Onsdag den 3. November 2004
Flere overfald på cykelsti
- Gladsaxe politi søger vidner til flere grove overfald de seneste dage på
cyklister, der har kørt på vandledningsstien fra Buddinge til Gladsaxe
sportscenter.
- To unge mænd på en knallert er kørt op på siden af den cyklende, har
væltet vedkommende af cyklen og slået og sparket ofret.
- Det skete tre gange søndag aften og en enkelt gang mandag eftermiddag. Det
er i hvert fald det antal anmeldelser, der er indgået til politiet, men der
kan godt være tale om flere overfald.
- Ingen af de overfaldne har kunnet give signalementer af overfaldsmændene.
Dertil er overfaldende foregået for pludseligt og helt umotiveret.
- Gladsaxe politi kan kontaktes på telefon 39691448.
Svømmehal indstillet til miljømærke
- For anden gang på bare få måneder er en Gladsaxe-virksomhed blevet
indstillet
- til Den Grønne Nøgle – et miljømærke til virksomheder, som opfylder en
række særligt skrappe
- miljøkrav.
- Det er Miljøstyrelsen, Horesta, Friluftsrådet og Danmarks turistråd der
står bag Den Grønne Nøgle, som tidligere på året blev tildelt Gladsaxe
sportscenter.
- Og nu er også Bagsværd Svømmehal blevet indstillet til miljømærket,
fortæller en stolt
- halinspektør Kim Abildgaard:
- "Overordnet set drejer det sig om som virksomhed at opføre sig så
miljøvenligt som overhovedet muligt. Der ligger en række miljøkrav, 70-80
punkter, som skal være opfyldt, før man kan blive indstillet til at få den
grønne nøgle. Det gælder f.eks. de kemikalier vi anvender her i huset, krav
til max-forbrug på vand samt fokus på aflæsninger og installering af
energibesparende foranstaltninger. Og jeg er stolt af at sidde i en
virksomhed, som kan opfylde så mange skrappe krav til miljø. Det ligger også i
tiden, at man har miljø inde, som en vigtig del af de beslutninger der tages i
en virksomhed"
Mindreårige gaderøvere fanget
- Tre mindreårige drenge fra Mørkhøj forøvede søndag eftermiddag gaderøveri
mod en ung pige på Rybjerg Allé i Mørkhøj.
- Drengene gennemrodede pigens lommer, fik fat på 40 kroner og afsluttede
den chokerende og fornedrende oplevelse for pigen med at true hende på livet,
hvis røveriet blev anmeldt.
- Lidt senere på søndagen lavede de tre drenge samme nummer overfor en
jævnaldrende dreng. Men i dette tilfælde kom der en voksen mand til, som fik
fat på drengene og tilbageholdt dem til politiet nåede frem.
- Som nævnt er de tre drenge under 15 år, men de er alligevel allerede
særdeles godt kendte hos politiet.
- "Når de i dag er så forhærdede, som de er, så kan vi godt frygte den form
for kriminalitet, som de med stor sandsynlighed kommer til at begå senere hen
i livet", siger Boysen-Jeppesen fra røveriafdelingen hos Gladsaxe politi.
Konservative: Støtter fri konkurrence
- I Nyhedsmagasinet i går udtrykte socialdemokrat og beboerformand i Høje
Gladsaxe, John Althoff-Andersen undren over, at bl.a. de konservative er imod
en udbygning af Høje Gladsaxe centret, bl.a. fordi udbygningen vil gavne den
fri konkurrence.
- Til det siger Henrik Sørensen, det konservative folkeparti:
- "John Althoff-Andersen kender ikke socialdemokraternes politik særlig
godt. I 10 år har AB forhindret byggeriet på Søborg Hovedgade syd, fordi man
var bange for konkurrence. Der var en der havde fået en Netto-butik ind, og
det ønskede man ikke at have, fordi det var konkurrence til Super Brugsen. Så
der tog man hellere en højesteretssag, der tog 10 år, før man kom i gang. Da
Super Best ønskede at udvide, sagde den daværende borgmester nej. Kun fordi
det kom andre byrådsmedlemmer for øre, fik Super Best tilladelse til det. Så
socialdemokraterne skal ikke komme og sige, at de konservative er imod fri
konkurrence. Det støtter vi 100%", siger den konservative Henrik Sørensen.