Grundejere i Kagsåkvarteret i Mørkhøj, der i forvejen er hårdt plagede af vand og fugt, risikerer nu at få yderligere problemer af samme karakter.

Københavns Energi har nemlig midlertidigt stoppet drikkevandsindvindingen på to kildepladser langs Kagsåen, og det kan få grundvandsstanden til at stige med op til tre meter i store områder.

På den anden side af kommunegrænsen, i Herlev, har flere grundejere allerede haft vand i deres kældre, ligesom der står vand på græsset i en kommunal park tæt på indvindingsområdet.

Baggrunden for indvindingsstoppet er for en gangs skyld ikke forurening, men fordi vandforsyningen går fra det gamle hævertsystem, hvor vandet så at sige løb over af sig selv til rette vandværk, til fremover at bruge pumper.

Og det er mens dette arbejde foregår, at de godt og vel tre millioner liter vand, der ellers blev indvundet i døgnet til brug for tørstige københavnere, nu skal finde nye veje at strømme hen.

I forvejen har et rørbrud lukket en tredje kilde, som siden 2001 har bevirket stigende grundvandsstand i Mørkhøj- og Kagsåkvarteret.

Der er derfor ekstra god grund til for husejere og institutioner i området at holde øje med eventuelle nye fugt- eller vandskader.

Renoveringen af kildepladserne ventes færdig engang til efteråret, og for en god ordens skyld skal vi lige have med, at mulige skader som følge af grundvandsstigningen er en sag for grundejerne selv og deres forsikringsselskab.

Forsyningsvirksomheden Københavns Energi kan ikke, viser tidligere retssager, hænges op på følgeskader, hvis reglerne om offentlige bekendtgørelser i øvrigt følges.

Der har ikke været klager over, at skolerne i Gladsaxe i en forsøgsperiode har fået opsamlet deres skrald før klokken syv om morgenen.

Renovationsselskabet har fået midlertidig dispensation til at sende deres skraldemænd ud på skolevejene så tidligt om morgenen for at undgå ulykker, når skolebørn og lastbiler mødes i dagtimerne.

Og tilsyneladende har støjen ikke generet nattesøvnen for beboere i nærheden af skolerne, for hverken forvaltning eller firma har modtaget klager fra trætte borgere.

Og da det umiddelbart lader til at være en ordning, som falder ud til alles tilfredshed, bliver dispensationen nu udvidet til at gælde resten af kontraktperioden med renovationsselskabet HSC.

Trods målrettet indsats, så er fraværet stadig for højt på sprogcentret i Ballerup, hvor godt 350 Gladsaxeborgere i dag er tilmeldt et kursus i dansk for invandrere.

Stedet har igennem en årrække tegnet sig for en af landets højeste fraværsprocenter, og derfor besluttede kommunen for snart tre år siden at iværksætte en endnu tættere opfølgning overfor de kursister, som udeblev fra undervisningen, ligesom man skulle være mere konsekvent i brugen af de nye sanktionsmuligheder for systematisk træk i ydelser.

Men i første kvartal af 2003 var fremmødeprocenten stadig for lav.

Den kommunale målsætning er for næste år et fremmøde på 80 procent. Men dét er ikke godt nok, mener det konservative medlem af socialudvalget, Henrik Sørensen.

"Det er jo en nedgang i forhold til vores erklærede mål på 85 procent, som vi havde sidste år. Og det bør stadig være muligt at nå. Vi vedtog for to år siden, at folk ville blive trykket i kontanthjælp, hvis ikke de mødte op. Men det blev ikke rigtig viderekommunikeret til socialrådgiverne, hvilket vi fik gjort noget ved sidste år, hvor jeg rejste sagen. Men det har åbenbart ikke hjulpet. Vi må prøve at arbejde mere intenst med det her område", siger Henrik Sørensen.

De ville allerhelst have holdt det hemmeligt.

Men i dag er det en kendsgerning, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, officielt flytter ind i det tidligere Sophus Berendsen-hovedkvarter på Klausdalsbrovej i Buddinge.

De har nu ellers gået og puslet i krogene og på etagerne i de seneste måneder, men nu er det altså ganske vist.

De nyindrettede kontorer kommer til at huse en væsentlig del af PETs cirka 300 ansatte, der tidligere har holdt til på Bellahøj.

Personalegrupperne fordeler sig primært på jurister, analysefolk, oversættere, kontor- og politifolk, der alle arbejder med det, der under et kaldes samfundsundergravende virksomhed.

Justitsminister Lene Espersen indvier det nye hjemsted for PET i eftermiddag, og vi har mere om "de nye naboer" i Gladsaxe i Nyhedsmagasinet i morgen torsdag, Grundlovsdag.

Jo længere væk borgerne er fra de folkevalgte, jo svagere er systemet.

Med den begrundelse forsvarer den socialdemokratiske amtsborgmester i Københavns Amt, Vibeke Storm Rasmussen, sit amts berettigelse.

For selv om borgerne kan opleve amtet som en instans langt væk, så kommer det tæt på, når borgeren har brug den service, som amtet i dag kan tilbyde.

Derfor afviser amtsborgmesteren tanken om at sammenlægge kommuner til større regionale enheder, fordi kommunerne ikke besidder samme ekspertise som amtet, samtidig med at kommunerne vil blive for store til at varetage opgaverne i nærmiljøet:

- Vi har set med Københavns kommune, at den som en amtslig instans er for stor til at kende sine borgere og institutioner, og det er et meget modigt spil at begive sig ud, at sammenlægge kommuner til enheder med 200.000 borgere, for det kommer til at gå ud over demokratiet, siger amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen.

Gladsaxe sparer ikke nok på ressourcerne, i hvert fald ikke, hvis man spørger den radikale formand for miljøudvalget Lis Smidsholm.

Hendes umiddelbare reaktion, efter hun har set miljøforvaltningens årlige status er, at der stadig bruges for meget el, vand og varme i kommunen, men at det ikke kun er borgerne, der skal stramme sig op:

- Det handler om at feje for egen dør, og der må jeg sige, at vi mange steder i kommunens institutioner bruger alt for meget energi, nogle steder er det katastrofalt højt. Og der skal vi altså lære, at vi også på vores arbejdsplads skal huske at slukke lyset, for der er ikke andre, der gør det for os.

Miljøforvaltningens årlige redegørelse kommer i forbindelse med, at Gladsaxes byrådspolitikere så småt er gået i gang med at drøfte det kommunale budget for næste år, og for miljøudvalgets område har embedsmændene sædvanen tro udarbejdet forslag til servicemål og konkrete indsatsområder.