden for Hovedstadens Udviklingsråd for at drøfte mulighederne for en udbygning af Tv-byens arealer. 

Debatmøde om unge og alkohol

Hvorfor drikker teenagere så meget alkohol? Og hvordan taler en mor bedst om alkohol og stoffer med sit barn?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver debateret i aften på Gladsaxe Gymnasium.

I løbet af sommeren arrangerer Forebyggelsesrådet i Københavns Amt fire borgermøder om unge og rusmidler, og det første finder sted nu i aften i Gladsaxe.

Aftenens borgermøde får karakter af "Højlunds Forsamlingshus", og alle får rig lejlighed til at komme til orde og stille spørgsmål til aftenens panel, som bl.a. består af politikere, politi, SSP og en overlæge.