Mandag den 19. marts
Færre skattesmæk til borgerne
- Færre borgere skal skylde i skat.
- Det er målsætningen, når
opkrævningsafdelingen i Gladsaxe Kommune nu i endnu
højere grad lægger vægt på det forebyggende arbejde.
- Det skal blandt andet ske gennem
oplysning.
- Eksempelvis skal nye iværksættere have
bedre information om beregning af forskudsopgørelsen,
lige som opkrævningsafdeligen vil kigge nærmere på
lønmodtagere, der år efter år får en skatteregning
på over 5000 kroner. Det kan for eksempel være fordi,
de regner med nogle forkerte lønmodtagerfradrag eller,
at de er holdt op med at indbetale til en kapitalpension.
- Gladsaxe Kommune har i alt 191,6 millioner
kroner til gode hos borgere, der ikke har betalt al deres
skat.
-
-
Børnehave lukker
- Børnehaven Hagabo i Søborg bliver
nedlagt til august.
- Der er simpelthen ikke børn nok i Søborg
og Høje Gladsaxe-området til at opretholde børnehaven,
der i dag kun har otte børn, hvoraf de seks skal i skole
til sommer.
- Børnehavens bestyrelse er enig i
lukningen, når bare personalet sikres fortsat
beskæftigelse.
- Og netop dén sikring har kommunen ingen
problemer med at give der er nemlig masser af
ledige pædagogstillinger på andre institutioner.
- Prognoserne for børnetallet gør i
øvrigt, at der i alt skal fjernes 297
institutionspladser i hele Gladsaxe Kommune.
-
Fald i indbrud og stigning i vold
- Politiets Virksomhedsberetning for år
2000 er netop kommet på gaden.
- Overordnet set er der sket et fald i
antallet af anmeldelser af lovovertrædelser i Gladsaxe
Kommune.
- I år 2000 fik politiet i alt 4730
anmeldelser, hvilket er 368 færre end i 1999 og godt 700
færre end i 1996.
- Men når man ser på de enkelte typer af
forbrydelser, er der stor forskel på om, det er gået
frem eller tilbage.
- Hvad angår indbrud er der sket et fald
på 75, så der i år 2000 blev anmeldt 1114 indbrud. Det
tilskriver politiet især den ekstraordinære
efterforskningsmæssige indsats, der blev gennemført i
1999 samt en målrettet indsats over for kendte
kriminelle.
- Derudover har politiet holdt en række
kriminalpræventive foredrag i grundejerforeninger, der
så er blevet opfordret til at danne interne netværk,
hvor man underretter hinanden, hvis der sker serieindbrud
i foreningen.
- Så ser det anderledes sort ud, når man
kigger på volden.
- For det første blev fem mennesker myrdet
i år 2000, hvilket er en dramatisk stigning i forhold
til, at der de sidste fem år kun er sket et eller ingen
mord om året, men det skyldes jo familiefaderen i
Bagsværd, der dræbte hele sin familie.
- For det andet blev der i år 2000 anmeldt
81 voldssager, hvilket er 25 flere end året før og
altså næsten en stigning på 50 procent.
- I virksomhedsberetningen skriver politiet,
at stigningen i antallet af voldsanmeldelser er
uforklarlig.
- "Generelt gør det sig dog fortsat
gældende, at vold hovedsagelig forøves af
spirituspåvirkede personer i miljøer, hvor personerne
helt eller delvis kender hinanden i forvejen det
være sig i familieforhold eller i
værtshusmiljøer," står der i beretningen.
- Folk, der slår på tæven, har i øvrigt
stor risiko for at blive snuppet af politiet.
Sigtedestatistikken er ikke opgjort endeligt, men
politiet forventer, at der vil være rejst sigtelse i
knap 70 procent af de milde voldssager og 85 procent af
de grove voldssager.
- Så er der større chance for at slippe
fra et indbrud. I år 2000 var det kun otte procent af
anmeldelserne om indbrud, der endte med en sigtelse og
endda kun to procent af indbruddene i fritidshuse.
-
Tætte romtanke
- De er tætte, desværre, vil nogen
nok sige, de fire 10.000 liters tanke, der er gravet ned
i jorden hos tobaksfirmaet House of Prince i Søborg.
- Tankene indeholder nemlig rom, som bliver
brugt til aroma i flere af firmaets produkter.
- For at ingen skal blive fristet over evne,
er rommen iblandet en denatureret kemisk væske, der
skulle gøre det lidet indbydende at stikke sugerøret i
en af tankene.
- Det er Miljøstyrelsen, der har undersøgt
tankenes tæthed, der altså er i tip-top orden.
-