Mandag den 5. august 2002
Faglig strid om sproglærere
- Må en kommune sende en fyreseddel ud
forlods i forventning om, at et byråd senere politisk
beslutter nedskæringer?
- Det er spørgsmålet i en faglig strid,
der midt i sommerheden er brudt ud mellem Gladsaxe
Lærerforening og den kommunale skoleforvaltning.
-
- I forventning om, at byrådet i Gladsaxe
senere på året vil skære ned på
modersmålsundervisningen, når den type undervisning fra
årsskiftet bliver frivillig for kommunerne, så har
skoleforvaltningen sendt delvise fyresedler ud til
underviserne.
- Skoleforvaltningen varsler en timenedgang
fra 37 til 25 ugentligt for hver og beder i øvrigt
lærerne tiltræde det varslede med deres underskrift og
returnere brevene til forvaltningen.
-
- Formanden for Gladsaxe Lærerforening,
Henrik Poulsen, er stærkt fortørnet over kommunens
fremgangsmåde: "Jeg har uden held bedt kommunen om
at trække brevet tilbage, så nu må jeg give sagen
videre til Danmarks Lærerforening. Der er jo tale om et
indgreb i lærernes ansættelsesforhold, som er ganske
alvorligt. Det her kan ende med et brud på
overenskomsten".
-
- Det har på grund af ferie ikke været
muligt at få en kommentar fra ledelsen i
skoleforvaltningen.
Novo går forrest i sag mod Tele Danmark
- Medicinalgiganten Novo Nordisk i Bagsværd
kan bane vejen for en lang række af andre danske
virksomheder, der ligesom Novo mener at have penge til
gode hos Tele Danmark.
- Ifølge Telestyrelsen har Novo Nordisk i
to år betalt for meget for leje af såkaldt faste
kredsløb - et system der betyder, at man kan ringe
internt i virksomheden, uden det koster penge.
-
- Dansk Data Forening har nu på vegne af
Novo Nordisk rejst krav om tilbagebetaling fra Tele
Danmark. Sagen er den første af sin art herhjemme, og
direktør i Dansk Data Forening, Tony Francke, vurderer,
at den kan komme til at danne præcedens i en lang række
efterfølgende retssager.
- "Hvis vi vinder, så betyder det, at
alle de andre virksomheder i Danmark, der har købt
tilsvarende ydelser, faste kredsløb, de kan basere sig
på den afgørelse, som er kommet i den her sag, og få
deres
- for meget betalte i leje til Tele Danmark
tilbagebetalt på samme måde som Novo Nordisk",
siger Tony Francke.
-
- Dansk Data Forening vurderer, at Novo har
betalt et sted imellem 2,5 og 3 millioner kroner for
meget til Tele Danmark. Og samlet set har Tele Danmark
selv vurderet at have 250 millioner på højkant, hvis
medicinalvirksomheden får medhold i retten
- Retssagen starter på onsdag i Østre
Landsret.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet mandag)
Naboer klager over støj fra Kvickly
- Trods mange klager fra naboer er der
umiddelbart ikke noget, der forhindrer Kvickly i Buddinge
i at larme i de tidlige morgenstunder.
- Det vurderer chefen for Gladsaxe kommunes
byggesagsafdeling, Jan Kurt Rendboe.
-
- Naboerne klaget til kommunen over
støjgener om morgenen, når store lastbiler leverer
varer til forretningen, og især her i sommervarmen er
larmen voldsomt generende for de naboer, der sover med
åbne vinduer.
- De støjplagede naboer skal dog ikke
forvente, at vinteren bringer lise og nattero, for der
lader chaufførerne nemlig bilerne stå i tomgang, mens
de læsser af.
-
- Det er langt fra første gang, at Kvickly
er mål for klager. Borgere har før klaget over larm fra
ventilationsanlæg og over en eventuel udvidelse af
dagligvarekæden, men lige meget hjælper det.
- Ifølge Jan Kurt Rendboe er det ikke er
muligt at forhindre støjgenerne, allerhøjst regulere
det - og så håbe på modpartens velvilje.
- Og Kvicklys velvilje er indtil videre ikke
belyst, for varehuschef Elvig Ilkjær holder i
øjeblikket ferie. Men i nær fremtid skal han give
byggesagsafdelingen sin forklaring på støjgenerne.
Nyt boligkvarter i gammelt erhvervsområde
- Et gammelt erhvervsområde i Buddinge
bliver måske i løbet af de kommende år forvandlet til
- et helt nyt boligkvarter.
- Det er det konservative folkeparti der -
igen foreslår at omdanne området mellem
Tinghøjvej og Telefonvej til et attraktivt boligkvarter
med 150 nye lejligheder.
-
- "Der skriges og råbes efter flere
boliger. Gladsaxe kommune kan selvfølgelig ikke rumme
dem alle, men her er der et lille område, hvor vi dog
måske kunne bygge 100 150 nye boliger",
siger den konservative Lars Abel. "Vi vil gern have,
at det bliver en 3 4 rumsbebyggelse, i det omfang,
det overhovedet er muligt. For at skabe større
fleksibilitet, også i forhold til den eksisterende
boligmasse i kommunen, som jo indeholder mange bittesmå
boliger med 1 2 værelses lejligheder, gælder det
om, at der bliver nogle flere familieboliger", siger
altså Lars Abel.
-
- Forslaget om et nyt boligkvarter i
Gladsaxe bliver behandlet på byrådets møde senere på
måneden.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet mandag)
Tyv taget på fersk gerning
- En vaks borgers hurtige reaktion ledte
forleden til anholdelse af en kun 17-årig indbrudstyv i
en kælder på Stengårds Allé i Søborg.
- Beboeren undrede sig over nogle
værdigenstande, der lå og flød i kælderen og
alarmerede politiet.
- En patruljevogn kom til stedet ved
21.30-tiden, og sandelig om ikke det flaskede sig så
heldigt, at den unge mand var til stede for at hente
kosterne, der stammer fra flere indbrud i nabolaget i
juli måned.
-
- Den unge indbrudstyv er kendt for samme
aktivitet tidligere, og står nu mindst til en særdeles
alvorlig snak med socialvæsenet.
- Det samme gør i øvrigt to
medgerningsmænd, som politiet regner med at få fat på
i løbet af denne uge.
Timevis af underholdning
- Blæseorkester, folkedans, Sigurd Barret,
Rubber Band, fyrværkeri og anden underholdning i
timevis.
- Det er, hvad Gladsaxeborgere kan opleve
lørdag den 17. august, hvor kommunen holder både
kulturfest og den årlige budgetdag.
- De to arrangementer finder sted på
Gladsaxe Rådhusplads og de omkringliggende områder og
indledes med budgetdagen, der varer fra klokken 10.30 til
14.30.
- Derefter tager kulturfesten over klokken
15.
- Budgetdagen byder som vanligt på boder
med repræsentanter for de politiske partier og
forvaltningens forskellige fagområder. Fra scenen vil
der være musikalske indslag, og når klokken bliver 15
disker kulturfesten op med aktiviteter, udstillinger og
underholdning fra scenen.
- Festdagen afrundes med Rubber Band, natbio
i Gladsaxe Bio og festfyrværkeri fra rådhusets tag.
- Radio Gladsaxe sender direkte fra og om
både budgetdagen og kulturfesten med interviews og
reportager.
- Programmet for dagens arrangementer kan
fås på biblioteker, svømmehal og lokalkontorer i
kommunen.
Hør
mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet