Fredag den 31. Maj

Skoler mangler penge til varme

Flere skoler i Gladsaxe kan ikke betale deres varmeregning og må derfor tage fra andre konti. Det betyder, at vedligeholdelsen af de i forvejen gamle skoler udskydes og i værste fald kan det gå ud over undervisningen.

Mindst fire skoler har i de seneste år måtte tage fra andre puljer for at have råde til at tænde for radiatoren og kan blive tvunget til at "fyre med bøger", som flere skoleledere udtrykker det.

Det hedder blandt andet fra Bagsværd Skoles skolebestyrelse at;

"Det kan ikke være rigtigt, at vi skal ende der, hvor det er børnenes undervisningsmidler, der skal betale for, at vi holde varmen."

 

De samme bekymringer gør de sig på Søborg Skole, her fortæller viceinspektør Lene Nielsen, at de sidste år havde et underskud på varmekontoen på over 100.000 kroner:

"Vi kan ikke blive ved med at tage fra andre konti, det bliver jo sværere og sværere. Vi vil helst ikke pille ved undervisningsmidlerne, men det kan blive den yderste konsekvens", siger viceinspektør fra Søborg Skole, Lene Nielsen.

 

Hun fortæller, at teknik- og miljøforvaltningen har undersøgt, om skolen har brugt mere varme, men fandt frem til, at det ikke var der, skoen trykkede, lige som den heller ikke kunne se, hvor skolen kunne spare.

Energipriserne er nemlig steget med 30-40 procent siden 1999, uden at skolerne har fået tilsvarende flere penge, skolernes varmebudget er kun er steget med to til tre procent i samme periode.

Derfor undrer det skoleledelserne, at politikerne ikke har kompenseret for de ekstra udgifter.

Det er dog lykkedes for Egegård Skole, der har fået en ekstrabevilling på 165.000 kroner til at dække hullet her og nu, men det løser ikke problemet til næste år.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Kommende sygeplejersker på VUC

Går man rundt med en lille sygeplejerske i maven, men har ikke helt de nødvendige kvalifikationer, så får Gladsaxe-borgerne nu mulighed for at komme på for-kursus i sygepleje.

VUC Gladsaxe/Herlev åbner nemlig til august et hold for 28 kommende sygeplejersker.

Det er en et-årig uddannelse medmulighed for at tage eksamen i nogle af de fag, man ikke har.

Man skal have 10-klasses afgangseksamen og to års erhvervserfaring.

 

Det er første gang, VUC tilbyder et for-kursus af den slags, fortæller projektleder fra VUC, Jette Gyldenøhr:

"Vi er blevet kontaktet nogle gange, så vi tror, der er et behov for et for-kursus til sygepleje-uddannelsen, men vi er da spændte, nu hvor det er første gang, vi prøver det", siger Jette Gyldenøhr. Hun understreger, at erhvervserfaring også kan være studiejob og lignende.

 

Har man bestået alle fagene hos VUC, er man sikret en plads på en sygeplejeskole i København.

På kurset, der starter den 26. august, har man dansk, engelsk, biologi og samfundsfag. VUC Gladsaxe/Herlev kan kontaktes for yderligere oplysninger.

Bedre styr på olietanke

Det kan godt gå hen og blive en bekostelig affære at være den lykkelige ejer af en olietank.

Ved årsskiftet træder der nemlig nye regler i kraft, der eksempelvis indebærer, at der kun må være et rør mellem tank og oliefyr.

På flere af de ældre tanke er der også et returløb eller rør, og det må der ikke være efter den 1. januar næste år.

På tanke, der ikke er gravet ned, skal der installeres overfyldningsalarm, og på tanke over 6.000 liter skal der laves ugentlige pejlinger, der skal sammenlignes med det aktuelle forbrug.

 

De nye skærpede regler, der går under betegnelsen "Olietankbekendtgørelsen", har som naturligt mål at mindske olieforurening af jord og drikkevandsreservoirer.

 

I Gladsaxe kommunes miljøafdeling er målet at få tjek på, hvor mange olietanke og hvor gamle de er – det er der nemlig ikke styr på i dag. Miljøafdelingen vil ligeledes gerne være til stede, når tanke graves eller bliver tømt og afblændet.

Fra vice- til rigtig inspektør

I dag siger kriminalpolitiet i Gladsaxe farvel til vicekriminalinspektør Ole Andreasen.

Han tiltræder nemlig pr. 1.6 en ny stilling som inspektør hos Hvidovre politi.

Den 52-årige politimand har været otte år i Gladsaxe og har haft med mange større sager at gøre. En af dem startede faktisk helt tilbage i 1993 og sluttede først med domfældelse i 1999.

"Vi troede, at vi stod med en stor narkotikasag, fordi der var tale om så stort et beløb som 42 millioner kroner. Men efterhånden som efterforskningen skred frem, viste det sig, at det handlede om en lang række af socialt bedrageri. En større flok med udenlandsk baggrund modtog enten socialhjælp, iværksætterydelse, huslejetilskud eller anden støtte, samtidig med at de arbejdede i eller ejede butikker. Pengene gik udenom skattevæsnet og blev sendt hjem til familier i hjemlandene", siger Ole Andreasen, der nu kan skifte vice-titlen ud med kriminalinspektør, som er lig med den øverste chef.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Værn om mælkebøtterne

Måske skal Gladsaxes mælkebøtter til at have et nyt navn.

De kunne for eksempel kaldes urter i stedet for, på den måde kunne man måske lokke borgerne til ikke at bruge sprøjtegifte i deres haver.

Det siger landskabsforvalter Morten Jørgensen fra det kommunale vand- og afløbskontor:

"Det kan da være, at vi skal prøve at ændre vores holdning , sådan er det ikke er en katastrofe, at der står mælebøtter og bellis på græsplænen. Det kunne være, vi skulle kalde dem urter i fremtiden", siger Morten Jørgensen.

Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, for bag budskabet gemmer der sig et mere alvorligt emne, nemlig forurening af drikkevandet.

 

For at få borgerne til at droppe sprøjtegiftene lancerer kommunen kampagnen med det slående navn "hakkeorden i haven".

Det er en opfølgning af sidste års ditto, hvor Gladsaxe sammen med 17 andre kommuner i hovedstadsområdet opfordrer borgene til at bruge knofedt i stedet for de giftige midler, der ikke alene fjerner ukrudtet, men også det rene drikkevand.

Hør flere nyheder i lydudgaven af dagens Nyhedsmagasin