Mandag den 26. Januar 2004
Mere selvtillid og mindre fritid til unge skribenter
- Tosprogede elever fra Gladsaxe Ungdomsskole har fået masser af selvtillid
og lidt mindre fritid, siden de for nogle måneder siden selv tog initiativ til
en ny avis med nyheder og
- historier, primært fra ungdomsskolen og lokalområdet.
- De unge skribenter lægger masser af kræfter og timer i den nye
tosprogsavis, der udkom
- første gang i december.
"Eleverne er meget stolte og glade, de har arbejdet mod at lave et produkt, og
jeg har sjældent set så stor en elevgruppe der var så tilfredse, da de endelig
så produktet", fortæller lærer Asla Knudsen.
Voldtægtsdømt hustru truer offer
- En enlig mor skal nu for anden gang indenfor en kort periode i retten i
Gladsaxe.
- I oktober sidste år mødte hun som offer i en voldtægtssag op. En sag, hvor
en lokal 26-årig mand blev idømt et års fængsel for voldtægt og anden kønslig
omgængelse end samleje med kvinden.
- For nylig mødte kvinden så den dømtes hustru, som truede med vold og
spyttede kvinden i ansigtet.
- Derfor bliver den voldtægtsdømtes hustru nu også blevet trukket i retten,
sigtet efter straffelovens §123, der kan give op til seks års fængsel, men
under formildende omstændigheder blot en bøde.
Ø: Borgere skal ikke tvinges til dosisdispensering
- Hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere skal selv have lov at bestemme,
hvordan de vil have pakket deres medicin. Det mener i hvert fald enhedslisten.
- Et flertal af Gladsaxes socialudvalg besluttede på et møde i sidste uge at
udvide den nye
- ordning med dosisdispensering, hvor medicinen bliver pakket på en maskine
på apoteket.
- Til trods for, at ingen af de borgere, der foreløbig har fået tilbuddet,
har ønsket at være med i ordningen. Til det siger enhedslistens Emilce
Nielsen:
- "Der er ingen der skal tvinges til noget. De skal ikke tvinges fordi de er
gamle til at acceptere en serviceforringelse, og de skal ikke tvinges til mere
brugerbetaling, som det her i virkeligheden indebærer. De skal betale for det
og det koster 434 om året, og hvis man lægger det sammen med bl.a. betaling
for sårplejemidler, så bliver det i virkeligheden mange flere penge de skal af
med hvert eneste år for at få den samme service som de har i dag".
Millionbesparelse på rådhus-telefoni
- Gladsaxe kommune i form af rådhuset og flere decentrale institutioner har
de seneste 12 måneder sparet mere end en million kroner på telefonregningen.
- Det er ikke fordi, der bliver talt mindre end tidligere, men fordi
telefonien for et år siden blev sendt i offentligt udbud.
- På forhånd var der regnet med en besparelse på omkring en halv million
kroner, men det faktiske beløb viser sig nu at være 1,2 millioner kroner.
- Penge, der fordeles tilbage, hvor de kom fra, hvilket vil sige 2/3-dele
til rådhusafdelingerne og 1/3-del til de eksterne institutioner.
- Telefoni-aftalen er indgået med TDC, der gav det bedste bud ved
licitationsrunden.
Grønt aktivitetscenter på Gladsaxedagen
- Til sommer åbner det grønne aktivitetscenter på Gladsaxe hovedbibliotek,
og hvis tidsplanen holder, så kan det nye miljøcenter præsenteres for borgerne
på Gladsaxedagen den 21. august.
- Og det håber især den radikale Lis Smidsholm, formand for miljøudvalget,
som i sidste uge skulle godkende programoplægget for projektet, ligesom
udvalget fik lejlighed til at kigge nærmere på lokaliteterne på
hovedbiblioteket.
- "Jeg synes, de er pragtfulde, fordi det ligger så dejligt centralt.
Beliggenheden er god, og det er rigtigt flot og godt, at det grønne
aktivitetscenter har fået lov til at komme ind på hovedbiblioteket", siger Lis
Smidsholm.