Fredag den 30. marts

Udvalg vil sænke farten yderligere i Gladsaxe

Teknik- og miljøudvalget i Gladsaxe Kommune vil søge vejdirektoratet om penge til projekter, der skal sænke farten yderligere på Gladsaxes veje.
Det skal ikke ske ved hjælp af yderligere fartbegrænsninger, men ved hjælp af indsnævringer af veje eller lignende, der kan få bilisterne til at overholde fartbegrænsningen.
Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti stemte imod forslaget om hastighedsdæmpning, men det blev altså vedtaget uden deres stemmer.
 
Til gengæld gik alle udvalgets partier ind for at søge penge om at forlænge vandledningsvejstien fra Søborg Parkallé / Gladsaxevej til Høje Gladsaxe Parken / Utterslev Mose.
 
Hvis Vejdirektoratet støtter projekterne, skal kommunen mindst betale halvdelen af egen lomme.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Sund økonomi til sund mad

150 mio. statskroner over de næste tre år kan være med til at hjælpe et projekt om bedre mad i Gladsaxes skoler på vej.
Dårlige spisevaner hos skolebørn medførte nemlig sidste år, at børne- og undervisningsudvalget i Gladsaxe begyndte at sætte fokus på maden.
 
Det har nu ført til projekt ’det sunde måltid’, der er et samarbejde mellem et storkøkken på et af kommunens plejehjem og samtlige skoler.
Køkkenet skal levere sund mad til skolernes kantiner og madboder, og, bortset fra en mindre startkapital, så skal projektet hvile økonomisk i sig selv.
Men nu kan både kommunen som sådan og de enkelte institutioner selv søge om støtte fra staten.
Der ydes fem kroner i tilskud pr. barn pr. dag i skoler og SFOer, og ti kroner for børn i vuggestuer og børnehaver.
 
De 150 mio. til sund mad blev afsat på et møde i går mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Miljørigtigt borgermøde i cafémiljø!

Et halvt hundrede mennesker var samlet for at diskutere affald, økologi og bilos,
da der torsdag aften var borgermøde om forslaget til ny Agenda 21-plan. Det er den plan, der sætter dagordenen for miljøarbejdet i Gladsaxe kommune de næste fire år, og hvad det er for nogle aktiviteter, der skal sættes i gang.
Miljødebatten foregik i uformelle rammer, omkring små caféborde i stearinlysets skær.
Her gav borgerne deres bud på, hvordan hver især kan være med til at forbedre miljøet.
 
I forslaget til ny Agenda 21 plan, er der bl.a. nævnt et grønt aktivitetshus, en årlig miljødag og temamøder med virksomhederne omkring affald. Og der kom, bogstavelig talt, flere forslag på bordet på aftenens borgermøde. Alle idéer og tanker blev nemlig skrevet ned på den papirdug, der lå på bordet.
 
I forbindelse med det 2 ½ time lange møde blev der serveret kaffe, the og frugt – alt sammen økologisk, naturligvis. Ja selv det planforslag, der blev debatteret, er trykt på genbrugspapir og med miljøvenlig tryksværte.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Få vil samle ind for Kræftens Bekæmpelse

Ekstraordinært få Gladsaxe-borgere har meldt sig til at samle ind for Kræftens Bekæmpelse, der går ud med bøsserne på søndag.
Torsdag var der kun 86 navne på listen over indsamlere. Et tal, der ligger langt under de 143, der meldte sig til sidste års indsamling.
 
Eva Espenhain er pressekontakt i Gladsaxeafdelingen, og hun har ikke oplevet så få indsamlere i de fem år, hun har været med i Kræftens Bekæmpelse.
"Det kan være folk er trætte af indsamlinger," siger hun til Nyhedsmagasinet.
 
Hun vil heller ikke afvise, at de få indsamlere er et tegn på modstand mod ledelsen i Kræftens Bekæmpelses aftale om et samarbejde med Telia.
Oprindeligt var det nemlig meningen, at indsamlere skulle dele brochurer om Telia-abonnementer ud under indsamlingen, men det blev stoppet på grund af modstand i lokalafdelingerne.
Nu skal indsamlerne have en mulepose, hvor der står Kræftens Bekæmpelse på den ene side og Telia på den anden side, og det er Eva Espenhain ikke entydigt glad for.
"Man er jo nødt til at være sponsorer, men personligt synes jeg ikke, det er rigtigt. Men så må jeg jo tænke på det gode formål," siger hun til Nyhedsmagasinet.
 
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Rom til spotpris

På søndag bliver der rig mulighed for elskere af den ædle drik rom til i bogstaveligste forstand at få stillet tørsten.
Skandinavisk Tobakskompagni i Søborg har nemlig fået leveret 10.000 liter forkert cubansk rom til at give tobakken aroma.
 
Normalt bruges den mørke rom til at give flere af tobaksprodukterne den særlige smag og duft, men ved en fejl har fabrikken fået leveret den lyse rom.
Det er for dyrt at sende de mange liter med skib tilbage til Cuba.
Der er heller ikke plads til at opbevare rommen i de fire store jordtanke, så derfor har tobaksfolkene valgt at sælge billigt ud.
Det sker på søndag fra adressen Tobaksvejen 2 i Søborg mellem kl. 10.30 og 13.
 
Marketingchef i Tobakskompagniet Jørgen Dideriksen opfordrer folk til selv at medbringe plastikdunke eller flasker til at tappe rommen over i.
De normalt ellers så dyre dråber går for en pris af 10,- kr literen.

Aprilsnaren stammer fra 1600-tallet

På søndag er det den første april, alle drillepindes store dag.
Skikken er kendt i USA og det meste af Europa, og i Storbritannien og USA kaldes dagen ligefrem All Fools Day, Alle Tåbers dag.
Herhjemme blev traditionen almindelig i 1600-tallet. Dengang talte man om at gække en til at løbe april. Og det betød, at man gækkede – narrede – en til at løbe af sted – ikke nødvendigvis i fuld firspring, men dog alligevel – for at se eller finde noget, som slet ikke fandtes.
 
I bogen "Det festlige år" skriver Iørn Piø, at den mest almindelige folkelige aprilsspøg gennem tiderne, synes at have været den, hvor man sender folk i byen efter umulige ting som for eksempel sengevarme, en rugbrødsforlænger, et håndelag eller lignende.
 
Men det er ikke kun første april, der har været sat af til narrestregerne. Flere steder i Europa, blandt andet også i visse egne af Danmark, narrede man også folk fastelavnsmandag eller den 1. eller 31. maj. I stedet for aprilsnar, skulle man så råbe fastelavnsnar eller maj måneds kat, når spøgen skulle afsløres. Den der med katten kom af, at man sagde, at katte, der er født i maj, havde rindende øjne og derfor så dårligt.
 
Men alle narredagene ligger altså i foråret, og Iørn Piø mener da også, at der er tale om en udpræget forårsskik, fordi naturen jo også narrer os lidt og er så uberegnelig.
I år kan man jo for eksempel næsten sige, at naturen driver aprilsnar med os alle, fordi vi lige troede, det skulle blive forår, og så i stedet fik sne, rusk og kulde.

 

Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet