To elever fra ungdomsskolen i Gladsaxe er blevet bortvist efter masseslagsmålet onsdag i sidste uge.

Tre lærere og en elev har indgivet politianmeldelse om overfald, efter at en større gruppe elever to gange var kommet i slagsmål.

Efterfølgende har skolen sat en lang række initiativer i gang for at klarlægge, hvad der er sket, og hvordan det undgås fremover.

Det første, der blev gjort, var at holde et fællesmøde med alle elever og særligt indbudte gæster, fortæller skolens inspektør Jens Thind-Andersen: "Vi holdt fællestime, hvor SSP-konsulenten og politiet holdt oplæg om samtale frem for vold, og om betydningen af en plettet straffeattest. Vi har også skrevet til alle forældre for at fortælle om det skete, vi vil efter vinterferien holde møde med de involverede elever og deres forældre, ligesom temaet samtale i stedet for vold kommer op i samtlige klasser".

Den nye finanslov kan koste Gladsaxe kommune mange millioner kroner. Endnu er de specifikke udregninger ikke på plads, men ud fra et foreløbigt notat fra forvaltningen kan den borgerlige regerings politik gå hen og blive en dyr affære for Gladsaxe kommune.

Alene skattestoppet kan betyde et tab på 5.6 millioner kroner i år i ejendomsskatter, et tab, der forventes at stige til næsten 18 millioner kroner i 2005.

Og det er altså kun en beregning over de forventede lavere indtægter fra husejerne, der her er tale om. Hvad skattestoppet vil koste i mistede personskatter, har kommunen ikke udregnet.

Dertil kommer, at kommunernes budgetter generelt forventes reduceret i år.

Det står endnu ikke helt klart, hvordan det skal gennemføres, men det kan ske via et mindre bloktilskud. Er det tilfældet, kan det betyde et fald i Gladsaxes indtægter på 13 millioner kroner.

I Gladsaxe – og sikkert også i de fleste andre kommuner – arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at finde ud af, hvilke konsekvenser finanslovsaftalen får lokalt, men der er stadig så mange ukendte faktorer, at forvaltningens top-økonomer er meget forsigtige i deres vurderinger.

På mange af de områder, hvor regeringen vil spare, er det ikke konkretiseret hvor, der lige præcis skal skæres, lige som størrelsen af bloktilskuddet heller ikke ligger fast. Bloktilskuddet er den pose penge, som kommunerne får af staten til at udføre opgaver. Bliver de opgaver færre, kan man sagtens forestille sig, at bloktilskuddet vil blive reduceret, men modsat er det ikke givent, at bloktilskuddet øges, hvis kommunerne pålægges flere opgaver. Det skal staten og Kommunernes Landsforening forhandle sig til rette om.

En hel anden sag er alle de nævn, råd og puljer, de borgerlige vil nedlægge.

Det har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser for kommunen, men på den anden side er det sandsynligt, at det vil pålægge lokalstyret ekstra udgifter. For eksempel til lønninger af mennesker, der helt eller delvist er betalt af de statslige organer, der nu lukkes. Er politikerne i Gladsaxe glade for den funktion, vedkommende udfører, kan det jo tænkes, at kommunen overtager lønudgifterne fra staten. Et andet eksempel er modersmålsundervisningen, som regeringen vil afskaffe. Er den politiske stemning i en kommune til, at undervisningen skal fortsætte, må den selv betale udgifterne.

Finanslovsforslaget er endnu ikke vedtaget officielt endnu, men da de to regeringspartier Venstre og de konservative har indgået aftale med Dansk Folkeparti, er den resterende behandling i Folketinget af formel karakter.

Integrationsrådet i Gladsaxe får sine ekstra tre medlemmer. Det står fast efter onsdagens byrådsmøde, hvor et flertal af politikerne stemte for et forslag fra rådet selv om at udvide fra 11 til 14 medlemmer.

Det eneste parti, der stemte imod, var Dansk Folkeparti, der mente, det var overflødigt at gøre rådet større.

Under debatten på byrådsmødet stillede de dog et modforslag om at udvide med et enkelt medlem. De synes nemlig, at det i virkeligheden var en god ide at få en repræsentant fra idrætsforeningerne i kommunen med i rådet. De syntes derimod ikke, der skulle være flere repræsentanter fra flygtninge- og indvandrermiljøet. Men det mente resten af byrådet altså, så nu får integrationsrådet to medlemmer ekstra fra det miljø samt et medlem, der repræsenterer idrætsforeningerne.

Et lokalplanforslag, som i øjeblikket er sendt til høring i Gladsaxe kommune, kan vise sig at være spildt arbejde.

Prima på Søborg Hovedgade har ansøgt om at udvide med 300 kvadratmeter, og det ser Gladsaxe byråd ingen problemer i. Politikerne vedtog i december sidste år et lokalplanforslag, som nu er sendt til offentlig høring. Men en af ejerne i området synes slet ikke, det er en god ide, at supermarkedet udvider.

I forvejen er beboerne generede af støj fra lastbiler, der i de tidlige morgentimer læsser varer af og ejeren frygter, at en udvidelse med en bager og en delikatesseafdeling ikke alene vil øge morgenstøjen, men også medføre lugtgener. Derfor er det overordentligt tvivlsomt, om han vil give tilladelse til en udvidelse. Vil han ikke det, kan supermarkedet ikke udbygge med de ekstra 300 kvadratmeter.

Men ikke desto mindre ligger der altså et lokalplanforslag færdigt fra kommunens hånd, og det er en helt almindelig fremgangsmåde, oplyser forvaltningen.

Lokalplanforslaget skal nemlig ses som et sæt spilleregler, der ikke tager højde for ejerforhold og –interesser. Kommunen har blot reageret på Primas ansøgning om at udvide, og forslaget, med den officielle betegnelse nummer 150, er så et udtryk for, hvad kommunens hensigt med området er.

Er der indsigelser, kan det komme frem netop i den offentlige høringsperiode, der udløber den 26. februar.

Og i den anledning indbyder byrådet til borgermøde nu på mandag den 11. februar klokken 19.30 på Søborg Skole.

Med udstyr for 150.000 kroner i hånden og to mand fuldtidsbeskæftigede til at anvende det, går Gladsaxe kommune nu til kamp mod graffitien.

Med en splinterny trailermonteret højtryksrenser rettes indsatsen især mod læskure, stoppesteder, kommunale skraldespande, lysmaster og bænke.

Byrådet har bevilget de 150.000 som et forsøg på at nedsætte omfanget af graffitihærværk, og driftsleder i teknik- og miljøforvaltningen Ole Nyberg er meget positiv:

- Det nye udstyr kan nok ikke forhindre, at folk laver graffiti, men vi kan fjerne det hurtigere, og alene det kan mindske omfanget af "kunsten". I forhold til at skulle ud med børste og sæbe kan vi rykke hurtigere ud og også nå mere, siger driftslederen.

Det nye udstyr kræver ikke specialviden og kan desuden bruges til almindelig nedvaskning og til at spule alger væk med.

Nu håber Ole Nyberg blot, at driftsafdelingen kan leve op til byrådets forventninger om at reducere omfanget af graffitihærværk.

Der bliver stærk socialdemokratisk indflydelse på, hvem der fremover skal modtage Gladsaxe kulturelle initiativpris.

Både Trine Græse, Khuram Malik og formanden for kultur-, fritids- og idrætsudvalget, Peter Nielsen, alle tre socialdemokrater, udgør nemlig tre femtedele af styrelsen for prisen. De sidste to bliver udpeget blandt folkeoplysningsudvalgets medlemmer.

Til gengæld kommer der både socialistisk og radikal indflydelse på, hvem Gladsaxe musikpris skal overrækkes de næste fire år.

Ida Krog fra SF og Lis Smidsholm fra det Radikale Venstre er begge blevet medlemmer af bedømmelsesudvalget for musikprisen. De kommer til at sidde sammen med de faste medlemmer bestående af musikchefer fra flere offentlige orkestre og institutioner.