Onsdag den 14. Maj 2003

Usikker fremtid for handicappede børn

24 handicappede børn i Gladsaxe står til at blive taberne i en strid mellem kommune og Københavns Amt.

Amtet vil nemlig fra næste skoleår skære i antallet af støttetimer til de børn, der går på en almindelig folkeskole og modtager specialundervisning.

 

Specialundervisningen er både en opgave for amt og kommune, men Københavns Amt og FKKA - foreningen af kommuner i amtet - kan ikke blive enige om, hvem der skal betale hvor meget.

Hidtil har amtet betalt for 10 til 15 ugentlige støttetimer, men vil altså nu reducere antallet med op til 50 procent, og lader det så være op til kommunerne at betale for resten.

Men det siger Gladsaxe og de 17 andre kommuner i FKKA nej til, idet amtet beskyldes for at tage børnene som gidsler. Kommunerne henholder sig til, at det er amtets opgave og ansvar, og at kommunerne blot udfører arbejdet for amtet.

 

Derfor kan de handicappede børn ikke kan fortsætte på deres skole i Gladsaxe efter sommerferien, de skal derimod skal gå på en amtskommunal institution. Og den problemstilling var årsagen til, at forvaltningen i går havde indbudt forældrene til de 24 børn til møde. Men der har angiveligt ikke været meget opmuntrende at sige til forældrene, der ikke ved, hvor deres børn skal gå i skole efter sommerferien. En situation, som i alt 200 børn i amtet står i.

 

Amtets bebudede nedskæring kommer som et nyt kapitel i striden mellem FKKA og Københavns Amt, hvor kommunerne er af den opfattelse, at amtet skylder 18 millioner kroner for specialundervisning i 2001 og 2002. Og bliver den regning ikke betalt, er kommunerne villige til at gå rettens vej.

Familiefar gennembanket

En 32-årig familiefar blev søndag aften gennembanket i Værebro Park i Bagsværd efter at have blandet sig i et mindre uheld på en legeplads.

 

Den 32-årige var med sit barn på legeplads, hvor en gruppe drenge spillede fodbold.

På et tidspunkt blev bolden sparket ind på en rude, der smadrede.

Faren henvendte sig til de boldspillende drenge og gjorde dem opmærksomme på, at de skulle erstatte ruden. Der udviklede sig et mindre skænderi om konsekvenserne af et rudeknuseri, hvor under den 32-årige havde fat i en dreng, som han også skubbede til.

Gruppen forsvandt, men kort efter kom 6-7 af drengenes ældre venner og muligvis også familiemedlemmer år til stede og gennembankede faren.

 

"Manden blev ifølge vores oplysninger slået med en jernstang, en sten og desuden sparket flere gange, mens han lå ned. Gerningsmændene er mørklødede og i alderen 18 til 22 år", siger kriminalkommissær Søren Sørensen, Gladsaxe politi.

Virksomheder vil rumme mere

Gladsaxes virksomheder vil tilsyneladende gerne være mere rummelige over for arbejdskraft af en anden nationalitet end dansk.

I hvert fald har mange allerede nu vist interesse for den kampagne, virksomhedskonsulenterne i Gladsaxe lige har søsat, som skal motivere erhvervslivet til at give indvandrere og flygtninge en plads på arbejdsmarkedet.

 

"Kampagnen har fået en flyvende start, vi har sendt et brev ud med borgmesterens signatur til virksomhederne, og 50 af dem har vi efterfølgende kontaktet telefonisk, og det generelt en meget positiv holdning, vi har mødt", siger virksomhedskonsulent Niels Bahn.

 

Af de 400 virksomheder, der for nyligt har modtaget brevet, har 20 aftalt et møde med virksomhedskonsulenterne og yderligere tre har allerede sagt ja til at fungere som praktiksted for en voksen indvandrer.

Kampagnen om det rummelige arbejdsmarked skal vare et år, og Niels Bahn forventer, at mange flere virksomheder vil være med til at integrere flygtninge og indvandrere gennem denne praktik-ordning.

300 har søgt forhøjet pension

Omkring 300 førtidspensionister har nu henvendt sig til Gladsaxe kommune om højere pension.

Det er sket, efter at en højesteretsdom sidste år medførte, at praksis omkring førtidspension blev ændret, og af de 300 sager har forvaltningen behandlet omkring 60 af dem.

Her viser tendensen, at omkring 35 har fået medhold og vil få en højere ydelse, der kan udløse op til 3.000 kroner ekstra om måneden, en regning, Gladsaxe kommune skal betale.

 

Der er ikke umiddelbart nogen frist for at søge forhøjet pension, og fra forvaltningen lyder det da også, at der stadig indkommer ansøgninger, selv om antallet er faldende.

 

Der er omkring 2.400 førtidspensionister i Gladsaxe, hvoraf det skønnes, at cirka 800 kan komme på tale til en forhøjet ydelse.

Byrådsdebat om seniorboliger på Høje Søborgs friareal

Opførelsen af seniorboliger på det store græsareal ved Høje Søborg II bliver igen genstand for debat i Gladsaxe byråd.

 

Det omdiskuterede lokalplanforslag har bl.a. medført læserbreve og underskriftsindsamlinger. Senest har Søborg Grundejerforening protesteret imod nedlæggelsen af det 6500 kvadratmeter store friareal, der er et af de sidste grønne områder centralt beliggende i Gladsaxe.

 

Og på byrådets møde i aften vil den konservative Lars Abel bede om svar på en række konkrete spørgsmål vedrørende byggeplanerne.

"Det er vigtigt man får gjort sig klart, hvad der har været formålet med hele det her græsområde ved Høje Søborg. Det er et friareal til hele bebyggelsen, og når et flertal af byrådet måske går ind for at bebygge det, så skal man være opmærksom på, at det altid, historisk set, har været ment, at det skulle være et friareal. Og når boligselskabet går i gang med at sælge det, så er det tilsyneladende for at man kan nedsætte omkostningerne for beboerne i Høje Søborg II. Det vil jeg gerne bede borgmesteren kommentere", siger Lars Abel.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Færre brandalarmer

Brandvæsenet har i Gladsaxe rykket ud til færre alarmer sidste år end 2001.

Således var brandbilerne på udrykning 462 gange i 2002, sammenlignet med året inden, hvor der var 505 alarmer. Det omfatter både uheld med farlige stoffer, brande og andre uheld, hvor brandvæsenet bliver tilkaldt, og decideret brandalarmer var der 186 af sidste år.

Det svarer til tre brande per 1.000 borgere, en anelse højere end det øvrige Storkøbenhavn, hvor frekvensen var 2,1 brand for hver 1.000 indbyggere.

 

Af de godt 180 gange, brandvæsenet sidste år rykkede ud til en formodet brand, kom brandmændene 18 gange ud til reelle alarmer, resten var såkaldte blinde alarmer, hvor automatiske brandsikringsanlæg fejlagtigt har sendt alarm til centralen.

Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet