Sygeplejerskerne kommer til at spille en mere central rolle på skadestuerne i Københavns amt og vil i flere tilfælde gå ind og erstatte den lægelige visitation.

Sådan lyder en del af oplægget til en ny samarbejdsstruktur mellem lægevagterne og skadestuerne, som skal diskuteres politisk i amtets sundheds- og forebyggelsesudvalg i dag.

Mange borgere i amtet kløer sig sikkert godt og grundigt i nakken, når der er behov for lægehjælp. For skal man nu vælge skadestuen eller skal man vælge vagtlægen.

Det nye forslag lægger op til en frit-valg-ordning, så patienterne selv kan vælge mellem egen læge, vagtlæge eller skadestue.

Men en konsekvens af den ordning bliver, at såkaldte behandlersygeplejersker vil få flere opgaver med visitation, altså med at finde ud af, hvad patienten egentlig fejler, og så med selve behandlingen.

Det er nu tredje år, amtspolitikerne diskuterer forskellige modeller for samordning eller integration af skadestuer og lægevagt.

Der er da heller ikke noget, der tyder på, at den nyeste model lige står til at blive indført her og nu.

Modellen har nemlig ikke været drøftet med de praktiserende læger eller med sygehusene.

De unge er i høj kurs; med flere ældre og færre til at udføre arbejdet, er de kommende generationer på arbejdsmarkedet allerede nu en eftertragtet gruppe.

Det er på den baggrund, at Gladsaxe nu giver kommunens virksomheder mulighed for at gøre reklame for sig selv i et katalog til folkeskolerne. Her kan firmaerne både fiske efter erhvervspraktikanter, men også gøre sine hoser grønne på lidt længere sigt.

Erhvervschef ved Gladsaxe kommune Kirsten V Nielsen fortæller:

- De unge i folkeskolen tænker jo ikke så meget på erhvervslivet, det vil vi rette på med det katalog. Men det er også et samarbejde, hvor eleverne kan komme på besøg på en virksomhed, som måske har relevans til et projekt, eleverne har i skolen, fortæller erhvervschefen.

Gladsaxes estiske venskabsby Haabersti danner i denne uge rammen om det, der blandt mange indbyggere og i estiske medier kaldes for den største begivenhed i Estlands historie, siden landet fik sin selvstændighed for næsten 10 år siden: Eurovisionens Melodi Grand Prix.

Men det er ikke kun verdenspressen og popinteresserede der følger begivenhederne nøje. Den store musikkonkurrence bliver også fulgt med stor opmærksomhed fra de politiske rækker

Estland er nemlig mellem de nye ansøgerlande til medlemskab af EU, og derfor kunne den europæiske popfest ikke komme på et bedre tidspunkt, mener vicepræsident i Estland, Tunne Kelam.

Estlands ansøgning om medlemskab af EU har flere gange været genstand for meningsmålinger blandt befolkningen. I foråret 2001 var under 40% af de adspurgte i en meningsmåling for medlemskab af EU, men i en tilsvarende rundspørge i december var tilhængerne gået markant frem: 58 procent af de adspurgte var da for medlemskab af EU, 30 imod og resten havde ikke bestemt sig.

Et plaster på såret.

Det kan man kalde Gladsaxe kommunes tilskud til Torvegården i Mørkhøj.

Boligafdelingen har deltaget i et forsøg omkring affaldssortering og ønsker nu at fortsætte, efter forsøget er slut. Til det mangler Torvegården lige en halv million kroner, men det vil politikerne i miljøudvalget ikke sponsorere. Til gengæld har de i sidste uge bevilget omkring 130.000 kroner til hjælp til erfaringsindsamling og oplysningsarbejde blandt andet i form af foldere til beboerne.

Ikke så meget, som boligafdeling havde ønsket sig, men væsentligt mere, end hvad Venstres medlem af miljøudvalget, Ebbe Skovsgaard, mener, den skulle have:

- Jeg har hverken noget imod Torvegården eller kompostering, men det her er en klar forfordeling af Torvegården. De får væsentligt mere, end andre, der har samme gode intentioner, og det er forkert, siger venstremanden.

Personalet ved Torvegården er i gang med at undersøge, om der er andre midler, de kan søge for at købe en formuldningsovn til en lille halv million kroner.

Skulle det værste ske, er beboerne dog så opsatte på at fortsætte ordningen, at de er villige til at sluge en mindre huslejestigning.

Skal Mozarts koncert for fløjte, harpe og orkester have 15.000 kroner i støtte? Skal sækkepibeorkestret have penge til deres koncert i slotsparken, og skal viseforeningen have et driftstilskud på 3.000 kroner?

Det er spørgsmål, der kommer svar på sidst på dagen, når folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe har holdt møde.

På forhånd ser børne- og kulturforvaltningen positivt på ansøgningerne fra de tre musikalske størrelser, men det er op til medlemmerne af udvalget at sige endeligt ja.

Mozartkoncerten udføres af Gladsaxe symfoniorkester til oktober, mens Copenhagen Caledonia Pibeband har det årlige sækkepibestævne i Aldershvile slotspark sidst i juli. Og endelig har Gladsaxe Viseforening søgt penge til den almindelige drift.