Torsdag den 28. August 2003
23-årig efterlyses i drabssag
- Gladsaxe politi efterlyser nu en 23-årig
mand fra Fredriksberg i forbindelse med
- drabet på den 24-årig mand fra Søborg,
som blev skudt foran sit hjem ved Rundgården natten til
onsdag.
-
- Den efterlyste ejer den hvide Peugeot, som
flere vidner så køre væk fra Rundgården lige efter
drabet. I bilen er der senere fundet blod og beviser på,
at den anden mistænkte i drabssagen, en 21-årig mand,
har været i bilen. Den 21-årige er nu indlagt på
Rigshospitalet med skudsår.
-
- Motivet til drabet står endnu ikke klart,
men både den dræbte og de to mistænkte er i forvejen
kendt for anden kriminalitet, og politiet mener derfor,
at der kan være tale om en form for opgør.
V: Borgmesterens anlægsprogram vanskeliggør budgetforlig
- Et for ambitiøst anlægsprogram kan
vanskeliggøre et budgetforlig med Venstre i år.
- Bjarne Rasmussen siger om borgmesterens
budgetudspil:
- "Jeg er lidt overrasket over, at hun
ikke vil gøre det nemmere for sig selv, end tilfældet
tilsyneladende er, at lave et forlig, hvori vi indgår.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi ønsker
- skatten sat ned, ikke nødvendigvis med de
meget store procenter. Vi ved jo godt, at der er andre,
der ikke har den samme opfattelse, men det skal være
sådan, at det kan ses. Og det lægges der jo ikke op
til. På den anden side lægges der jo op til et
nogenlunde moderat niveau på driftssiden. Det har jo
mange gange været problemet, at socialdemokraterne og
venstrefløjen er gået ind for at forhøje
driftsudgifterne. Det gør man ikke her, og det er udtryk
for, at borgmesteren vil holde sig inden for den ramme,
som Kl og regeringen har aftalt. Så den del af det er
sådan set fornuftig nok. Tilbage ligger så et for
ambitiøst anlægsprogram. Det er det, der vanskeliggør
et forlig, det er der ikke nogen tvivl om" siger
Bjarne Rasmussen fra Venstre.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
Ros for rummelighed
- Der er i dag både skulderklap, blomster
og et guldrandet diplom til virksomheden Novozymes i
Bagsværd for sin indsats med indvandrerpraktikanter. Med
venlig hilsen Gladsaxe kommune.
-
- Bagsværd-firmaet har gjort sig fortjent
til den megen hæder, fordi kommunen mener, at
virksomhedens har begået en målrettet indsats og et
godt arbejde for rummeligheden på arbejdsmarkedet ved
blandt andet at tage imod ulønnede praktikanter med
indvandrerbaggrund.
-
- Diplom- og blomsteroverrækkelsen finder
sted som et led i Gladsaxes kampagne for at få
indvandrerne ud på arbejdsmarkedet og ind i det danske
samfund, og foreløbig har projektet, der er nogle
måneder gammel, haft succes.
- I hvert fald hvad angår velviljen fra
virksomhederne, der står klar med 35 praktikaftaler. Til
gengæld har interessen fra målgruppen været til at
overskue; ved informationsmøderne møder kun halvdelen
af de inviterede op og indtil videre har kun 13 af i alt
159 mennesker indgået en aftale med en virksomhed.
-
- Og selv kommunen med loven i hånden kan
skære i ydelserne til de indvandrere, der bliver væk,
kan chefen for arbejdsmarkedsafdelingen Anders Mørch
ikke med sikkerhed sige, at forvaltningen har grebet ind
over de udeblivende, men han lover, at han vil kigge
nærmere på det.
Ellesump spænder ben for nedskæringer ved planteskolen
- Fredningsnævnet for Københavns Amt var i
går på besigtigelse på Aldershvile Planteskole og de
tilhørende arealer.
- John Althoff Andersen, der er Gladsaxe
Kommunes repræsentant i nævnet, siger: "Der kom
ikke ret meget ud af det. Oplægget gik ud på, at der
skulle genskabes en udsigt, men under besigtigelsen kom
det frem, at noget af det, der var lagt op til skulle
fjernes, det var noget ellesump og åbenbart af EU
betegnet som habitatsområder. Og med den oplysning kunne
fredningsnævnet ikke gå ind og lave en ny plan for
nedskæringer derude".
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
Kons: Politikere er ikke løftestænger for politiet
- Trafik- og teknikudvalget har netop
udstedt påbud overfor en rockerklub på Mørkhøj
Bygade.
- Og Dansk Folkepartis medlem af udvalget
udtalte i går i Nyhedsmagasinet, at han mener,
politikerne bliver brugt af politiet som løftestang til
at lukke rockerklubberne.
-
- Men den betragtning er den konservative
Henrik Sørensen ikke enig i:
- "Politiet har konstateret, at der er
foregået nogle aktiviteter et sted, og så har de spurgt
kommunen, om det er i overensstemmelse med det
byplanmæssige. Og det kan vi så konstatere, at det er
det ikke. Kristian Niebuhr vil lægge op til, at Gladsaxe
Kommune åbenbart i fremtiden skal ud og lege
politibetjent selv, og se om folk overholder lokalplan og
kommuneplan. Det er ikke et samfund, vi bryder os
om", siger Henrik Sørensen, medlem af trafik- og
teknikudvalget for de konservative.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet torsdag)
Ubetinget fængsel til vred bilist
- "I mine 13 år som chauffør har jeg
aldrig oplevet noget lignende".
- Sådan lød det i går i retten i Gladsaxe
fra den buschauffør, der var blevet truet af en arrig
31-årig medtrafikant, som også kastede en genstand
gennem forruden på bussen.
- Truslerne og kastet udløste en dom på 14
dages ubetinget fængsel til den 31-årige mand, som i
øvrigt ikke var mødt op i retten.
- Chaufførens brøde var, at han havde
skiftet vognbane ved Buddinge station, åbenbart til gene
for bilisten, der følte sig foranlediget til at true
buschaufføren og smadre bussens forrude.
Hør
mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet