Fire ud af seks drikkevandsboringer omkring Bagsværd Vandværk er lukket på grund af forurening, og rapporter i efteråret tydede på, at også de to sidste igangværende boringer var ved at blive angrebet af klorerede opløsningsmidler.
Men de seneste analyser er lidt mere positive, siger ingeniør Anne Gry Tully fra Gladsaxe kommunes vand- og afløbskontor: "Vi er helt nede på forureninger under det målegrænsen på 0,05 mikrogram. Og det er jo positivt i forhold til forskrækkelse i efteråret, hvor vi målte klorerede opløsningsmidler på 0,2 mikrogram. Det er stadig et godt stykke under grænseværdien på 1 mikrogram, men var alligevel foruroligende".
Indtil der er sikkerhed for uforurenet vand i boringerne, bliver der lavet nye analyser hver måned.
Byggeselskabet Nordkranen får ikke lov til at deponere op mod 1.000 tons forurenet jord ovenpå den gamle Keminovagrund på Sydmarken i industrikvarteret i Søborg.
Selskabet er i øjeblikket ved at opføre nye domiciler til to firmaer inden for det biokemiske område, og Keminovagrunden skal bruges som fælles parkeringsplads.
Og da der nu alligevel kommer låg over den forurenede jord i form af asfalt og fliser, så mente byggeselskabet, at det var en smart måde at komme af med forurenet jord fra byggeriet på.
Men den model siger Københavns amt, der er miljømyndighed, nej til.
Grunden står stadig opført på den prioriterede liste over jordforureninger, der skal oprenses. Godt nok først i år 2009, men der er ingen grund til at gøre tingene værre, end de allerede er, siger amtet i en afgørelse.
Derfor må Nordkranen skaffe sig af med den forurenede jord på nogle af de særligt indrettede depoter, hvor der ikke kan ske skade på eksempelvis det fremtidige drikkevand.
De to bioselskaber, der skal benytte parkeringspladsen, er Egalet og CMC.
Før påske slap politikerne i Gladsaxe 7,2 millioner kroner løs fra kommunekassen til at dække huller i vejene og renovere fortove og cykelstier.
Fra Dansk Folkepartis side var der stillet forslag om at tilbageholde pengene til nye vejbelægninger, indtil undersøgelser havde godtgjort, at belægningerne ikke støjer mere end 55 dB.
Det er den grænse, byrådet har opstillet i forhold til udvidelse af motorring 3.
Men da sagen blev diskuteret, fik forslaget kun Dansk Folkepartis egne stemmer.
Byrådsmedlem for SF, Peter Brooker, der også er formand for trafikudvalget, begrunder her, hvorfor han stemte imod: "Vi har jo allerede behandlet sagen i Trafik- og teknikudvalget. Det er lidt sent at komme med dette forslag her til byrådsbehandlingen. Vi er jo gået i gang med at støjmåle hele kommunen. Vi har hyret et firma til det, og resultaterne skal indgå i vores støjhandlingsplan. Men verden står jo ikke stille, imens den plan bliver udarbejdet. Vi er nødt til at lave hullerne i vejen og komme videre med den generelle renovering".
De 7,2 millioner kroner skal bruges til at afslutte renoveringer på Septembervej, Novembervej, Stenkrogen og Gedvad. Og så bliver der gjort noget ved strækningerne på nogle af følgende veje; Nybrovej, Ericavej, Maskinvej, Marienborg Allé, Poppelgårdvej, Sydmarken, Østmarken, Aprilvej, Christoffers Allé, Ilbjerg Allé, Lerhøj, Oktobervej, Tinghøjparken, Tinghøjvej og Tolstojs Allé.
Renoveringerne kommer til at foregå fra maj til oktober i år.
Selv om bosniske flygtninge fra det gamle Jugoslavien har ry for at være nogle af de hurtigste til at integrere sig i det danske samfund, så har det langt fra været tilfældet i Gladsaxe.
Der har ellers været sat ekstra fokus netop på denne befolkningsgruppe, og tilbage i 1998 besluttede socialudvalget en målsætning, som betød at 75% af gruppen skulle være selvforsørgende efter fem år.
Men kun lidt over halvdelen klarer i dag sig selv. Resten modtager enten kontanthjælp, aktiveringsydelse eller revalidering.
Ti fra den oprindelige gruppe på i alt 52 voksne bosniere får i dag pension, 28 er selvforsørgende.
Gladsaxes ungdomsskole får nu sin helt egen politik, en arbejdsgruppe blev før påske nedsat til at tænke nærmere over, hvad en sådan politik egentligt skal indebære.
Tidshorisonten strækker sig til 2010, og umiddelbart er det langt frem at skue, mener ungdomsskoleinspektør og desuden medlem af byrådet for socialdemokraterne, Jens Thind-Andersen.
Alligevel har han et bud på, hvad ungdomsskolen skal være:
- Ungdommen ændrer sig hele tiden, og det skal vi kunne ændre os i takt med dem. Vi skal til stadighed være klar til at rykke ud, når der opstår akutte problemer.
Her mener inspektøren, at det både gælder for fritidsundervisningen, hvor skolen hele tiden skal forny sig og have fingeren på pulsen, og i heltidsundervisningen skal skolen være klar til at rykke ud og løse problemer, når de opstår i folkeskolen.
- Når der nu skal være en decideret politik så skal det ses i lyset af, at det kommer der på næsten alle områder. Vi skal være synlige og får mere og mere selvstyre. Derfor er det vel ikke underligt, at man fra politisk side gerne vil have nogle mål og planer for, hvad vi laver, siger Jens Thind-Andersen.
Han mener, at en af de største udfordringer, som Gladsaxes ungdomsskole står overfor i nær fremtid, er at finde ud af, om skolen fysisk skal udvides. Indenfor de sidste 10-15 år er heltidsundervisningen nemlig fordoblet, uden at de fysiske rammer er ændret.
Det forventes, at et udkast til den overordnede politik kan ligge klar om et års tid og at byrådet kan træffe endelig beslutning næste sommer.
Når Gladsaxes Ældreråd i morgen skal til møde med socialudvalget, har rådet masser af inspiration og visioner med til politikerne.
Helt konkret har rådet flere punkter, det vil drøfte med Gladsaxes socialpolitikere, heriblandt et samarbejde med nabokommuner om at etablere et hospice, en handicapguide for kommunens borgere, plejehjemspladser for yngre handicappede samt en hurtigere henvisning til plejehjem for de ældste og psykisk svage borgere, her tænker rådet især på ældre med begyndende demens.
Og så ser Ældrerådet gerne, at indkøbsordningen og genoptræningscentret bliver forbedret.
De ældres formand, Knud Ole Jensen, understreger, at punkterne er ment som inspiration, der kan give politikerne visioner og måske lægge kimen til en mere fremadrettet politik på ældreområdet.