Tirsdag den 20. Januar 2004
Særskilt badetid en sag for folketinget
- Sagen om særskilt badetid for kvinder i Bagsværd svømmehal er formentlig
på vej til
- Folketinget.
- Gladsaxe Kommune søgte i efteråret om dispensation fra ligestillingsloven
for at kunne
- imødekomme et ønske fra muslimske kvinder, og nu har Kulturministeriet
meddelt, at
- kommunen selv kan dispensere for reglerne. Og dermed burde sagen være
afsluttet. Men nej..
- Klaus Kjær, medlem af byrådet for Dansk Folkeparti, siger:
- "Vi har flere strenge at spille på. Dansk Folkepartis folketingsgruppe kan
stille spørgsmål overfor kulturministeren og ligestillingsministeren og så har
vi selvfølgelig også den mulighed at vi kan inddrage sagen for
ligestillingsnævnet".
Støjskærme på ringvej
- Til efteråret bliver trafikstøjen på strækningen på Gladsaxe ringvej
mellem Tinghøjvej og Buddinge rundkørsel halveret.
- I hvert fald for de beboere, der får glæde af den næsten tre meter høje
glasstøjskærm, der ventes at blive sat op.
- Ringvejen er en amtsvej, og det er da også Københavns amt, der betaler
gildet med glasskærmene med et svagt hvidt mønster, der sættes op mellem
stålstolper.
- Amtet har siden 1990 brugt 28 millioner kroner på støjskærme, men kunne
sagtens have brugt langt flere kroner, da ventelisten på skærmene er lang.
Skoler renoveres for 17 millioner
- 17 kommunale skoler i Gladsaxe skal i år renoveres for et beløb på lige så
mange millioner kroner, altså 17 millioner.
- Det sker som led i en systematisk bygningsvedligeholdelse, hvor grundlaget
er 10-årsplaner, der løbende ajourføres.
- Egegård skole sluger det største beløb, næsten fire millioner. For de
penge bliver betonsøjler i facadekonstruktionen renoveret, fliserne i
svømmehallen udbedres, og så bliver der gjort noget ved tætning og isolering.
- På Høje Gladsaxe skole får boldhallen nyt tag og ovenlys, og sfo’en får
udskiftet varmerørene.
- Ellers står den på de øvrige skoler på alt lige fra kloakrenovering,
udskiftning af brusere til maling af vinduer.
- Pengene er afsat på det kommunale budget, men byrådet skal alligevel
godkende planen for de mange arbejder, der skal udføres. Det sker formentlig
på mødet februar.
Fortsat brugerbetaling på sårplejemidler
- Gladsaxe-borgerne kommer også fremover til selv at betale for
sårplejemidler.
- Byrådet drøftede på sit seneste møde et forslag fra Enhedslisten om at
afskaffe
- brugerbetalingen på sårplejemidler.
- Men et flertal af byrådet afviste forslaget, der kun fik opbakning fra SF:
-
- "Hele den her diskussion om betaling for sårplejemidler det er en cocktail
af inkompetence, kynisme og fnidder. Jeg synes det er urimeligt, at man
udsøger et område som det her. Jeg synes det er godt vi har fået en
socialdirektør, som overholder budgetterne, men hvis man også kunne overholde
almindelig medmenneskelighed ville det måske være lige så godt",
- sagde SF´s Peter Brooker.
-
- Brugerbetaling på sårplejemidler blev indført sidste år, og er ifølge
enhedslisten forbundet med mange problemer, både for borgerne og for
sygeplejerskerne. Plejemidlerne er nemlig både dyre og til tider vanskelige at
få fat i, mener enhedslisten.
- Til det siger den socialdemokratiske formand for socialudvalget, Erling
Schrøder
- "Priserne på apotekerne er 3 – 4 gange højere end de priser Gladsaxe
kommune kan forhandle hjem. Og apotekerne arbejder på at få forhandlet prisen
med leverandøren således at de kan sætte prisen lidt ned. De borgere, der ikke
har økonomi til at betale den udgift, de har mulighed for at søge om
helbredstillæg og de borgere der pga. sygdom ikke selv kan søge om tilskud
eller ikke har pårørende der kan hjælpe, der er det sygeplejerskens opgave at
hjælpe borgeren".
Udveksling giver venskaber
- Et hold skolelever fra den grønlandske venskabsby Narsaq kommer til
efteråret til Gladsaxe.
- De grønlandske venner bliver indkvarteret privat hos en værtsfamilie og
skal blandt andet følge de jævnaldrende danskeres skolegang, ligesom der er
planlagt forskellige arrangementer i løbet af det 7 uger lange besøg. Og til
næste år skal de unge fra Gladsaxe så på genvisit i Narsaq.
- Det er femte gang de to venskabsbyer udveksler skolelever.
- I efteråret var det 7. klasseelever fra bl.a. Marielyst skole der havde
besøg:
- "Det har betydet rigtigt meget, nogle af hendes venner der er også mine
venner nu og vi skriver breve sammen og sms´er", fortæller Anna Hansen fra
Marielyst skole.