Tirsdag den 11. November 2003
Bedre sagsbehandling i ældreplejen
- Gladsaxe skal sammen med en række udvalgte kommuner være med til at
udvikle en metode til forbedring af sagsbehandlingen i ældreplejen.
-
- "Det indebærer, at vi over en 3-årig periode skal fokusere meget på de
metoder, vi benytter os af, når vi arbejder med forskellige sager ift.
borgerne, når de ønsker en form for visitering enten til rengøring eller andre
pleje- og omsorgsopgaver. Vi skal kigge på, hvordan vi gør tingene, så vi kan
gøre det bedst muligt, og borgerne får den bedst mulige afgørelse, både
juridisk og fagligt", fortæller Gladsaxes omsorgschef Herle Klifoth.
-
- Det 3-årige projekt starter til februar næste år og det er iværksat af
Styrelsen for social service under Socialministeriet.
Værebro Boldklub i finalen
- Et hold unge fodboldspillere fra Værebro Park skal på lørdag spille finale
om sjællandsmesterskaberne i fobold i serie 6.
- Holdet har kun spillet sammen i ganske få måneder og bare tabt 2 – 3
kampe.
-
- Formand for Værebro Boldklub, Peter Malinovsky, siger om holdet:
- "De spiller utrolig godt, men de har også en god opbakning hos deres
venner og hos de lokale. Og vi føler også, at klubben giver dem en god
opbakning, og er med til at hjælpe dem på vej", siger Peter Malinovsky.
Central placeret aktivitetshus
- Det planlagte og meget omdiskuterede grønne aktivitetshus i Gladsaxe blev
med efterårets budgetvedtagelse flyttet fra Søborg Torv til underetagen på
hovedbiblioteket.
-
- Og den placering er ikke så tosset endda, mener Gladsaxes grønne guide,
Jesper Bjerring
- Larsen:
-
- "Det giver jo en mulighed for, at langt flere mennesker nemmere kan komme
til Agenda 21 og Den grønne Guide. Stueetagen er jo den etage, som man går
lige ind på fra rådhuspladsen, der hvor Bibli-caféen også ligger. Og det vil
jo i givet fald være et rart sted, hvor mange mennesker vil være i stand til
at se sådan aktivitet", mener grøn guide, Jesper Bjerring Larsen.
Tilfredsstillende indsamlingsresultat
- I søndags blev der samlet ind over hele landet til fordel for Dansk
Flygtningehjælp.
- I Gladsaxe var 80 borgere ude med raslebøsserne, og sammen fik de samlet
100.000 kroner ind til flygtningehjælpen.
-
- Og det er et tilfredsstillende resultat, mener Hans Larsen, som var med
til at koordinere indsamlingen i Gladsaxe.
-
- I alt blev der samlet 9,4 millioner kroner ind til Dansk Flygtningehjælp i
søndags.
Medaljeregn over lokale film- og videoamatører
- Gladsaxe film- og videoklub gjorde næsten rent bord, da der i weekenden
var
- sjællandsmesterskaber for videoamatører.
- Klubben havde ikke færre end ni film med i konkurrencen, og formand Børge
Traun, siger om resultatet:
-
- "Vi er meget tilfredse med resultatet. Det var en meget fin dag, og der
var mange medaljer til Gladsaxe", siger formanden.
-
- Hvis man vil vide om weekendens sjællandsmesterskaber, som i øvrigt fandt
sted på
- Værebro skole, så kan man klikke sig ind på internetadressen:
www.gladsaxefilm.cjb.net