Torsdag den 31. Oktober 2002
Stadig kontakt mellem AB og kommune
- En sammenlægning af fodboldklubberne ABs
og Farums professionelle afdelinger behøver ikke at
betyde, at ABs planer om at overtage dele af Gladsaxe
sportscenter bliver fuldstændig skrinlagt.
- Det kom frem på et fællesmøde i går
på Gladsaxe rådhus med borgmester Karin Søjberg Holst
og AB A/S bestyrelsesformand Mogens Flagstad i
spidsen.
-
- AB arbejder simultant på dels en
overbygningsaftale med Farum og dels gigantiske planer
for at udvikle sportscenterområdet med hotel,
motionscenter og flere andre initiativer indenfor
underholdningsbranchen.
- Men hvis AB fremover spiller i Farum, så
er der ikke den store logik at investere i en udvikling
af sportscenterområdet.
- Den manglende logik har skabt usikkerhed
og utilfredshed blandt fans, politikere og menigmand, for
hvad skal de egentlig regne med?
- Skal den yderst kortfattede
pressemeddelelse fra gårsdagens møde tolkes mellem
linierne, så er det imidlertid ikke længere Gladsaxe,
men fans og borgere i Farum, der står til at miste et
superligahold til at spille på de nyligt renoverede
stadioner.
- Som der står; "AB A/S prioriterer
fortsat arbejdet med udviklingen af Gladsaxe sportscenter
højt en udvikling, som AB A/S ser som en parallel
mulighed for at styrke selskabets
forretningsgrundlag".
-
- På mandag er der igen møde i den gruppe
af kommunale embedsfolk og folk fra AB, der undersøger
- sportscentermulighederne.
- På tirsdag vil politikerne i
økonomiudvalget formentlig give udtryk for, hvilken grad
af velvilje eller det modsatte AB A/S kan regne med fra
kommunal side fremover.
Skolebyrådsmøde uden debat
- Fremmødet var stort men diskussionslysten
meget lille, da der i går blev holdt skolebyrådsdag i
Gladsaxe.
- Fem 9. klasser var inviteret indenfor i
byrådssalen på rådhuset, og med i skoletasken havde de
- en række forslag til forbedringer på
Gladsaxes skoler. Forslagene blev først præsenteret fra
byrådets talerstol af eleverne selv og bagefter gik
klasserne i grupper for at diskutere, behandle og
forhandle.
- Men da eleverne vendte tilbage til
byrådssalen til debat og efterfølgende afstemning, ja
så var der ikke meget diskussionslyst at spore hos de
unge.
- Mødeleder borgmester Karin Søjberg Holst
forsøgte ellers op til flere gange at få eleverne til
at deltage mere aktivt i mødet, men uden held. Der var
afsat halvanden time til at behandle klassernes forslag,
men hele seancen tog bare 27 minutter.
-
- "Det har været en både spændende
og udfordrende oplevelse, men det er lidt kedeligt, at de
andre som var med ikke rigtigt har tjek på tingene. De
andre klassers forslag har været meget korte på nær
et, og det har været lidt ærgeligt, for så har man
ikke noget at spille med", sagde Kiki Hansen fra
Søborg skole.
-
- Ida Krogh, medlem af byrådet for SF,
fulgte mødet fra tilskuerrækkerne: "Det har været
inspirerende på mange måder at få forelagt de her
ting. Høje Gladsaxe og Søborg skole de scorede i mine
øjne mht. at kunne formidle et stof og kunne
argumentere. Men jeg manglede noget mere deltagelse fra
de øvrige og det ærgrer mig lidt, for så bliver
diskussionen jo nærmest helt væk. Så jeg håber, de
får øvet sig lidt mere i klasserne på at lægge et
stof frem og sidst men ikke mindst på at argumentere for
deres meninger", siger Ida Krogh.
- Kiki Hansen fra Søborg skole sagde efter
mødet:
-
- Klasserne lagde ud med fire forslag, men
det ene blev droppet igen, fordi den lignede et andet
forslag for meget, mens de der var tilbage alle sammen
blev vedtaget.
- De tre forslag handlede om bedre og
billigere mad på skolerne, bedre møbler og nye bøger
og flere penge til indvendig renovering af skolerne.
- Og de tre forslag bliver nu sendt videre
til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
40 dage for vold mod teenager
- En meget velklædt, stor og tætbygget ung
mand blev i går idømt 40 dages ubetinget fængsel for
at have banket en teenagedrengs hoved ind i forruden på
sin bil.
- Episoden fandt sted en sen augustaften
foran internetcaféen på Bagsværd Hovedgade 116.
- Manden var i højt humør og derfor
spurgte han en gruppe drenge, som stod og snakkede på
fortorvet i nærheden af hans bil, om de skulle slås for
sjov. To af drengene var med på spøgen og sprang på
ham for sjov, men manden slog alt for hårdt, og
situationen udviklede sig derefter hurtigt. Den ene af
drengene søgte tilflugt på internetcaféen og i sin
forvirring lod den anklagede sig provokere af en anden
dreng som han greb og smed op på køleren af sin bil med
så stor en kraft, at forruden på bilen blev smadret.
-
- Efter først at have hørt den anklagedes
forklaring i retten og dernæst de fire drenges
forklaringer, tegnede der sig et samlet billede af en
spøg som fik et meget uheldigt udfald, fordi den
anklagede var beruset.
- I sin procedure fremhævede anklageren, at
selvom lovstridige handlinger begået i en rus ofte tager
sig ud som uagtsomme, så betragtes de som fortsætlige,
fordi man selv har valgt at sløre sin dømmekraft.
- Manden ankede med det samme dommen på 40
dages ubetinget fængsel og sagen ender nu i Østre
Landsret.
Bænke skal ikke laves af arbejdsløse
- Borgerne skal sidde godt på Søborg Torv,
men ikke på guld.
- Med det argument undlod Dansk Folkepartis
Kristian Niebuhr at stemme, da Gladsaxe kommunes trafik-
og teknikudvalg valgte at bevilge små 60.000 kroner til
seks bænke og ditto papirkurve på det nyrenoverede
torv.
- "Jeg stillede alternative forslag,
fordi jeg synes det var for dyrt. Derfor så jeg gerne,
at man indhentede andre tilbud, eventuelt få
primærprojektet til at lave bænkene, de har før lavet
læskure og bænke. Og når nu vi har et kommunalt
beskæftigelsesprojekt kan vi lige så godt bruge det og
så få mere for pengene", mener Kristian Niebuhr.
- Men ud over skraldelistens ene stemme,
stod han alene med sit forslag, som blev nedstemt af
udvalget med henvisning til, at tidligere erfaringer har
vist, at projektet er for ustabilt i sine leveringer.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
Voksenelever plaget af trafikstøj
- Det kan være svært at blive undervist,
når koncentrationsevnen er lille.
- Og på SVIKA - Københavns Amts
specialundervisningscenter for voksne som ligger
på Gammelmosevej i Gladsaxe, har eleverne endnu sværere
ved at koncentrere sig. De bor nemlig blot en seks
syv meter fra Motorringvej 3 og eleverne, der
primært er udviklingshæmmede og psykiske syge, har i
forvejen problemer med koncentrationen, fortæller
forstander Eva Prien.
-
- "Det er en vedvarende støj, som
generer så meget, at vi ikke kan have vinduerne åbne.
Og i forvejen har mange af vores elever svært ved at
koncentrere sig, så det kan gå ud over
undervisningen", siger forstander Eva Prien, som
fortæller, at paradoksalt nok kan den kommende udvidelse
af ringvejen bringe mindre støj til skolen, fordi
undervisningsstedet i den forbindelse er lovet en
støjafskærmning.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
Hør
mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet