Mandag den 20. Oktober 2003
Hjemmehjælper anmeldt for embedsmisbrug og åger for 300.000
kroner
- En 50-årig mandlig hjemmehjælper i
Gladsaxe kommune bliver nu sigtet for åger og
embedsmisbrug.
- Siden august i år har hjemmehjælperen
fået checks af en klient, en 88 år gammel mand i
Bagsværd, til en anslået værdi af 300.000 kroner.
-
- Hjemmehjælperen har overfor
bedrageriafdelingen hos Gladsaxe politi erkendt at have
fået udbetalt penge fra manden, dog snarere et beløb i
nærheden af de 200.000 kroner.
- Den 50-årige mener dog ikke at have
begået noget ulovligt, højst noget upassende, og den
ældre mand har overfor politiet oplyst, at han ikke er
blevet presset til at underskrive checkene.
- Igennem de seneste par måneder har de to
fået et tæt forhold til hinanden, og den 88-årige har
gerne villet hjælpe den kommunalt ansatte ud af et
økonomisk uføre.
-
- For bedragerichef Henning Nielsen,
Gladsaxe politi, er der dog ikke tvivl om sagens rette
sammenhæng: "Hjemmehjælperen arbejder for det
offentlige med nogle helt konkrete pleje- og
pasningsopgaver. Når man hæver checks til sig selv på
en 88-årig klients regning, så vurderer vi, at der er
tale om udnyttelse, åger og embedsmisbrug. Men det
bliver op til juristerne i anklagemyndigheden, at afgøre
det videre forløb".
-
- For Gladsaxe kommune er sagen helt klar;
ansatte må ikke modtage penge eller andre former for
gaver fra borgere. Et faktum også den 50-årige
hjemmehjælper blev præsenteret for ved ansættelsen.
- Ifølge de foreløbige oplysninger fra den
88-åriges bank, så har hjemmehjælperen hævet omkring
30 checks til sig selv på et samlet beløb, som nævnt,
omkring 300.000 kroner.
SIND: Indfør madordning for sindslidende
- En fælles madordning vil være af stor
betydning for de sindslidende i bofællesskabet Buddinge
Hovedgade 111.
- Det mener den lokale afdeling af
foreningen SIND.
-
- Men det vil kræve en noget anden
personaledækning på stedet, siger formand Steen
Andersen.
- "Jeg tror der er 3 personer der
kommer mellem 9 og 15, og det mener vi godt, kunne være
lidt anderledes, så man fik spredt det ud over et
større antal timer, således at der kunne blive sat gang
i nogle ting. Når man sidder og spiser sammen, så kan
man evt. finde ud af, at der er nogle andre ting, man
også kunne have lyst til at lave sammen, kulturelle ting
f.eks.", siger Steen Andersen fra SIND.
-
- Og forslaget om at indføre en madordning
i bofællesskabet på Buddinge Hovedgade vil blive
diskuteret på det årlige fællesmøde mellem SIND og
politikerne i socialudvalget på onsdag.
SFO-bygning rives måske ned
- Den gamle pavillonbygning, som i
øjeblikket huser SFO Enghaven ved Enghavegård skole,
skal enten rives ned eller totalrenoveres, inden der er
gået 1 2 år.
-
- "Det er tidligere vurderet af
ejendomsafdelingen, at der er nogle problemer med den
pavillonbygning. Enten skal den rives ned eller også
skal den totalrenoveres. Lige nu og her er der opdaget
vandskade, og det bliver udbedret med det samme.
Embedslægen er kommet med nogle anbefalinger om, at
børnene ikke skal være der, lige når der bliver
renoveret, og at der skal foretages en særlig
slutrengøring og at den daglige rengøring skal udvides
for at reducere støvproblemet. Og de anbefalinger bliver
selvfølgelig fulgt. Derudover mener embedslægen, at der
skal træffes en permanent beslutning indenfor 1 2
år, og det vil vi gøre", siger formand for børne-
og undervisningsudvalget, Trine Græse.
Nyt firmadomicil til NNE
- Et 17.000 kvadratmeter stort nyt
hovedsæde i fire etager bygget hen over vejen Sydmarken
i Søborg. Sådan lyder planen for NNEs nye firmadomicil.
-
- NNE, Novo Nordisk Engineering, har ellers
netop måttet fyre 120 mand som konsekvens af en
omsætningsnedgang på en halv milliard kroner.
- Men det forhindrer ikke selskabet i at
pusle med de storstilede planer, der også indebærer en
vejlukning af Sydmarken.
-
- Hvis den og planerne om det nye kontorhus
skal blive til noget, så kræver det en høring og
naboorientering, dispensation fra flere lokalplaner, samt
at problemet med den øgede trafikmængde, der
uvægerligt vil komme, bliver løst.
- Det kræver også en politisk vilje og
stemning. Om den er til stede bliver i første omgang
loddet i dag, hvor der er møde i trafik- og
teknikudvalget.
Ny temadag om seniorsikkerhed
- Interessen var stor, da Ældrerådet i
Gladsaxe i foråret inviterede til temadag om ældre
trafikanters sikkerhed i hjem og på gade.
- Og i eftermiddag gentager rådet så
succesen:
-
- "Vi synes, det er ret vigtigt med
seniorsikkerhed i hjem og på gade. Og det var en succes
sidste gang, folk var meget interesserede og vi havde en
god snak med politiet, som igen kommer og holder
indlæg", fortæller Ældrerådets Freddy Hilstrøm.
-
- Denne gang er det omsorgscentret
Kildegården, der danner rammen om temadagen, som starter
kl. 14 og varer ca. to timer.