Tirsdag den 29. Oktober 2002
Unge skaber frygt i Høje Gladsaxe
- En gruppe unge 2. generations indvandrere
skaber frygt i Høje Gladsaxe og nu går kommunen ind i
sagen.
- På boligselskabernes årlige møde med
byrådet mandag aften appellerede formanden for
Fællesdriften af Høje Gladsaxe, Flemming Larsen, til
politikerne om at gøre noget ved problemet.
-
- "Vi har i aften fået lovning på et
møde med socialforvaltningen og børne- og
kulturforvaltningen og politikerne ser også ud til at
være interesserede i at løse problemet omkring de her
voldelige og kriminelle elementer vi har i Høje
Gladsaxe. Vi har en 10 12 stykker som går rundt
og laver meget hård kriminalitet, det er noget med
trusler og knive og en masse vold og tyverier. Og det
giver utryghed i hele området og det er vi selvfølgelig
ikke interesserede i", siger Flemming Larsen, hvis
appel blev hørt af blandt andre socialudvalgsformand
Erling Schrøder, som promte foreslog et møde i nær
fremtid mellem Fællesdriften af Høje Gladsaxe og
socialforvaltningen og børne- og kulturforvaltningen.
-
- Problemerne i Høje Gladsaxe blev som
nævnt diskuteret på boligselskabernes møde med
byrådet i går aftes, hvor også emner som takster på
affaldsområdet og et nyt sæt retningslinier for
skillevægsændringer var til debat.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet tirsdag)
Røveri af mobiltelefon med knivtrusler
- En ung mand modtog mandag en dom på 10
måneders betinget fængsel og 120 timers
samfundstjeneste ved retten i Gladsaxe. Dommen blev
afsagt af domsmandsretten efter indlæg fra anklager og
forsvarer og en halv times votering. Anklagede var d. 1.
oktober blevet kendt skyldig i tyveri, forsøg på
røveri og overtrædelse af våbenloven.
-
- Anklageren lagde især vægt på grovheden
i røveriforsøget, som var et forsøg på under trusler
med en kniv at frarøve en mindre dreng en mobiltelefon.
Anklageren foreslog en ubetinget fængselsstraf i 10 til
12 måneder.
- Dommeren understregede også grovheden i
røveriforsøget, men begrundede den betingede dom i en
undersøgelse, som kriminalforsorgen havde fremsendt.
Ifølge undersøgelsen er anklagede relativt
velfungerende og vil kunne rette sig. Det havde
forsvareren også fremført.
Mørhøjvej på vej i udbud
- Ombygningen af Mørkhøjvej kan nu snart
gå i gang.
- Projektet, der går ud på at indsnævre
kørebanen og lave en midterrabat, har ellers været
livligt debatteret, både af politikere og blandt
borgerne i Gladsaxe, men nu skulle projektet være på
vej i udbud.
- Forvaltningen skønner, at ombygningen af
vejen kan sendes i udbud i starten af det nye år og
udføres i løbet af forår og sommer 2003.
-
- Projektet har været i offentligt høring,
deriblandt blev der afholdt borgermøde i sommer.
- Og de indsigelser, der er komet ud af det,
har gjort, at projektet er blevet en anelse justeret.
Blandt andet vil udkørslen fra Mørkhøjvej ske før
krydset ved Novemberve,j og der er blevet plads til et
par ekstra parkeringspladser foran forretningerne. Til
gengæld kommer der ikke flere advarselstavler med
skolebørn, ligesom busstoppestedet ved Mørkhøjvej 137
ikke flyttes.
Ny kredsbestyrelse i Kristeligt Folkeparti
- Kristeligt Folkeparti i Gladsaxse kredsen
har valgt Eskil Holm til ny formand efter Ane-Mette
Kamstrup-Jørgensen, der efter 5 år på posten ikke
ønskede genvalg. Det skete på den nyligt afholdte
generalforsamling , hvor Frank Dahlgård også blev
nyvalgt til kredsbestyrelsen som næstformand. Ove
Arberg, Poul Erik Jørgensen og Lily G. Nordstrøm blev
genvalgt.
-
- Partiet giver i en pressemeddelelse udtryk
for positive forventninger til den nye borgmester og
glæder sig over den midtsøgende politik i kommunen.
Medlemmerne på generalforsamlingen udtrykte tilfredshed
med, at planerne om "det grønne hus " på
Søborg Torv er taget af bordet.
- På generalforsamlingen drøftede man,
hvad partiafdelingen kan gøre for de dårligst stillede
borgere i Gladsaxe, og et udspil er nu på vej.
Hør
mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet