Torsdag den 29. august 2002
Udslip: Mikroorganismer og farvestof
- Miljøberedskabet omkring og på Novo
Nordisk i Bagsværd fungerer tilsyneladende fint.
- Det vurderer miljøafdelingen i Gladsaxe
Kommune efter et hændelsesforløb efter et udslip i
jorden af genmodificerede mikroorganismer fra et af Novos
laboratorier tidligere på måneden.
-
- Via en utæt opsamlingsbrønd eller
sump slap organismerne ud.
- De kan efter sigende ikke leve udenfor
laboratoriets mure, men størrelsen på udslippet gjorde
alligevel, at området blev overhældt med et for jorden
uskadeligt stof, der med sikkerhed ville tage livet af
mikroorganismerne.
- Jorden omkring bygningen er derudover
sikret med et drænsystem, der opsamler det, der nu
måtte trænge igennem og lede det til en tank, hvor
organismerne kan neutraliseres.
-
- Da den utætte sump blev opdaget, blev
Københavns amt som miljømyndighed alarmeret, ligesom
også den kommunale miljøafdeling som
spildevandsmyndighed blev holdt orienteret.
- Det er i øvrigt det andet kendte uheld
på Novo denne sommer.
- I starten af juli slap virksomheden ved et
uheld 800 liter grøn madfarve ud i kloaksystemet.
Farvestoffet blev ikke vurderet til at være farligt,
selv i den store mængde, og løb uhindret videre til
rensningsanlæg.
Ingen returmønt til borgerne
- Gladsaxeborgernes fælles firma, kommunen,
kører tilsyneladende som en rigtig god forretning.
- I hvert fald hvis det er størrelsen af
beløbet på kistebunden, der er det udslagsgivende
parameter.
- Ved udgangen af juli måned lå der nemlig
142 millioner kroner i den fælles kasse, kommunekassen,
hvilket er over 40 millioner kroner mere, end økonomerne
havde regnet med.
-
- Når året er omme forventer samme
økonomer, at kassebeløbet kommer til at lyde på
næsten 153 millioner kroner.
- Forskellen mellem skøn og faktisk beløb
forklares med, at de statslige refusioner på
socialområdet er større end beregnet, og at
skattevæsenet har inddrevet større beløb, end selv de
mest pessimistiske havde forestillet sig.
-
- Trods de mange rare kroner, så bliver der
desværre ikke tale om nogen selvhenter i kommunekassen
for borgerne sidst på året.
- Den økonomiske afdeling på rådhuset
anbefaler nemlig en mere eller mindre konstant beholdning
på omkring de halvanden hundrede millioner, også til
næste år.
Hastighedskontrol årsag til ny bilorganisation
- Den automatiske hastighedskontrol på
Gladsaxes veje er medvirkende årsag til, at en stor
gruppe borgere nu er gået i gang med at opbygge en ny
bilorganisation med det fælles mål at komme såkaldt
urimelig kontrol til livs.
- En af initiativtagerne til organisationen,
der kalder sig Dansk Automobil Klub, bor i Gentofte, men
er gentagne gange blevet fotograferet i
hastighedskontrollen på veje i Gladsaxe.
- Det har fået manden til at fare i
blækhuset, og i et brev til den konservative
justitsminister Lene Espersen skriver han blandt andet:
"Jeg finder det uanstændigt, at Gladsaxe politi
stiller en fuldt uddannet politimand med flere års
erfaring til rådighed for at knalde anstændige borgere
i at overskride hastigheden med mindst mulig margin midt
i sommerferien".
- Men bøderne skal betales, kontrollen
fortsætter og det især på skoleveje, veje med mange
uheld og veje med konstaterede høje overskridelser af
fartgrænsen.
Malerfirma fordobler produktion
- Fra tre millioner liter maling til fem
millioner liter maling om året det er den
produktionsforøgelse Beck & Jørgensen i Søborg har
planlagt for fremtiden.
- Virksomheden vil ikke bygge nyt eller
investere i mere produktionsudstyr, men blot udnytte det
eksisterende anlæg i flere timer om dagen.
- Den hidtidige driftstid har været
hverdage mellem 6.30 og 14.30. Fremover vil der blive
produceret helt frem til klokken 22.
-
- Det er Københavns amts miljøafdeling,
der har godkendt den fordobling af produktionen, som der
næsten er
- tale om. Med godkendelsen er fulgt krav
omkring udledning af organiske opløsningsmidler, om
affald, støj og beskyttelse af grundvand og jord.
- Gladsaxe kommune har også en del af
ansvaret for miljøgodkendelsen af Beck & Jørgensen.
- Spildevandet fra malerfirmaet ryger nemlig
i det offentlige kloaksystem, som kommunen regulerer og
giver tilladelser til at benytte.
Uenighed om flagstænger
- Flagstangen foran rådhuset i Gladsaxe kan
uforvarent blive genstand for en politisk strid i
kommunen
eller måske snarere en principiel debat.
- Den er nemlig 16 meter høj, og
politikerne barsler med at dekretere retningslinier for,
hvor høj en flagstang må være.
- Det skal indarbejdes i en såkaldt
designmanual, der beskriver, hvordan man opnår et
skønnere bymiljø. Herunder hører, hvor og hvordan
forretninger må skilte, og altså også, hvor høj en
flagstang må være.
-
- Forvaltningens forslag er, at en flagstang
højst må være otte en halv meter, og selv om man ikke
kan lovgive med tilbagevirkende kraft, har kommunen
alligevel et forklaringsproblem, hvis erhvervsdrivende
ikke må, hvad kommunen må:
- "De regler, der bliver udarbejdet,
skal gælde for erhvervslivet såvel som for kommunen. Og
selv om man ikke med de nye regler kan kræve, at
flagstangen tages ned, så har kommunen en moralsk
forpligtelse til at følge samme regler som de
forretningsdrivende", mener det konservative
byrådsmedlem Henrik Sørensen.
-
- I næste måned nedsættes en
arbejdsgruppe, der skal komme med et udkast til en ny
designmanual. Den får repræsentanter fra det politiske
liv såvel som erhvervslivet. Og i stedet for, at
embedsmændenes forslag om otte en halv meter automatisk
bliver en del af manualen, får arbejdsgruppen i stedet
til opgave at udarbejde retningslinier for en tilladelig
flagstangshøjde i Gladsaxe.
- Om flagstangen foran rådhuset så kommer
ind under de tilladelige højder, vil tiden vise.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
Naboklager hjalp ikke
- Naboerne til en ivrig håndværker har
ikke fået noget ud af at klage til Gladsaxe kommune.
- Deres klager er dels gået på, at en
tilbygning hos naboen på Hedevænget i Gladsaxe
overstiger den tilladte byggeprocent, dels at han har i
sinde at bygge, hvad der svarer til 17 til 18
kvadratmeter glasfacade, som vender fronten mod de
klagende naboer.
- Hvad der er faldet naboerne for brystet er
ikke mindst, at naboen er gået i gang, inden har fået
en dispensation til at overstige byggeprocenten.
- Men politikere og forvaltning betragter
udvidelsen som indenfor det normale af, hvad der normalt
gives dispensation til, også selv om han er gået i
gang, før han har fået lov af kommunen.
- Og hvad angår den store glasflade er der
ingen lov, der forbyder store vinduer eller lignende,
selv om de kan være generende for naboer, både på
grund af genskin og indsigt.
Ingen aftale om cirkusoptræden
- "Det er da ærgerligt, at det ikke er
lykkedes at få enderne til at mødes, så cirkus også
kom forbi Gladsaxe", siger kulturudvalgsformand
Peter Nielsen, socialdemokratiet.
- Men Peter Nielsen er egentlig ikke så
overrasket over, at cirkus har droppet Gladsaxe - der har
nemlig slet ikke været indgået nogen aftale mellem
cirkus Arena og brugerbestyrelsen ved Gladsaxe
sportscenter om brug af grusbanen ved centret.
- Derfor var både bestyrelse og den
kommunale kulturforvaltning noget overrasket, da
plakaterne med cirkusoptræden dukkede op på lygtepæle.
-
- Som nævnt i Nyhedsmagasinet i går, så
finder Arena både lejepris og garantibetingelserne for
ublu, og derfor har Arena i stedet valgt at tage to dage
i Herlev.
- "Grusbanen ved Gladsaxe sportscenter
er nu Danmarks dyreste plads, så det er nok tvivlsomt om
vi kommer den vej forbi de nærmeste år", lyder det
fra cirkus Arena.
Hør
mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet