Mandag den 23. Februar 2004
Beskyttet vådområde i Tv-byen
- En lille sø kan få stor betydning for det planlagte byggeri af
Gyngemosepark i Tv-byen i Mørkhøj.
- I fredags var Københavns amt ude at besigtige søen, og fungerende natur-
og miljøchef i
- amtet, Peter Günther, siger om resultatet:
-
- "Vi har konstateret, at den pågældende sø er over 100 m2 og der er fundet
en naturlig plantevækst, det vil sige at der faktisk også er en egentlig
bredvegetation, som er tegn på, at det er en permanent sø, og derfor er den
omfattet af naturbeskyttelsesloven".
- Hvis der skal bygges ved søen, ja så kræver det en dispensation.
-
- SF i Gladsaxe har netop gjort indsigelse mod byggeplanerne i Tv-byen. Hør
mere om sagen i Nyhedsmagasinet tirsdag.
Ret til græs sendes i byen
- Det bliver nu op til uvildige jurister at udrede den gældende retstilstand
for en af Gladsaxes mest berømte græsplæner, nemlig den på Søborg Parkallé,
hvor et seniorbofællesskab er tænkt opført.
-
- Plænen ejes af Gladsaxe Almennyttige Boligselskab, GAB, men har været
stillet til rådighed for rækkehusbeboerne på den anden side af det grønne
område.
- De mener nu at have vundet hævd og ret til plænen, mens GAB som ejer
finder, at selskabet har hånd- og halsret over græsset.
-
- Jurister og planlæggere i den kommunale forvaltning er tilsyneladende lidt
i vildrede om sagens rette sammenhæng. Derfor foreslår de nu politikerne, at
sagen sendes ud i byen for at, som det hedder, indhente et juridisk responsum.
-
- Dermed ender den grønne plæne som et mudret virvar af juridiske
spidsfindigheder, snarere end som en reel debat om for eller imod grønt areal
i byen.
Kritik af vestforbrændingens ledelse
- Borgerlig kritik af ledelsen af I/S Vestforbrænding.
- Det konservative medlem af Gladsaxe miljøudvalg, Henrik Sørensen, siger:
- "Bestyrelsen for vestforbrændingen har egenhændigt sat en proces i gang
med udvidelse ad medlemskommunerne, uden at spørge de nuværende
medlemskommuner. Sidste år optog vi 7 nye medlemskommuner og nu vil man pr.
1.1.2004 optage 8 nye, og så kommer man i februar og spørger, om man vil være
med til det. Det er for sent. Man bør spørge ejerkommunerne, inden man sætter
en proces i gang".
-
- Den socialdemokratiske udvalgskollega Mette Marie Schmidt er samtidig
Gladsaxe kommunes medlem af bestyrelsen og hun siger om kritikken:
- "Der er jo noget der kunne tyde på, at nogen ikke føler sig informeret nok
om, hvad der er sket og ikke føler, der har været med til at tage de
beslutninger der skulle tages. Vestforbrændingens bestyrelse har jo en
repræsentant for alle medlemskommunerne, og ca. halvdelen er borgerlig og
halvdelen socialdemokrater. Alle har kunnet se, at det var en fornuftig måde
at drive vestforbrændingen på. Det er et politisk mål, af miljømæssige grunde,
at mindske
- affaldsmængderne, og hvis vi skal køre driftsøkonomisk optimalt så skal vi
køre med affaldsmængder på 500.000 ton om året. Derfor er det en god idé at
tage mange interessenter med ind, så man hele tiden sikrer den økonomiske
drift af virksomheden", siger altså socialdemokraten Mette Marie Schmidt.
Røver fra apotek fanget
- Den pistolbevæbnede røver, der i december sidste år truede sig til 1.530
kroner i Bagsværd apotek, er nu fundet.
- Manden, der var fuldt maskeret, flygtede efter røveriet i en bil, som han
efterlod i Værebro.
- I bilen fandt politiet cigaretskod, som der kunne trækkes DNA-spor fra.
- Signalementet af røveren fra Bagsværd passede til en mand, der i
øjeblikket sidder varetægtsfængslet i København for andre forbrydelser.
- En blodprøve blev udtaget fra den fængslede og sammenlignet med DNAen fra
cigaretterne.
- Forleden kom så svaret fra teknikerne, der beretter, at der er tale om den
samme mand.
Sund mad i klubben
- Der blev gået til den i køkkenet, da Klub 222 på Buddingevej i sidste uge
fik besøg af en elev fra Suhrs seminarium, som skulle lære de unge, hvordan
man laver sund mad:
- "Vi synes det er dejligt at blive inspireret af andre, selvom vi selv
synes, vi er gode, så kan man jo altid blive bedre", siger Allan Willumsen fra
Klub 222.