Tirsdag den 28. januar 2003
Holdarbejde i den socialdemokratiske byrådsgruppe
- Den socialdemokratiske byrådsgruppe var
mandag aften indkaldt til drøftelse om samarbejdsformer
i byrådssalen og ikke mindst samarbejdet internt i
gruppen.
- Et af de nye byrådsmedlemmer, John
Althoff-Andersen, har siden han blev valgt ind, gentagne
gange stemt imod sine socialdemokratiske partifæller,
blandt andet i forbindelse med efterårets
budgetbehandling. Spørgsmålet er, hvor længe gruppen
vil finde sig i det?
-
- Gruppeformand Erling Schrøder sagde efter
mødet:
- "Vi havde et godt møde. Vi fik lagt
en strategi for de sidste tre år af byrådsperioden,
hvor vi skal præstere det, vi kalder et rigtig godt
holdarbejde. Og en af de ting vi lægger meget vægt på,
det er gensidig information, så vi ikke går fejl af
hinanden i gruppen".
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet tirsdag)
Hash på ungdomsskole
- Ledelsen på ungdomsskolen i Gladsaxe
frygter, at visse af eleverne ryger hash.
- Det er en lille gruppe blandt
heltidseleverne på skolen, der er under mistanke for at
være lidt for glade for den form for tobak.
-
- I en dagsordenstekst til et møde i
ungdomsskolebestyrelsen hedder det;
- "En lille gruppe af vore
heltidselever er begyndt at danne en lukket gruppe, og vi
er bange for, at der er hash med som en del af
fællesskabet i gruppen" lyder det.
-
- Bestyrelsen vil nu tage fat i problemet,
blandt andet ved at snakke med eleverne og deres
familier, og ved et forebyggende arbejde via Gadeaktion
Gladsaxe og SSP-konsulenten.
Nye muligheder for opførelse af ungdomsboliger
- Et nyt forslag om bedre udnyttelse af
arealer uden for de stationsnære områder, har pustet
nyt liv i planerne om at opføre 100 nye ungdomsboliger i
Mørkhøj.
- Forslaget til regionplantillæg kommer fra
HUR, Hovedstadens Udviklingsråd, det er sendt i høring
ind til marts, og det kan altså få betydning for
byggeplanerne i Gladsaxe, fortæller byplanchef Henrik
Elming.
-
- "Byrådet drøftede allerede i 2001
et forslag om, at bygge nogle boliger på det ubebyggede
stykke jord, der ligger foran Blågaard Seminarium. I den
nuværende kommuneplan er det område udlagt til til
undervisningsformål med henblik på en fremtidig
udvidelse af seminariet. Det der nu indgår i
overvejelserne, det er, at en del af arealet kan anvendes
til opførelse af ca. 100 ungdomsboliger. Det projekt har
vi hidtil ikke kunnet komme videre med, fordi arealet i
Mørkhøj ikke ligger stationsnært. Men
regionplanlægget, som der nu lægges et forslag frem
til, indebærer, at vi ikke længere er bundet af de
meget restriktive bestemmelser for bebyggelse af arealer
uden for de stationsnære områder", siger
byplanchefen.
-
- Stationsnære områder er arealer, der
ligger inden for en afstand af 1000 meter i forhold til
- S-togsstationer.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet tirsdag)
Skoleaftaler i byråd
- Nu bliver sagen om de såkaldte
skoleaftaler en sag for byrådet i Gladsaxe.
- Politikerne i børne- og
undervisningsudvalget kunne ellers selv have afgjort, om
halvanden million kroner skal indgå som hjælp til for
skolerne, via de særlige aftaler, at opnå større
frihed, men SF begærede på udvalgets seneste møde
sagen bragt op i byrådet.
- På samme møde foreslog Enhedslisten i
stedet at bruge pengene til efteruddannelse af lærere,
men det forslag vandt kun gehør hos SF.
Frivilligt socialt arbejde på hospitaler
- Der er for travlt på gangene på
Københavns amts sygehuse, og det betyder, at der normalt
ikke i tilstrækkelig grad er tid til den lille
livgivende samtale med patienten, hjælpen med maden
eller andre sociale samværsformer.
- Det vil to organisationer forsøge at
råde bod på.
-
- Både Dansk Røde Kors og
Frivillighedscentralen tilbyder nemlig nu frivillige som
et tilbud til pårørende og patienter.
- Et tilbud, der, ifølge sygehuspræsterne,
af patienterne vil blive taget imod med kyshånd.
- Fra præsterne forlyder det, at det ikke
kun er svage patienter, der efterspørger samtale og
støtte, men at det generelt opleves som en mangelvare.
-
- Politikerne i amtets sygehusudvalg skal i
denne uge drøfte tilbuddet, der i givet fald vil blive
sat i gang som pilotprojekter på medicinske og
kirurgiske afdelinger på tre amtssygehuse.
Rå Cabaret
- En lummer lille natklub flyttede i
weekenden ind på Buddinge Hovedgade, og det på den
adresse, hvor Gladsaxe Teater plejer at ligge.
- Indflytningen er dog kun midlertidig.
"The Kit Kat Club" er nemlig navnet på den
natklub, hvor handlingen i musicalen Cabaret udspiller
sig.
-
- "Alle kender filmen, som er en hel
del "Hollywoodiseret", den er meget pæn og en
lille smule glat og Liza Minelli er jo fantastisk, ser
meget fin og pæn ud og kan det hele. Men vi arbejder på
et lidt andet plan hvor vi siger "jamen, det er
altså en "lousy" klub med måske knapt så
talentfulde piger, men til gengæld piger, der forstår
at udnytte hver en situation", siger Bill Holmberg,
der er koreograf på Gladsaxe Teaters Cabaret, der havde
premiere i søndags.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet tirsdag)
Hør
mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet