Tirsdag den 21. December 2004
V: Energifråds med borgernes penge
- Gladsaxe kommune frådser ikke bare med energien men også med
skatteborgernes penge.
- Det mener venstres Ebbe Skovsgaard, med henvisning til resultatet af
elselskabernes
- konkurrence "årets elsparekommune", hvor Gladsaxe i år blev placeret som
nummer
- henholdsvis 87 og 143 ud af 151 kommuner:
- "Det er jo simpelthen en katastrofe, at Gladsaxe kommune ligger og roder
rundt nede i bunden, som resultatet viser. Gladsaxe er nummer 143 ud af 151,
og det er jo lige før, det er en katastrofe, Gladsaxe er jo ikke speciel. Når
man ser på listen, er der mange andre kommuner, som klarer sig væsentligt
bedre, og det er ikke fordi Gladsaxe er speciel, vi kan sagtens sammenligne
Gladsaxe med tilsvarende kommuner, som ligger væsentligt bedre på listen her.
Jeg synes, det er noget, man bør kaste sig endnu mere over. At man får en
forklaring fra borgmesteren om, at nu ser prognosen sådan her ud, det er ikke
tilfredsstillende, jeg synes, man skal gøre endnu mere ved det. Det ville være
en skam hvis Gladsaxe til næste år skal vise et tilsvarende dårligt resultat,
det synes jeg er for dårligt, jeg synes det er energifråds med borgernes
penge".
Skåret i ansigt under julefrokost
- Der skulle 36 sting til at få lappet en 21-årig mand sammen, der fredag
aften blev skåret i ansigtet med en ølflaske.
- Under en, hvad politiet beskriver som animeret julefrokost på Provst
Bentzons Vej i Søborg, kom to mænd op at toppes, angiveligt om et kvindeligt
bekendtskab.
- Den yngste af mændene, en 19-årig, der er kendt for tidligere
voldsepisoder, angreb med en ituslået flaske og fik altså molesteret godt og
grundigt om på den 21-åriges ansigt.
- Den 19-årige er foreløbig fængslet frem til den 23. december.
Lukning af svømmehal går ud over fodboldbaner
- Fodboldbanerne ved Gladsaxe sportscenter bliver ringere de næste tre år.
- Det er en af konsekvenserne af et underskud på 1,3 millioner kroner i
centret i 2004.
- Underskuddet stammer primært fra manglende entreindtægter fra to
længerevarende lukkeperioder af svømmehallen, senest her i hele december
måned.
- Pengene bliver så i stedet hentet ind på flere forskellige konti dækkende
hele sportscentret.
- Som nævnt står fodboldbanerne for skud. De vil kun blive gødsket halvt så
mange gange, hvilket vil forringe kvaliteten, dog ikke så meget, at der ikke
kan spilles på dem.
- Renoveringen af bygninger og de udendørs arealer bremses op, og der er
stort set ikke den konto, der ikke er blevet endevendt for at dække
underskuddet.
- Politikerne i kultur-, fritids- og idrætsudvalget har sagt god for
centrets plan for at indhente underskuddet hen over de næste tre år.
Nyt indskolingshus i Mørkhøj
- Et nyt indskolingshus med plads til 126 elever står formentlig klar til
brug til foråret 2006:
- Det er Enghavegård skole i Mørkhøj der skal have et nyt indskolingshus for
elever fra
- børnehaveklasse til og med 3. klasse, og børne- og undervisningsudvalget
skal på sit møde i dag drøfte programoplægget og tidsplanen for projektet.
- I indskolingshuset er der undervisning og fritidsaktiviteter i fælles
lokaler, og lærere og
- pædagoger arbejder tæt sammen, og dermed skulle børnene gerne opleve
skolestarten som en sammenhængende helhed.
- Det foreslås, at det nye indskolingshus bliver placeret i forlængelse af
den eksisterende
- indskoling på Enghavegåds skoles østlige areal og udført i samme
materialer og
- konstruktioner som det nuværende.
- Derudover skal der også opføres en ny legeplads, som formentlig kommer til
at ligge der, hvor der i dag ligger en pavillonbygning med SFO, som skal rives
ned i forbindelse med
- byggeriet af det nye indskolingshus.
- Der er afsat godt 15 millioner kroner på budgettet til det nye
indskolingshus.
Aktivcentret hedder Aktivcentret
- Aktivcentret på Telefonvej i Buddinge hedder også Aktivcentret, når det
til næste år rykke nogle numre op ad gaden til helt nyindrettede lokaler.
- Husrådet i det nuværende center har ellers afholdt en konkurrence om et
nyt navn. Navne som Telefonfabrikken, Kulturfabrikken, Trivselscentret og
Kulturhuset har ellers været bragt frem, men foreløbig bibeholdes altså det
oprindelige navn. Så må tiden vise, om det nye sted og de nye aktiviteter vil
anspore til en senere navneændring.