I tirsdags besluttede et enigt økonomiudvalg at takke nej tak til en aftale om sponsorat til fodboldklubben AB.
Dén beslutning kan få betydning for det fremtidige samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og AB omkring udviklingen af Gladsaxe Sportscenter.
Formand for bestyrelsen i AB a/s, Mogens Flagstad siger om økonomiudvalgets beslutning:
"Umiddelbart er det selvfølgelig en skuffelse. Vi har arbejdet med kommunen i meget lang tid og prøvet at strikke et godt sponsorat sammen til kommunen", siger Mogens Flagstad.
Og hvad betyder så økonomipolitikernes nej til sponsorat for projektet for Gladsaxe Sportscenter?
"Umiddelbart hænger tingene jo ikke sammen, Gladsaxe Sportscenter er jo noget andet. Men på den anden side, så vil Gladsaxe Sportscenter jo være noget, som Gladsaxe Kommune og borgerne i allerhøjeste grad vil blive glad for. Så på en eller anden måde må kommunen betale for, at der bliver leveret en ydelse til dem, ligesom vi betaler kommunen for nogle ydelser", mener bestyrelsesformanden.
Og AB har langt fra opgivet at lave en aftale med Gladsaxe Kommune omkring sponsorat. Borgmester Karin Søjberg Holst skulle have udtalt til Ekstra Bladet, at kommunen "ikke for øjeblikket er interesseret i at indgå en sponsorkontrakt med AB", og ud fra den formulering tolker bestyrelsesformanden, at der stadig står en dør på klem.
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)
Efter næsten ti års forberedelse er en erstatningssag efter oversvømmelser i Kagså-kvarteret i Gladsaxe ved at nå frem til en foreløbig retslig afslutning.
Efter etableringen af et større rækkehusbyggeri oplevede flere husejere i området, at deres grunde blev oversvømmet ved kraftige regnskyl – hvilket ikke var sket, inden byggeriet, som GAB, Gladsaxe Almennyttige Boligselskab, havde sat i gang.
Grundejerne har derfor lagt sag an mod boligselskabet, eller rettere mod moderselskabet DAB, med påstande om erstatninger på samlet omkring 700.000 kroner.
Dommen ventes afsagt i denne måned, men næsten uanset hvordan den kommer til at lyde, så vil sagen blive anket til en højere retsinstans.
Grundejerne er sikre på, at forkert kloakering og dræning fra rækkehusene bærer skylden for oversvømmelserne, mens boligselskabet på den anden side ikke ser nogen fejl ved projektet.
Sekretariatschef i DAB, Uffe Kjær, siger til Nyhedsmagasinet, at han regner med, at sagen bliver anket sporenstregs, hvis dommen går dem imod .
Oprindelig, tilbage i 1995, var der ti grundejere, der havde lagt sag an, men i dag er der kun fire tilbage.
Et halvt år efter, at valget til integrationsrådet i Gladsaxe blev erklæret ugyldigt, kom politikerne i går aftes til byrådsmødet frem til et kompromis, der kan bane vejen for et nyt valg.
Efter en færing blev nægtet opstilling på valgstedet og valget derfor skal gå om, har forvaltning og politikerne diskuteret frem og tilbage, hvem der skal have mulighed for at blive medlem af rådet.
I går var sagen så atter på byrådets dagsorden, hvor 23 ud af 25 byrådsmedlemmer vedtog, at det ikke kun er repræsentanter fra indvandrer- og flygtningemiljøet, der kan blive medlem af rådet, men at alle gladsaxeborgere med interesse for integrationsarbejde skal være valgbare.
Begge Dansk Folkepartis medlemmer stemte imod forslaget, fordi det samtidigt indebærer en udvidelse af rådet. Det har byrådet tidligere vedtaget, men alligevel sagde Klaus Kjær i går:
- Vi er stadig imod en udvidelse fra 11 til 14 medlemmer, derfor kan jeg ikke stemme for det forslag, der ligger her i aften.
Men ud over sin partifælles opbakning stod Klaus Kjær altså alene med sin modstand. Og den radikale Lis Smidsholm havde ham mistænkt for at have en bestemt grund til sin modvilje:
- Klaus Kjær har i aften vist, hvor svært det kan være, og kunne han helt boykotte integrationsrådet, så gjorde han det. Men lad os nu se at komme videre, det er til gavn for alle, sagde hun.
Fulde folk og folk med provokerende opførsel vil for eftertiden blive afvist ved døren ind til Søborg Hovedgade nummer 79.
Det er her, Borgernes Hus har hjemme. Et sted, som ellers normalt er åbent for alle, men nu har huset selv bedt om at få føjet til reglementet, at personalet er i sin gode ret til at bortvise personer, der ikke kan opføre sig ordentligt, fortæller husets daglige leder, Tonny Jakobsen.
Må en kommune fjerne beboeres deklarerede vetoret?
Det spørgsmål bliver i dag stillet i Østre Landsret, hvor en gruppe beboere på Nybro Vænge bag ved Radiomarken har trukket Gladsaxe Kommune ind.
I 1999 vedtog byrådet en ny lokalplan for området, en plan, der åbnede mulighed for at bygge cykel- og redskabsskure ud fra nogle fastlagte rammer.
Samtidig blev den del af deklarationen eller servitutten for ejendommene, der omhandlede vetoret overfor nybyggeri, fjernet.
I praksis betyder det, at en nabo i bebyggelsen ikke kan sige nej til en anden nabos opførelse af eksempelvis en udestue.
Den ret påhviler efter lokalplanen nu udelukkende kommunen efter de gældende regler om naboorientering.
Sagen er af principiel karakter, og er derfor gået direkte i Østre Landsret, hvor der er afsat i hvert fald et par dage til vidneafhøringer.