Forurening i grundvandet med klorerede opløsningsmidler efter et gammelt renseri på Søborg Hovedgade bliver nu bekæmpet kemisk.

Renseriet er for længst lukket, tilbage i 1980, men opløsningsmidler fra den tidligere renseridrift er sandsynligvis via utætte kloakrør trængt ned i grundvand, der kun ligger en kilometer fra Søborg Vandværk.

Og bliver der ikke gjort noget ved forureningen nu, så risikerer den årlige drikkevandsindvinding fra værket på ca. 700.000 kubikmeter at blive ødelagt.

Det er Københavns amt, der er ansvarlig for oprensningen, og amtets teknikere har fundet, at kemisk bekæmpelse er den teknisk og økonomisk mest forsvarlige måde at gøre det på.

I særlige infiltrationsbrønde tilsættes kaliumpermanganat, som nedbryder de klorerede opløsningsmidler med iltning.

Der er dog det problem med kaliumpermanganat, at det er giftigt for organismer, der lever i vandet.

Derfor bliver der i forbindelse med rensningen etableret et overvågningsprogram, der skal sikre, at giften ikke slipper videre ud.

Amtet har foreløbig afsat godt 1,1 millioner kroner over de næste fire år til projektet.

Det skal ikke være nemt at holde varmen på Egegård skole.

Skolen har en lang historie bag sig med varmeproblemer, der strækker sig fra et dårligt og gammelt fyr, som sætter ud i den kolde tid og tvinger personale og elever til at holde temperaturen oppe med stearinlys, til en generel dårlig isolering, der ikke alene får varmeregnskabet til at være voldsomt højt, men også medvirker til at holde temperaturen nede.

Nu er også sparelamper og tilhørende pærer med til at øge problemet, fortæller formanden for skolebestyrelsen, Tina Larsen:

- Vi ville jo gerne være miljøbevidste, så vi fik installeret sparelamper i loftet, men blot for at finde ud, at der blev boret huller i loftet og at isolationen dermed er endnu dårligere. Den smule varme, der i lokalerne fiser ud gennem de huller, og desuden afgiver lavenergipærer ikke så meget varme som de gamle gjorde, så varmeproblemerne på skolen er blevet værre, siger Tina Larsen, der ikke kan forstå, der ikke er råd på det kommunale budget til at få klaret problemerne nu og en gang for alle.

Der er afsat penge til at gøre noget ved de generelle varmeproblemer, men i to etaper. Det sker denne sommer og næstkommende.

Og hvad angår lamperne, så mener embedsmændene, at armaturerne i øvrigt er udtjente og det forventes, at de skal skiftes løbende fra år 2006.

Trods talrige ankepunkter omkring værdigrundlaget og målsætningerne for tilbud til voksne med særlige behov, så har socialudvalget i Gladsaxe ikke taget lokalforeningen af SINDs synspunkter til sig. De må vente til det årlige fællesmøde mellem politikerne i udvalget og SIND.

Der er ellers nok at diskutere, for lokalforeningen kritiserer en hel del mangler, specielt på personalesiden. Der er ikke ansatte nok til at udføre praktiske opgaver og sociale aktiviteter med de voksne sindslidende.

Målsætningen om at antallet af anbragte i omfattende tilbud, læs dyre, skal nedbringes med en om året, har ligeledes bragt usikkerhed hos en i forvejen skrøbelig gruppe, mener lokalforeningen.

Sammensætningen af visitationsudvalget, der ser sindslidende borgere nærmere an og eksempelvis bedømmer behovet for egen bolig, bør revurderes. Selvom Distriktspsykiatrisk Center er en amtslig størrelse, så bør lederen derfra som ekspert deltage i det kommunale visitationsudvalg, siger lokalafdelingens formand, Steen Andersen. Fraværet af ekspertisen har nemlig konsekvenser: "Sidste år så vi fx, at der kun var en beboer i bofællesskabet på Buddinge Hovedgade, mens man samtidig sagde, at der manglede boliger. Det hænger ikke sammen. Jeg kunne godt have tænkt mig, at socialudvalget havde reageret på vores henvendelse nu og ikke først om et halvt år".

Ikke alt er dårlige nyheder for Gladsaxe Ishockey i disse tider, det lader i hvert umiddelbart til, at klubben kan sende deres målmandstræner på kursus i Skåne med kommunale støttekroner som rygvind.

En lignende ansøgning er ellers tidligere blevet afvist af Gladsaxes Folkeoplysningsudvalg, ud fra den begrundelse, at der normalt kun ydes tilskud for kurser i Danmark.

Men nu kan ishockeyforbundet bekræfte, at der altså ikke findes ishockeymålmandstrænerkurser inden for landets grænser, hvorfor forbundet henviser til Sverige.

Og det stiller sagen i et lidt andet lys, for nu kan de kommunale embedsmænd råde udvalgsmedlemmerne til at bevilge støtten og se bort fra kravet om landegrænser.

Om ishockeyklubben så får brug for kurset, er en anden sag, for det er uvist, om den nedslidte skøjtehal bliver renoveret, eller om en helt ny hal uden tilskuerpladser skal bygges, eller om der overhovedet er råd til at have en skøjtehal i Gladsaxe.

Omkring 170 modne, men særdeles aktive sportsfolk får i aften overrakt det synlige bevis på bestået prøve i discipliner som boldspil, svømning og golf, nemlig idrætsmærket.

Udøverne er i alderen fra 55 år og opefter - den ældste fylder 94 i næste måned – og de mødes ca. to gange om ugen på Gladsaxes idrætsanlæg, fortæller gymnastik- og svømmelærer Käthe Hjort.

"Der er jo mange, der finder gode venner, nogle finder endda en kæreste, så det betyder utrolig meget rent socialt. De er gode til at bakke hinanden op og de udviser stor begejstring, hver gang der er nogen, der klarer et eller andet, som de ikke troede de kunne klare", siger Käthe Hjort.

Det er i år 23. gang der uddeles idrætsmærker i Gladsaxe, og det foregår altså i aften i festsalen på omsorgscentret Kildegården.

Og vi bringer en reportage fra uddelingen i Nyhedsmagasinet i morgen.