Mandag den 6. Maj

Lejligheder slås sammen

Siden sidste sommer er 12 mindre lejligheder i Gladsaxe slået sammen til færre og større boliger. Det kan virke paradoksalt, når man tager boligmanglen i betragtning. Kommunen har i mange år haft problemer med at finde arealer, hvorpå nye boliger kan opføres, og set i det lys er det den modsatte vej at gå, indrømmer borgmester Ole Andersen (A), men forklarer:

"Det skyldes, at mange af de lejligheder, der er tale om, oprindeligt var bygget som to-families boliger, men nu er kravene fra børnefamilier jo væsentligt større. I dag vil de gerne have mindst 120-150 kvadratmeter at bo på. Så det er for at efterkomme den mangel, at vi synes, det er en god ide".

 

Den principielle, politiske beslutning bag lejlighedssammenlægningerne er otte år gammel og er udelukkende en opgave, der hører under den administrative forvaltning. Politikerne bliver i dag blot informeret, når og hvor, forvaltningen planlægger lejlighedssammenlægninger.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Kommune tilbageviser kritik

Kritikken af det nye renovationsfírma i Gladsaxe, HCS, skal tages med et gran salt. Det mener den kommunale forvaltning, der holder et vågent øje med, at indkørslen af det nye firma går efter reglerne og er til så lidt gene for borgerne.

I fredags kunne vi ellers fortælle, at flere boligselskabers afdelinger er utilfredse med afhentningen af storskrald.

Teknisk direktør Jørgen Sterner henviser til, at utilfredshed ikke er ensbetydende med, at der er problemer, og at der selvfølgelig altid vil være små detaljer, der vil genere kunderne, når en anden overtager opgaven.

Lige som for private borgere har kommunen ændret nogle regler samtidig med udskiftningen af vognmanden. Her er der mere tale om en generel omstramning fra kommunens side, og altså ikke nye regler fra HCS.

Desuden har skraldemænd ved det foregående firma, Christianslyst, indgået små aftaler med kunderne, og de er ikke nødvendigvis er nedfældet, ej heller er den nye vognmand forpligtet til at overholde disse mere uofficielle aftaler.

Demokratisk debat eller skinger tone

Skinger tone i demonstrativ lang tid eller reel debat på bedste demokratiske vis?

Der er unægtelig flere holdninger til diskussionsniveauet, når de 25 medlemmer af Gladsaxe byråd sætter sig tilrette i læderstolene i byrådssalen og tager fat på den politiske dagsorden.

Alle punkter har på forhånd været vendt og drejet i fagforvaltningen, ligesom alt også har været drøftet i fagudvalgene.

På byrådsmødet er det så første gang, at en større offentlighed, på tilhørerpladserne eller ved radioen derhjemme, får lejlighed til at stifte bekendtskab med, hvad de enkelte politikere og partier har af holdninger til punkterne.

Og det er her, det går galt, mener nogen, herunder socialdemokraten Peter Nielsen.

Han gav i fredagens politiske synspunkt udtryk for, at der i byrådet ofte er en skinger og ubehagelig tone, der giver et lidet konstruktivt klima at diskutere i.

 

Hans partifælle, John Althoff-Andersen, er en af dem, der ofte er lidt på tværs af både eget parti og traditionelt flertal – han siger: "Jeg vil til enhver tid forbeholde mig retten til at kommentere dagsordenen. Jeg finder ikke, at det er blandt de få, at tonen er skinger, tværtimod. Den bliver først skinger, når nogen går imod dem, der har været med til at lave dagsordenen, eksempelvis Peter Nielsen, det er som om at modstand ikke tåles".

 

Byrødderne har i den forgangne weekend haft rig mulighed for at diskutere niveau på debatten – de har nemlig været på seminar sammen, og et af emnerne var netop måden at samtale på i byrådssalen.

Om det så har ændret på tingenes tilstand, ja det kan man orientere sig om på onsdag, når der næste gang er offentligt byrådsmøde.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Narkohandler anker dom

I dag falder der dom i Østre Landsret over en 31-årig narkohandler, der blev anholdt i Gladsaxe om aftenen den 10. januar, mens han var i besiddelse af 100 gram kokain.

Da retten i Gladsaxe i februar behandlede sagen, udløste det en dom på halvandet års fængsel.

Det ene år blev givet efter den såkaldte hårde narkoparagraf, og fordi han bar en ulovlig springkniv og dermed overtrådte våbenloven.

Det sidste halve år blev udløst på grund af en reststraf, han endnu manglede at afsone.

Narkohandleren valgte at anke dommen til landsretten, fordi han var utilfreds med også at få inkluderet den tidligere dom.

Fodbehandling en sag for ministeren

Nu er der håb forude for de mange pensionister, der hvert år punger ud i dyre domme til fodbehandlinger.

Efter et møde mellem de politiske socialudvalg i kommunerne i Københavns amt og socialminister Henriette Kjær ser det nemlig nu ud til, at der kan komme ensartede regler på området.

 

Hidtil har det været op til hver enkelt kommune at give tilskud, men det finder blandt andet socialudvalget i Gladsaxe uhensigtsmæssigt. Udvalgets formand, socialdemokraten Erling Schrøder, siger: "Det allerbedste ville være at få lagt det ind under sygesikringen, så der var ens regler landet over. Det er en stor udgift for den enkelte folkepensionist at skulle slippe op mod 3.000 kroner om året for behandlingen. Så vi er glade for, at ministeren nu vil tage sagen op"

Hør flere nyheder i lydudgaven af dagens Nyhedsmagasin