Tirsdag den 17. Juni 2003

15-årige varetægtsfængslet

To af de i alt otte formodede gerningsmænd til et par gaderøverier i Søborg i forrige uge er for lukkede døre i retten i Gladsaxe blevet varetægtsfængslet i 17 dage.

Dørene til retslokalet blev lukket på grund af de sigtedes alder, begge er 15 år og altså under den kriminelle lavalder.

En tredje sigtet fra gruppen blev løsladt af dommeren.

 

De unge røvere truede med en pistollignende genstand, og ved selve flokkens tilstedeværelse, først en yngre kvinde og siden en mand til at udlevere forskellige værdigenstande.

Samme aften og nat, som var natten til pinselørdag, blev der også stjålet effekter fra en fest, hvor mindst en fra gruppen deltog.

 

Foreløbig er to altså blevet varetægtsfængslet, mens kriminalpolitiet fortsætter efterforskningen mod gruppen, der består af unge i 15-16-årsalderen med afrikansk baggrund.

Stadig efterdønninger fra Vadstrupgård

Vadstrupgård-sagen, hvor en pædagogmedhjælper blev idømt flere års fængsel for at have misbrugt børn seksuelt, skabte en form for massehysteri, som stadig i dag, seks år efter, har stor indflydelse i det retslige system, hvor der ofte stilles spørgsmålstegn ved børns troværdighed som vidner i en straffesag.

Det siger Cand. Jur. Line Marie Kjeldsen, der sammen med en kollega har skrevet rapporten "Børn som vidner i sager om seksuelt misbrug.

 

"I Vadstrupgård-sagen var meningerne delte, nogle troede på det, som børnene sagde, mens andre mente, at pædagoghjælperen var uskyldig forfulgt, og den sag har skabt en tendens til, at der hersker en følelse af heksejagt i sådanne sager, fordi det er så svært at bevise, når børnene oftest er de eneste vidner. Men der er ingen tvivl om, at hvis eksempelvis de afhørende politikfolk var uddannede til at interviewe børn og de øvrige omgivelser havde en børnepsykologisk indsigt, ville børnene være troværdige vidner", siger Line Marie Kjeldsen og tilføjer "Noget helt andet er så, om man overhovedet skal retsforfølge en mistanke, når der formentligt ikke vil ske en domsfældelse. Man kan i stedet overveje at bruge ressourcerne på at få det eventuelle overgreb standset og få barnet så godt ud af situationen som muligt, men også her er meningerne delte, for nogle mener, at der skal være et strafferetsligt efterspil af et overgreb mod børn".

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet tirsdag)

Kommune: Nej tak til spillehaller

Gladsaxe kommune stritter stadig imod etablering af spillehaller med automater indenfor kommunegrænsen.

Kompetencen til at afgøre, hvor de kan og skal opføres er ellers for få år siden overgået til en særlig spillemyndighed, og den ser langt mere liberalt på hallerne end traditionelt blandt politikere i Gladsaxe.

 

Til gengæld er Gladsaxe kommune begyndt at bruge planloven imod hallerne. De anses nemlig ikke som værende en del af detailhandlen, og derfor vil de fleste oplagte lokaliteter for de enarmede tyveknægte være i strid med de gældende planbestemmelser.

 

Det gælder også det seneste ønske om etablering af en spillehal.

Den ønskes oprettet i et sidelokale til et ismejeri og kiosk på Solnavej i Søborg, men også den placering er i strid med planbestemmelserne i området.

Hjælp til svage elever

Mindre specialundervisning og færre elever, der skal gå om eller har svært ved at læse.

Det er målet for Bagsværd skole, som i lighed med otte andre af Gladsaxes folkeskoler har indgået en såkaldt skoleaftale med kommunen. Her forpligter skolerne sig til at forfølge de mål, de har sat, og kommunen på sin side bevilger så en ekstra pose penge til det pågældende projekt.

 

Inspektør ved Bagsværd Skole Susanne Reker siger, at skolen allerede har arbejdet en del med at gøre indskolingen nemmere og lette overgangen fra børnehave til skole, men at det nu sættes mere i system:

"Og selvfølgelig kunne vi stadig have de målsætninger uden de ekstra penge, vi nu har fået af kommunen, men vi ville ikke have ressourcer til at sætte timer af til lærere og pædagoger, så det her er virkeligt noget, der rykker", siger Susanne Reker.

 

Bagsværd Skole vil også tilbyde tidlig matematikhjælp til læsesvage elever i de første skoleår, men i første omgang kommer børnene ikke til at mærke meget til skoleaftalen, idet første skridt i projektet er det, som skoleinspektøren kalder "voksenarbejde", altså en studiekreds med lærere og pædagoger. Senere kan det eksempelvis komme på tale at dele de yngste børn op på en anden måde end i aldersopdelte klasser som i dag, og i stedet placere dem i grupper, der mere svarer til deres sociale og faglige standpunkt, snarere end deres alder.

Loge slipper måske for grundskyld

Logebrødrene i Odd Fellow Ordenen kan formentlig godt slippe for at betale kommunal grundskyld på 28.000 kroner årligt af ordenens logebygning i Bagsværd.

Men Blaagaard seminarium i Mørkhøj, der i dag er en selvejende institution, skal blive ved med hvert år at betale små 700.000 kroner i grundskyld.

 

Begge parter har ansøgt økonomiudvalget i Gladsaxe om fritagelse for betaling efter en paragraf i ejendomsskatteloven, men skatteforvaltningens oplæg til politikerne lyder på, at kun logeejerne skal slippe.

Seminariet modtager statstilskud, der er udregnet pr. elev, og så er det i øvrigt op til seminariet selv at finde ud af, om tilskuddet skal bruges til bøger eller grundskyld.

 

For Odd Fellow-folkenes vedkommende står sagen lidt anderledes.

Logens formål er nemlig af almenvelgørende karakter, og selvom logebygningen ejes af et andelsselskab, så ligger det kun i naturlig forlængelse af logens arbejde.

Det har indenrigsministeriet i hvert fald telefonisk meddelt skatteforvaltningen.

I dag skal politikerne i økonomiudvalget så afgøre skyldssagerne.

Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet