Onsdag den 19. November 2003
Over 10.000 borgere udsat for trafikstøj
- En tredjedel af Gladsaxes godt 33.000 boliger er udsat for en
støjbelastning over det
- tilladelige. Heraf er ca. 3000 stærkt belastede af trafikstøj.
- Det viser en dugfrisk undersøgelse af støjniveauet i kommunen.
-
- "En hel del af bidraget kommer fra kommunevejene og fra amtsvejene. Og det
sidste det er statsvejene, altså motorveje, der kører gennem kommunen",
fortæller formand for trafik- og teknikudvalget, Peter Brooker (SF). "Jeg var
godt klar over, at der var mange, der var støjbelastede, men jeg synes, det er
rigtig mange.
-
- Undersøgelsen af støjniveauet i Gladsaxe vil nu blive brugt i det videre
arbejde med at
- udarbejde en støjhandlingsplan for kommunen.
Nye fraværsregler på sprogskolen
- 25 procents fravær, så falder hammeren. Første gang i form af en samtale –
anden gang i form af udelukkelse fra undervisningen.
-
- I dag skal politikerne i socialudvalget behandle et forslag om nye
sanktioner overfor
- selvforsørgende kursister på Sprogcentret i Ballerup, som tegner sig for
en af landets højeste fraværsprocenter.
- Sanktioner, som helt sikkert vil kunne nedbringe fraværet på sprogskolen,
mener den
- konservative Henrik Sørensen:
-
- "Ja det vil det. Dem der har meget fravær, de vil automatisk blive pillet
ud på et meget tidligere tidspunkt. Og så sender vi også et signal til folk
om, at det ikke er acceptabelt at have så meget fravær", mener altså det
konservative medlem af socialudvalget, Henrik Sørensen.
Kommunens budget omdeles til alle borgere
- I disse dage får alle gladsaxe-borgere mulighed for at nærstudere, hvad
der sker med de skattekroner, der bliver betalt i kommuneskat.
- En pjece med information om Gladsaxes budget for 2004 lander nemlig i
postkassen eller entreen hos alle husstande i kommunen.
-
- Den aflange folder med et løbende barn på forsiden indledes med en hilsen
fra borgmester Karin Søjberg Holst. Her gør hun opmærksom på, at skatten
sænkes fra 20,4 procent til 20,3 procent. Derefter er der blandt andet
information om omsorgen for de ældre, byggeriet af en ny skøjtehal, og
besparelser i administrationen.
-
- På sidste side kan man se en oversigt over forventede indtægter og
udgifter. I alt beløber budgettet sig til omkring fem millioner kroner.
Populære kurser for frivillige
- De frivilliges hus i Bagsværd har haft stor succes med sine kurser for
Gladsaxes frivillige
- sociale organisationer.
- Interessen for kurserne har været stor, og derfor har huset nu søgt om
midler til at arrangere flere kurser i 2004. Blandt andet er der planer om
endnu et kursus i psykisk førstehjælp, fortæller Anette Skov:
-
- "Vi havde sidste år et kursus der hed Psykisk førstehjælp 1, og der kom
mange deltagere og folk var enormt glade for det. Så derfor har vi søgt til
Psykisk førstehjælp 2", fortæller
- Anette Skov. "Der er sådan en tendens til, at man som frivillig har brug
for at udvikle sig. Man vil ikke bare yde et stykke arbejde, man vil ligesom
også have noget igen".
Gladsaxe Teaters hjemmeside er populær
- Næst efter Gladsaxe Kommunes egen hjemmeside,
www.gladsaxe.dk
har Gladsaxe Teater den mest populære hjemmeside med emner om Gladsaxe.
- Det kan man se ved at søge på internettets søgemaskine
www.google.dk der rangordner siderne efter popularitet.
-
- På en tredjeplads kommer gladsaxebibliotekernes hjemmeside, hvor der
blandt andet er mulighed for at søge i databaserne og se, hvad der gemmer sig
på bibliotekets hylder.
-
- Der er også mange mindre foreninger i Gladsaxe, som efterhånden har fået
deres egen hjemmeside, og man kan eksempelvis både læse om bueskydning,
basketball og sportsfiskeri.
Den fuglevenlige have
- Vi er midt i den mørke tid og mange søger indenfor.
- For haveelskere kan årstiden udnyttes til at planlægge næste års
haveaktiviteter, og så foreslår den grønne guide, Jesper Bjerring Larsen, at
man overvejer, hvordan haven kan gøres mere fuglevenlig.
-
- "Der er faktisk en række ting, man kan gøre for at få flere fugle i sin
have. En af de helt grundlæggende ting er, at man skal lade være med at bruge
gift," siger han.
- Derudover er det vigtigt at tænke på beplantningen, så fuglene får
mulighed for at bygge rede.
-
- "Derudover er det godt at tænke på afgrøder, der også giver lidt mad til
fuglene. Det kan for eksempel være planter, som også har bær om vinteren,"
siger Jesper Bjerring Larsen.