To kvindelige lærere på ungdomsskolen i Gladsaxe blev gennembanket, da de lagde sig imellem et slagsmål mellem flere elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Slagsmålet startede onsdag ved middagstid som hævn, fordi en dreng med én baggrund havde skubbet til en pige med en anden etnisk baggrund.

Det udløste et masseslagsmål, som to kvindelige lærere i første omgang forsøgte at stoppe.

Men i stedet for at få stoppet slagsmålet fik de to lærere selv så mange tæsk, at de begge, ifølge vores oplysninger, efterfølgende måtte hospitalsindlægges, ligesom begge er tilbudt krisehjælp.

Urolighederne fortsatte, for to andre lærere, der ventede ved et busstoppested lige overfor ungdomsskolen, blev nemlig også overfaldet.

Foreløbig har tre lærere og en elev indgivet politianmeldelse efter masseslagsmålet, oplyser vicekriminalinspektør Ole Andreasen, Gladsaxe politi.

Vi har forgæves forsøgt at få opklarende kommentarer fra ungdomsskolens ledelse.

Der sidder ellers formentlig mange forældre og elever, der i dag føler sig usikre på, om de unge skal møde i ungdomsskolen eller måske hellere af sikkerhedsgrunde blive hjemme.

Ér det for tidligt at sammenlægge skoleklasser allerede fra 1. klasse? Og hvornår er en klasse for stor? Éller for lille?

Det var hovedspørgsmålene, da det årlige puslespil, der går under navnet "klassedannelser for næste skoleår" forleden var til vedtagelse i Gladsaxe byråd.

På trods af en tidligere beslutning først at sammenlægge fra 3. klasse, så har man efter sommerferien, i samråd med skolerne, valgt at sammenlægge fire børnehaveklasser på Høje Gladsaxe skole til tre 1. klasser og tre børnehaveklasser på Søndergård skole til to 1. klasser.

Kun socialistisk folkeparti og enhedslisten stemte imod den tidlige sammenlægning.

"Jeg tror det handler om penge. Og om en besparelse, der ikke er vedtaget. Jeg synes man skulle vente så længe som muligt med at sammenlægge", sagde Peter Brooker, sf.

Lonny Hjort, socialdemokratiet, havde forinden byrådsdebatten deltaget i et møde på Høje Gladsaxe skole, som havde udtrykt stor glæde over sammenlægningsplanerne. "Det går faktisk så godt i de børnehaveklasser, at skolen ser en fordel i at man formerer dem som tre 1. klasser med hver deres klasselærer, og at man ikke efter to års undervisning skal til at bryde op", sagde Lonny Hjort.

Centrumdemokraterne undlod at stemme til punktet om sammenlægningen.

De tidsmæssigt lange byrådsmøder i Gladsaxe er gode for den demokratiske proces. Det er mange lokale politikere enige om, men enigheden forsvinder, når det kommer til indholdet på møderne.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Mette Marie Schmidt siger: "Det er helt OK med lange møder, når bare indholdet har med dagsordenen at gøre. Men hvis mødernes længde forøges, fordi der skal læses op af en bog eller en avisartikel, hvis den samme person gentager det samme og det samme hele tiden, eller rider egne kæpheste uden relation til dagsordenpunktet, eller kommer med beskyldninger mod embedsmænd, der ikke må sige noget på møderne, ja, så er den helt gal og stiller urimelige krav til folks tålmodighed".

Grotesk og farceagtig.

Sådan beskriver Dansk Folkepartis Klaus Kjær Gladsaxe Byråds seneste – men langt fra sidste – behandling af forslag til lokalplan for Aldershvile Planteskole og Bagsværd Søpark.

Som tidligere omtalt, så skal forslaget i fornyet høring, fordi der i forbindelse med efterårets offentlige debat kom en række ændringsforslag, der anses for at være så væsentlige, at de bliver indarbejdet i et nyt, revideret lokalplanforslag. Dét forslag var forleden til 1. behandling i Gladsaxe byråd.

Klaus Kjær, Dansk Folkeparti sagde efterfølgende: "Jeg synes farcen udarter sig mere og mere. Det oprindelige lokalplanforslag der hed 142 bortfaldt. Det vedtog byrådet sidste gang. Så er der nu i aften blevet fremlagt en 1. behandling af lokalplanforslag 153, og alligevel sidder man og gennemgår de indsigelser, der er kommet i forbindelse med forslag 142. Det havde jo slet ikke været nødvendigt, og det gav jo også anledning til nogle groteske afstemninger".

Det kan gå hen at blive dyrere i de såkaldte vinterforanstaltninger at få bygget svømmehallen i Bagsværd. Og så er det ovenikøbet vand af alt, der ser ud til at genere byggeriet.

Opførelsen er nu nået så langt frem, at det er støbningen af det store kar, altså svømmebassinet, man er nået frem til.

Støbningen skal foregå kontinuerligt, nærmest som i én fortsat bevægelse, og allerhelst uden at det regner på betonen. Og regn er jo sådan set den vejrtype, vi har allermest af her til lands på denne årstid.

Derfor skal der sandsynligvis bygges et kæmpetelt over byggepladsen, og det kommer til at koste ekstra kroner.

I forvejen er der afsat en halv million til at tage vare på vejrligets forunderligheder, men halvdelen af beløbet er allerede brugt.

Derfor kommer idrætspolitikerne på deres martsmøde nok til at skulle ryste op med flere penge, så svømmehallen ikke bliver våd.