Fredag den 1. Februar

Bøfhus overtrådte byggeloven

En tragisk ulykke på en restaurant Jensens Bøfhus i Bagsværd kunne formentlig have været undgået, hvis blot stedet havde overholdt byggeloven.
Ulykken fandt sted i december 2000; en dengang 6-årig dreng faldt ud gennem rækværket, da han sammen med sine søskende legede på førstesalen i bøfhuset. Drengen faldt fire meter ned på et hårdt betongulv og fik kraniebrud.
 
Rækværket er normalt afskærmet med solidt glas, men håndværkere havde få dage inden ulykken sat plastik op som midlertidig afskærmning.
 
Siden har politiet og kommunens byggesags afdeling efterforsket sagen, og bøfhuset i Bagsværd er nu idømt en bøde på ca. 15.000 kroner for overtrædelse af byggeloven.

Hidsig kvinde i retten

En hidsig og frustreret kvinde mødte i oktober sidste år op på det kommunale beskæftigelsesværksted på Vandtårnsvej i Søborg for at tale med en sagsbehandler.
Den episode medførte, at hun i dag skal for retten, anklaget for vold mod tjenestemand. Ifølge anklageskriftet slog hun med knytnæve på arme og krop, dels på sagsbehandleren, dels på en kollega, som kom til undsætning.
 
Men en politianmeldelse er heldigvis ikke hverdagskost på værkstederne på Vandtårnsvej, fortæller projektleder Birgit Lorentsen. "Det er kun sket en gang før i min tid her i Gladsaxe. Ellers er det mere normalt, at det er verbale overfald, som kan være lige så slemme, men som vi altså ikke politianmelder. Drejer det sig om vold eller grove trusler, ja, så anmelder vi det. De involverede medarbejdere får så tilbudt psykologhjælp", siger projektlederen.
Det tilbud har den ene af de to involverede medarbejdere taget imod.
 
Derud over har ledelsen også drøftet, hvad man gøre for at mindske risikoen for, at det sker igen. Det handler blandt andet om, hvordan det kan undgås, at der kommer uanmeldte gæster ind og sørge for, at gæsterne generelt ikke bliver så oprevne, som det var tilfældet med denne kvinde.
 
Vi følger retssagen i dag og bringer mere om den i Nyhedsmagasinet på mandag.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

DF: Der skal luges ud

Der trænger til at blive luget ud aktiviteterne under folkeoplysningudvalget.
Det siger Klaus Kjær, medlem af Gladsaxe byråd for Dansk Folkeparti, i forlængelse af regeringens forslag om besparelser på selvsamme område, der bl.a. omfatter aftenskoler og foreninger.
"Jeg ser kun én konklusion på det, det er, at der må skæres ned på aktiviteterne indenfor folkeoplysningsudvalgets område. Vi skal i hvert fald holde det kommunale budget omkring området, derfor må vi jo skære, svarende til det mistede tilskud fra staten", siger Klaus Kjær.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Etniske minoriteter gør rent

Hver tredje kommunalt ansatte i Gladsaxe med etnisk minoritetsbaggrund er beskæftiget indenfor det kommunale rengøringsselskab.
Det fremgår af personalestatistiske oplysninger, der har været til behandling i integrationsrådet.
 
Men tallene fortæller intet om, hvilke uddannelser minoriteterne har med sig, hvorfor der godt kan rende både tandlæger, biologer eller kulminearbejdere rundt og gøre rent.
Den uddannelsesmæssige baggrund bliver mere og mere interessant, som manglen på arbejdskraft bliver udtalt.
 
Gladsaxe kommune er god til at ansætte folk med anden etnisk baggrund end dansk.
Andelen af Gladsaxeborgere med anden baggrund lå i 1999 på 3,8, mens andelen af medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund var 4,6%.
Som nævnt er de fleste, omkring 90 personer, ansat indenfor rengøring.
 
Rengøringschef Mette Olesen siger til Nyhedsmagasinet, at der ikke findes dokumentation for, hvilken uddannelsesmæssig baggrund de etniske medarbejdere har med sig.
"Min fornemmelse siger mig, at der er flere med højere uddannelser, der godt kan bruges andre steder i det danske samfund, men jeg kan ikke sætte tal på, hvor mange det handler om", siger Mette Olesen.
Hun forventer i fremtiden at ville gå mere systematisk til værks omkring uddannelser, når folk fra etniske minoriteter skal ansættes.

60 dages fængsel for falsk forklaring

Det var en enig domsmandsret, der i går i Gladsaxe troede mere på to politiassistenters vidneudsagn end udsagn fra det meste af en kurdisk familie og to tiltalte i en sag om falsk forklaring.
 
Sagen starter tilbage i marts 2000, hvor en politipatrulje får øje på en motorcyklist uden styrthjelm på Hillerødmotorvejen. Patruljen følger efter for at få motorcyklisten til at standse, men i stedet sætter han farten op, drejer fra overfor rødt lys ved Klausdalsbrovej og igen ved Krogshøjvej, hvor både motorcykel og politibil når op over de hundrede kilometer i timen. Motorcyklisten drejer ned ad Vibevænget og får smidt den i øvrigt stjålne motorcyklen i en indkørsel.
Politifolkene når lige at se flugtmanden løbe ind i huset, og får kort efter fat i ham.
 
Sådan lyder i hvert fald politiets forklaring – og det var den, retten nu for tredje gang lagde til grund.
Imod dette gik vidneudsagn fra motorcyklistens søstre og en veninde, der alle, dog med lidt forskellige forklaringer, bedyrede at have spist på en restaurant med vedkommende i samme tidsrum.
Den troede retten ikke på, ligesom den heller ikke troede på udsagn fra en medtiltalt, der seks måneder efter situationen pludselig dukker op og erkender at have været gerningsmand.
Det kom aldrig frem, hvorfor den nye mand skulle påtage sig skylden, og dommer og lægdommere troede jo altså heller ikke på den historie.
 
Forsvareren lagde vægt på, at de to ikke kendte hinanden i forvejen – den ene har kurdisk baggrund, den anden grønlandske aner, slog forsvareren blandt andet fast.
Det er som nævnt tredje gang, retten ser på sagen. Første gang i Ballerup ret, siden kørte sagen om selve tyveriet af motorcyklen og færdselsforseelserne for retten i Gladsaxe – det var ved den lejlighed, den nye gerningsmand blev opfundet, og i går handlede det så om falsk vidnesbyrd, der kan give op til fire års fængsel.
Standardprocedure i den slags sager er dog 60 dages ubetinget fængsel, og det var da også rettens dom.
 
Den beskikkede forsvarer besluttede sammen med de to tiltalte at anke dommen til landsretten. Så nu skal et helt fjerde dommerpanel altså vurdere vidneudsagnene.

Flere børn får opfyldt deres ønsker

De fleste børn, der efter sommerferien skal begynde i børnehaveklasse i Gladsaxe, har fået deres højeste ønske opfyldt. I hvert fald hvad angår valg af skole.
Af de i alt 646 nye børnehaveklassebørn får cirka 35 af dem ikke mulighed for at gå på den skole, de allerhelst ville gå på – eller måske rettere; som deres forældre helst så, de gik på.
 
I forhold til sidste år er det næsten en halvering, der var der nemlig 68 forældre, der måtte kigge sig om efter en anden skole til deres barn.
 
Med i den samlede statistik tæller også de børn, der gerne vil begynde deres skolegang på en privatskole.
Her forventer forvaltningen, at det vil dreje sig omkring 15 procent af den nye årgang.
I øvrigt er privatskole-eleverne i Gladsaxe fordelt på i alt 73 skoler, fortrinsvis i det storkøbenhavnske område.

Hør flere nyheder i lydudgaven af dagens Nyhedsmagasin