Tirsdag den 25. November 2003
Priser til roere og atletikformand
- For to måneder siden tog de guld ved verdensmesterskaberne i roning i
Italien.
- I går aftes blev Mads Kruse Andersen og Bo Brask Helleberg fra Bagsværd
Roklub så tildelt
- Gladsaxe idrætspris 2003.
-
- "Det er en rigtig god oplevelse det her. Men får lov til at genopleve
nogle af de tanker, man havde lige efter man havde vundet VM, fordi der er
nogle mennesker, der værdsætter og påskønner, at man har gjort en ekstra
indsats", sagde Mads Kruse Andersen og Bo Brask Helleberg.
-
- Idrætsprisen blev overrakt på Gladsaxe Rådhus mandag aften, hvor også
årets idrætsleder blev kåret. Den hæder gik til Bagsværd Atletik Clubs
mangeårige formand, Arne Fogt.
- "Det er jo en stor ære, når man har været leder så mange år. Det er kronen
på værket at få den her pris, det er jeg meget glad for", sagde årets
idrætsleder.
Dansk Folkeparti klager over afvisning
- Dansk Folkeparti har igen klaget til tilsynsrådet over socialudvalget, som
nu for anden gang
- inden for kort tid har afvist at behandle en sag fra Dansk Folkeparti.
-
- På udvalgets seneste møde havde partiet spørgsmål til efterårets
- kontrolaktion mod socialt bedrageri i kiosker og restaurationer. Men et
flertal afviste at
- behandle sagen, og dermed fik Klaus Kjær ikke svar på sine spørgsmål.
-
- "Det ligner jo en tendens. Og det vil vi simpelthen bare ikke finde os i.
Begge gange har det drejet sig om spørgsmål, som var ganske nemme at besvare
for forvaltningen. Det er jo sådan, at jeg som udvalgsmedlem, ifølge loven,
har ret til at stille spørgsmål, som lader sig nemt besvare. Og få et svar.
- Men så snart det drejer sig om en konkret afgrænset, lidt kontroversiel
enkeltsag, jamen så bliver det besluttet efter forslag fra formanden, at det
skal forvaltningen ikke svare på. Og det vil jeg ikke finde mig i", siger
Klaus Kjær fra Dansk Folkeparti.
Intelligent hus til DR
- Når Danmarks Radio i 2006 flytter fra Gladsaxe til Ørestaden, ja så
flytter de ind i et top-intelligent hus.
- Det er det rene fremtidsland, hvor den indendørs belysning automatisk
indretter sig efter belysningen udenfor og ventilationen er indrettet efter
konstante udendørs luftfugtighedsmålinger.
- Varmen er selvsagt også styret fuldautomatisk.
-
- Det skriver Søndagsavisen, der også oplyser, at det er de to virksomheder
TAC A/S og Bravida Danmark A/S, der får opgaven med at oparbejde den
intelligente bygning.
-
- Men det er altså først i 2006, at TV-byens medarbejdere skal arbejde i det
høj-intelligente hus. Indtil da bliver de i TV-Byen i Gladsaxe.
18-årige informeres om det politiske liv
- Fredag den 5. december inviterer Gladsaxe Byråd kommunens 18-årige til
fest, hvor de både får underholdning og information om de politiske partier og
livet som myndig.
-
- En af dem, der deltog i sidste års fest, er Sofie Bødker, der i dag er
uddannelsespolitisk sekretær i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS.
-
- "Det var et rigtigt godt arrangement, fordi man hørte om politik på en
mere ung måde. Især for dem, der ikke har haft samfundsfag på gymnasiet, kan
det godt være svært at finde ud af, hvad de forskellige politiske partier står
for, så det er vigtigt med en politisk bevidstgørelse," siger hun.
De ældre er mest aktive i beboerdemokratiet
- De lidt ældre er de mest aktive i beboerdemokratiet i lejerboliger.
- Det vurderer formanden for afdelingsbestyrelsen i Værebro, Egil Dræger,
der i denne uger fortæller Nyhedsmagasinets lyttere om livet i lejerboligerne.
-
- "De mest aktive er nok dem, der er lidt oppe i årerne. Fra 50 år og op,"
siger han.
- Når man ser på bestyrelsesarbejdet er der også en kønsmæssig forskel. Det
er især mænd, der involverer sig i arbejdet.
-