Det er et slidsomt og sygdomsfremkaldende job at være hjemmehjælper.

I hvert fald har hjemmehjælperne i de fire kommunale distrikter i Gladsaxe næsten dobbelt så mange sygedage som den gennemsnitlige medarbejder har.

Det viser den seneste fraværsstatistik, der samtidig påviser, at den store fokus, der har været netop på sygefraværet, ikke har båret frugt inden for hjemmehjælpen.

Det gennemsnitlige procentvise sygefravær blandt alle kommunalt ansatte i Gladsaxe ligger på 4,9, mens hjemmehjælperne ligger på 7,7%.

Med sygestatistikken kan det også konstateres, at der er tale om reelt sygefravær hos hjemmehjælperne.

Som et muligt redskab til at nedbringe fraværet blev det nemlig besluttet hurtigt at forlange lægeerklæringer, men det initiativ har ikke gjort nogen forskel.

Samlet set ligger Gladsaxe i den pænere ende, hvad angår sygefravær, når der sammenlignes med andre kommuner i amtet.

Historien om Aldershvile Planteskole får nu tilføjet et nyt kapitel.

I dag får planteskolen nemlig besøg af Naturklagenævnet, der skal besigtige faciliteterne. Udkommet af turen i dag vil blive tæt på en endegyldig afgørelse på en del af problematikken omkring Aldershvile Planteskole, nemlig den del der drejer sig om en dispensation fra søbeskyttelseslinien.

- Vi skal ud at kigge på planteskolen og tage billeder, fordi Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Gladsaxe har klaget til os. I første omgang skal vi blot indsamle faktuelle oplysninger, som kan være med til at give nævnet oplysninger, som vi kan basere en afgørelse på, fortæller viceformand i Naturklagenævnet, Mikkel Schaldemose.

Nævnet træffer formentligt en endelig afgørelse til juni, og den bliver svær at klage over, eftersom det er nævnet, der har den øverste kompetence indenfor dette område.

Lokumsaftaler, uofficielle aftaler eller serviceforringelse?

Det kommer helt an på, hvad side, man står på, om man er tidligere skraldemand ved Christianslyst, eller om man er ansat i Gladsaxe kommune.

I sidste uge fortalte vi her på stationen, at grunden til, at borgere kan opleve det nye renovationsfirma HCS som en serviceforringelse er, at det tidligere firma havde mange uofficielle aftaler med de enkelte kunder.

Det tager Ole Rasmussen, tidligere tillidsmand ved Christianslyst og nuværende medlem af Gladsaxes byråd for Skraldelisten, skarpt afstand fra:

"Vi har ikke indgået lokumsaftaler med nogen. Vi har bare udført det, vi kalder service. Og når borgerne ikke får det nu, er det ikke vores skyld. Jeg er træt af, vi skal have skylden for, at borgerne er utilfredse med HCS. Og jeg ved ikke, hvad det er, kommunen beskylder os for. De virker som om, de anklager os for at tage imod penge for at yde en ekstra service. Og hvis de mener det, må de jo anmelde os til politiet", siger Ole Rasmussen.

Han behøver nu ikke at bekymre sig for politianmeldelser, det er ikke det, de små aftaler handler om. Her forklarer Anette Otto fra kommunens affalds- og genanvendelseskontor, hvad det så er, forvaltningen mener:

"Der er ikke noget underligt i, at når et firma har kørt skrald i 75 år, så vil der være små aftaler. For eksempel med afhentningstidspunkter og måske også, at skraldemændene lige har fået et par øl for at tage en ekstra pose, eller noget i den stil. Den slags aftaler hverken kan eller skal HCS opfylde. De gør hvad de får penge for, og hvad byrådet har besluttet, de skal gøre", siger Anette Otto.

Hun fortæller i øvrigt, at når affalds- og genanvendelseskontoret får henvendelser fra boligselskabers utilfredse afdelinger, så prøver kommunen sammen med HCS at løse problemerne så hurtigt som muligt, eventuelt ved at holde et møde med de enkelte afdelinger.

Det er Anette Ottos opfattelse, at det er praktiske problemer, der mest af alt bunder i, at kommunen ikke ligger inde med tilstrækkelige oplysninger om for eksempel hvor og hvor mange containere en afdeling har. Og det betegner hun som indkørselsvanskeligheder, der snart vil blive løst.

Den 31-årige narkohandler, der havde anket en dom, som retten i Gladsaxe kom frem til i februar, må se i øjnene, at der ikke gives rabat på hans strafudmåling. I går stadfæstede Østre Landsret nemlig byrettens dom på halvandet års fængselsstraf.

Den 31-årige blev i januar anholdt med 100 gram kokain og en ulovlig springkniv på sig, og det takserede Gladsaxe Byret altså til i alt 18 måneders fængsel. Med i dommen hører også en reststraf fra en tidligere dom, som han endnu ikke har afsonet. Den tidligere dom var grunden til, at manden ankede dommen til Østre Landsret, han var nemlig utilfreds med, at den tidligere dom blev inddraget i den nye domsforhandling. Således fik han et år efter den såkaldte hårde narkoparagraf samt for ulovlig våbenbesiddelse, mens de sidste seks måneder var for den straf, han mangler at afsone.

Mens der til borgermødet i sidste uge om det grønne aktivitetshus på Søborg torv var delte meninger om hus eller ej, så var der mindre slinger i valsen, da godt 100 miljøengagerede borgere i aftes var til årsmøde i foreningen "Projekt Grøn Guide".

Der var enkelte kritiske røster om huset og dets placering, men hovedparten er glade for et inspirationssted for miljøet.

Det grønne hus blev af forsamlingen valgt som emne til den indianske rådslagning, der blev ledet af skuespilleren Terese Damsholt.

På mødet blev også miljøprisen "Den grønne spire" uddelt, og den går i år til Henrik Juul Svenningsen, der er lærer på Marielyst skole.

Grøn guide Jesper Larsen begrunder valget: "Han er en af de nødvendige ildsjæle, der skal til, hvis den slags grønne projekter skal løbes ordentligt i gang. Han har været med til at implementere det grønne flag på skolen, først omkring affaldshåndteringen og nu er de i gang med skolens grønne områder. Initiativer, der skal påskønnes".

Selv om medicinalfirmaet Novo Nordisk for nyligt led et alvorligt knæk i troværdighed og Bagsværd-firmaets aktier styrtdykkede, så fejler Novos image ikke noget. Tvært i mod.

Børsens Nyhedsmagasin går faktisk så langt, at det i majs guldnummer kårer Novo Nordisk og Novozymes som de virksomheder i Danmark, der har det allerbedste image.

Undersøgelsen er baseret på svar fra næsten 1500 danske erhvervsledere, og selv om undersøgelsen blev afsluttet umiddelbart inden det drastiske kursfald, er der intet, der tyder på, at Novo-selskaberne får varige mén af den oplevelse.

En stikprøveundersøgelse, som Børsens Nyhedsmagasin foretog kort efter aktiefaldet viser nemlig, at 93 procent af de adspurgte topledere stadig mener, at Novo Nordisk hører til blandt de ti virksomheder i Danmark, der har det bedste image. Og med mindre der følger flere nedjusteringer, som var årsagen til at aktierne faldt med cirka 30 procent, så vurderer de 100 ledere ikke, at der vil ske langvarige skader på Novos image.

Langt dårligere står det til med Skandinavisk Tobakskompagnis image. Firmaet i Søborg er nede på plads nummer 142 ud af undersøgelsens i alt 164 selskaber.