Onsdag den 10. Oktober
Kontanthjælp: Fejlagtige udbetalinger
- Otte ud af ti sager med udbetaling af
enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere fra
socialkontorene i Gladsaxe kommune mangler dokumentation
eller er ikke journaliseret.
- Derudover viser en revisonsundersøgelse,
at der er stor forskel på de ydelser, de fire
forskellige socialkontorer betaler for.
- Således har kontanthjælpsmodtagere i
Bagsværd og Høje Gladsaxe haft langt lettere ved at få
udbetalt mindre beløb end kontanthjælpsmodtagere i
områderne Søborg og Mørkhøj.
-
- Socialforvaltningen kan ikke pege på
sociale forskelle, der skulle godtgøre uligheden i
udbetalingerne, så derfor bliver der nu strammet
gevaldigt op.
- De næste tre måneder vil der således
ikke ske en eneste enkeltudbetaling, uden at den først
er blevet godkendt af en afdelingsleder, og oveni det vil
der hver måned yderligere blive udtrukket et antal sager
til intern revision.
-
- Det er kun et par måneder siden en anden
revision viste, at der var fejl i samtlige sager
vedrørende udbetalinger i forbindelse med integration.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet onsdag)
Postrøver anholdt
- Gladsaxe politi har nu anholdt den mand,
der forrige tirsdag røvede 30.000 kroner fra Mørkhøj
posthus med et oversavet jagtgevær.
- Gerningsmanden blev efterlyst i
tv-programmet Station 2 mandag aften, og billederne fra
postkontorets overvågningskameraer var så gode, at
politiet efterfølgende fik masser af henvendelser fra
folk, der kunne genkende manden, fortæller
vicekriminalkommissær Michael Liebst Sørensen fra
Gladsaxe politi.
- Den anholdte har tilstået røveriet, og
han er nu varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
-
- Kriminalpolitiet havde i øvrigt travlt
tirsdag formiddag, hvor det også lykkedes politiet at