Fredag den 15. Februar

Plejehjem siger ja til kodelåse

Stor uenighed om brug af kodelåse på Gladsaxes plejehjem.

På trods af, at den kommunale omsorgsafdeling ikke går ind for låste døre, så vækker den nye socialministers forslag om at tillade kodelåse på afsnit for demente håb og glæde på plejehjemmet Bakkegården i Bagsværd.

Her er der fire skærmede afsnit med i alt 28 beboere, og her har man siden 1991 haft kodelåse, også efter det i år 2000 blev forbudt ved lov. Både personale og pårørende har siden været meget bekymrede, ved udsigten til at skulle af med kodelåsene, formentlig til fordel for de såkaldte sporingschips, der bliver sat i tøjet på den demente, og ligesom i butikkerne, så sætter det en alarm i gang, hvis beboeren bevæger sig udenfor et bestemt område.

 

Som vi fortalte i Nyhedsmagasinet i går, så mener kommunens omsorgschef, Ole Maymann, at sporingschipsen har ligeså stor effekt som kodelåsene, ligesom han mener, at det er en mere etisk måde at overvåge de demente plejehjemsbeboere på.

Men der er store problemer forbundet med de elektroniske chips, mener områdeleder på Bakkegården, Birgit Kierckebye.

"Det kan give personalet og de pårørende en falsk tryghed. Vi kan ikke være sikre på, at beboeren har den chip på sig, den vil enten være i en trøje eller et par sko, og typisk er det jo demente, som ikke forstår at klæde sig efter årstiden og derfor ikke tager lige dén trøje eller de par sko på, ligesom den demente kan finde på at gå uden tøj på. Vi kan heller ikke planere hele vores område med elektroniske sendere, det er faktisk kun det halve af vores område, vi kan være helt sikre på, at hvis beboeren går igennem dér, så udløser det en alarm".

 

Debatten om kodelåse på plejehjem har især drejet sig om det etiske eller uetiske i at låse de demente beboere inde. Til det siger Birgit Kierckebye: "Uden sammenligning i øvrigt, så er adfærdsmønstret hos demente at sammenligne med børn. Man vil jo heller ikke tillade et 3 – 4-års barn at gå alene i trafikken. Og mange af vores demente har jo en adfærd og en trafikforståelse som en 3 – 4-års barn" siger Birgit Kierckebye.

 

Kodelåsen sidder på hoveddøren, og koden hænger lige ved siden af, hvilket betyder, at de raske plejehjemsbeboere ikke har nogle problemer med at låse sig ud.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Busstrejken afblæst

Så kom busserne i Gladsaxe atter på vejene.

De 20 linier, der de sidste par dage har holdt stille, har nu igen fået asfalt under dækkene, da de strejkende chaufførerne i Connex i går formiddags genoptog arbejdet.

De 400 chauffører er utilfredse med lange vagter, men ledelsen i Connex nægtede at forhandle med de ansatte, før de genoptog arbejdet og henviste til, at det var en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

 

Det er fjerde gang på et år, at chaufførerne nedlægger arbejdet, primært i utilfredshed over nye vagtplaner.

Det forsøger både ledelse og medarbejderrepræsentanter nu at imødegå i de igangværende forhandlinger, men ingen af parterne kan garantere, at nye vagtplaner fremover ikke kan give anledning til utilfredshed blandt de kørende medarbejdere.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Dom i pædofili-sag

I dag falder der dom i sagen om de to tidligere pædagogmedhjælpere fra Gladsaxe, der blev afskediget på grund af anklager om blufærdighedskrænkelse og anden kønslig omgang med børn. De blev senere frifundet for alle anklager, og derfor krævede de sidste efterår i Østre Landsret erstatning for usaglig afskedigelse.

Her fandt retten, at Gladsaxe ikke havde begået fejl ved at afskedige de to tidligere ansatte ved henholdsvis institutionerne Mosen og Elverhøj, men at kommunen til gengæld burde have tilbudt dem et andet arbejde i kommunen. Efter rettens mening skulle Gladsaxe derfor betale 50.000 kroner til hver af dem.

 

Det udtalte retten i en tilkendegivelse i november sidste år, og da begge parter var tilfredse med udfaldet, var der ingen af dem, der ville have en egentlig dom.

Men det kommer der nu alligevel, officielt fordi Gladsaxe kommune har krævet det, fordi man ikke kan anke en tilkendegivelse. Men mellem linierne kan det tolkes derhen, at det i virkeligheden er KL - Kommunernes Landsforening-, der gerne ser en dom på et meget principielt spørgsmål. Nemlig: om det er en rimelig udvidelse af medarbejderes ret, at de skal tilbydes et andet arbejde, når de bliver afskediget.

 

Dommen i dag får samme udfald som tilkendegivelsen, den eneste forskel er, at den som sagt kan ankes. Og at KL kan bruge den som anvisning i andre lignende sager.

Nu har parterne otte uger til at overveje, om de så vil anke.

Skriveværksted for handicappede og pensionister

Riv i dit liv – skriv!

Irma Henriksen, forfatter og tidligere medlem af Gladsaxe byråd, har nu planer om at starte et særligt skriveværksted for handicappede og pensionister:

"Som forfatter til seks bøger så ved jeg, at ord forløser. Og ord og følelser sat ned på papir, det er en fantastisk god udtryksmåde", siger Irma Henriksen, der netop har rettet henvendelse til Gladsaxe Kommune, som hun håber vil støtte projektet økonomisk med penge fra puljen afsat til frivilligt socialt arbejde.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Hør flere nyheder i lydudgaven af dagens Nyhedsmagasin