Fredag den 21. November 2003
Større frihedsgrader til skolerne
- Gladsaxes skoler får formentlig fra næste skoleår langt større
frihedsgrader.
- Formand for børne- og undervisningsudvalget, Trine Græse, siger:
-
- "De kan tilrettelægge arbejdet, så de opnår de bedste resultater med lige
præcis de børnegrupper og lærergrupper, som skolen har. Der har indtil nu
været en stram detailstyring på hele det her område, og der har vi så valgt,
at når vi overgår til lønsumsstyring, at det i højere grad bliver en mål- og
rammestyring. Og det giver dem mulighed for at få plads til noget nytænkning
og til at afprøve nogle gode idéer", siger den socialdemokratiske
udvalgsformand, Trine Græse.
-
- I skolebestyrelsen på Buddinge skole kan de fuldt ud tilsluttte sig
forslaget, siger formand Helge Thuesen.
4000 borgere får spørgeskema
- 4000 borgere modtager i weekenden et brev fra Gladsaxe Kommune.
- I brevet ligger et spørgeskema om tilfredsheden med de kommunale
servicetilbud, fortæller
- Gladsaxe-borgmester Karin Søjberg Holst:
-
- "Der er tre grupper af vores borgere der modtager det. Det er brugere af
vores ældretilbud, dagtilbud og skole- fritidstilbud. Der har vi lavet en
brugerundersøgelse, og vil meget gerne have vores borgere til at svare på
spørgeskemaerne".
Debat om frivilligt arbejde
- Samtlige frivillige organisationer i Gladsaxe er i morgen lørdag inviteret
til konference og debat om visionerne for det frivillige sociale arbejde i
kommunen.
- Formand for socialudvalget, Erling Schrøder siger:
-
- "Vi har mange frivillige mennesker, som udfører et fantastisk godt stykke
arbejde. Og det skal vi arbejde videre med".
Årets sidste bogsalg på biblioteket
- Der er kassevis af gode bøger, og det endda til en rimelig
penge, når Gladsaxe Hovedbibliotek i weekenden sælger ud af bibliotekets
kasserede bøger.
- "Det er et bredt udvalg af det, vi har udskilt fra biblioteket. Det kan
enten være slidte ting, gamle udgaver eller ting, som ikke bliver brugt",
fortæller Birgitte Elkjær, leder af bibliotekets voksenafdeling.
- Årets sidste bogsalg på hovedbiblioteket foregår fredag kl. 10 – 14 og
lørdag 10 – 13.30 i lille sal.
Tips til dyreelskerens ønskeseddel
- I denne uge har Nyhedsmagasinet sat fokus på dyrene i haven.
- Den grønne guide, Jesper Bjerring Larsen, slutter med nogle ideer til
dyreelskerens ønskeseddel.
- "Sådan noget som fuglehuse er jo en god ide, som yngre familiemedlemmer
kan lave til ældre familiemedlemmer, der måske ikke har så megen tid,"
foreslår den grønne guide.
-
- Andre forslag er haveredskaber, der kan bruges i en have uden gift og
kunstgødning samt bøger og havens dyreliv.