Torsdag den 5. September 2002

Udsigt til bredt budgetforlig

I morgen går årets budgetforhandlinger i gang i Gladsaxe, og hvis man skal dømme efter de tilkendegivelser, der kom fra partierne på det ekstraordinære budgetmøde i byrådet i går aftes, ja så er der meget der tyder på, at borgmester Karin Søjberg Holsts ønske om en bred budgetaftale går i opfyldelse.

 

"Jeg synes, det var en meget positiv omgang vi havde, hvor partierne udtalte sig om det budgetudspil jeg har sendt ud. Der var stor forståelse for de beløb der var med, der var selvfølgelig nogle der gerne så nogle andre ting med, men sådan som udspillet ligger, så er jeg nærmest overbevist om, at vi godt kan komme til et meget bredt resultat", siger borgmesteren.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)

HSC-ansatte skal holde sig væk fra Ole Skrald

Renovationsfirmaet HCS, som henter skraldet i Gladsaxe, er blevet så træt af Skraldelistens byrådsmedlem Ole Rasmussen, at ledelsen nu giver medarbejderne mundkurv på.

I et brev til skraldemændene skriver driftslederen:

"…Da Ole Skrald gør alt for at genere jer og os, vil vi opfordre til, at I ikke kontakter Ole Skrald pr telefon, idet vi via kommunen har frabedt os, at han kontakter vores medarbejdere privat."

 

Ole Rasmussen selv var mild sagt overrasket, da Radio Gladsaxe viste ham brevet:

"Hvad skal jeg gøre? Nogle af de mennesker har jeg kendt privat i 20 år, skal de nu lade være med at tale med mig? Jeg siger jo blot, at HCS skal overholde de aftaler, de selv har indgået med kommunen. Når de ikke gør det, så har jeg som byrådsmedlem lov til at gøre opmærksom på det", siger Skraldelistens Ole Rasmussen.

 

Vi ville gerne have talt med ledelsen i HCS for at høre, om dette brev er normal praksis i firmaet, og hvad der sker med medarbejdere, der ikke følger opfordringen. Men ledelsens eneste kommentar til brevet er "ingen kommentar".

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)

AB-projekt modtaget med blandede følelser

Fodboldaktieselskabet ABs planer om at overtage store dele af Gladsaxe sportscenter og blandt andet bygge hotel og sportscollege får en noget blandet politisk modtagelse.

Vi har her et par reaktioner fra en borgerliste og et parti repræsenteret i byrådet.

 

John Dam Sørensen fra Gladsaxelisten siger: "Kommunen bør ikke spilde fem minutter på dette projekt. Der er formentlig ingen opbakning fra de lokale foreninger, og efter mine begreber har vi et fint anlæg i forvejen, så jeg kan se, hvorfor vi skal lukke private profitmagere ind. Det kan kun blive dyrere for os alle sammen".

 

I den anden ende af spektret, fra den konservative Henrik Sørensen, lyder der mere positive toner overfor projektet: "Vi mener, at alle få gavn af dette projekt, også de lokale foreninger, der naturligvis skal sikres samme vilkår som nu. En kommune kan ikke løse alle opgaver, hotelbygning eksempelvis, så her er det fint med AB A/S. Men anlægget skal selvfølgelig overtages på almindelige markedsvilkår".

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)

Gladsaxe mere rummelig

Det rummelige arbejdsmarked i Gladsaxe er blevet endnu mere rummeligt.

Cirka 300 gladsaxe-borgere har sidste år og forrige år fået hjælp til enten at få arbejde eller fastholde sit arbejde til trods for sygdom eller andre forhindringer.

Det er resultatet af det sociale koordinationsudvalgs erklærede mål om at fastholde eller integrere den svage arbejdskraft, altså borgere, der er af den ene eller anden grund har svært ved at varetage et almindeligt arbejde.

 

Udvalgets virksomhedskonsulenter har blandt andet indgået samarbejde med 50 lokale virksomheder for at forebygge, at medarbejdere ryger ud i ledighed efter en sygdomsperiode.

Det er det samarbejde, der er årsagen til, at de 300 borgere i dag enten besidder et ordinært job, skåne- eller fleks-job. Og det er virksomhedskonsulent Niels Bahn vældig tilfreds med:

 

"Det er rart, at så mange kan blive på arbejdspladsen. Og virksomhederne har virkeligt fået øjnene op for værdien af at fastholde medarbejderne. Det kan jo både være dyrt og tage lang tid at oplære en ny medarbejder. Men det allervigtigste er, at de mennesker får hjælp til at beholde deres arbejde, i stedet for at sidde derhjemme på overførselsindkomst. Det påvirker jo både en selv og omgivelserne", siger virksomhedskonsulent Niels Bahn.

Han er sammen med sin kollega ansat med penge fra beskæftigelsesministeriet.

 

Siden en kollega stoppede i maj, har de manglet arbejdskraft og har ført en lidt anonym tilværelse.

Men i løbet af efteråret bliver der rådet bod på den stille periode med en storstilet kampagne og ansættelse af to ekstra konsulenter.

Hospital sparer på resterne

47 tons mad om året.

Det er, hvad Herlev amtssygehus kan undgå at smide ud, hvis blot patienternes menu er bedre.

Det viser de foreløbige resultater af et forsøg, som sygehuset har kørt igennem de sidste seks uger.

I al sin enkelthed går forsøget ud på at give patienterne flere valgmuligheder af "høj, kulinarisk kvalitet," som det hedder, og på den måde lokke mere mad i de syge. Og vupti, langt færre rester og mere tilfredse syge.

 

Den mad, der ikke længere bliver smidt ud, svarer til 47 tons om året, og det er ikke alene godt for økonomien her og nu, men også på langt sigt, da patienterne bliver hurtigere raske.

Og de syge selv er ifølge sygehusets undersøgelse også blevet meget mere tilfredse med maden, hver femte mener faktisk, at de gastronomiske oplevelser på hospitalet overstiger deres egen formåen derhjemme.

Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet