Mandag den 4. Oktober 2004
Søborgmagle kirke nægtet fast vikar pga. sparehensyn
- Gudstjenesten i Søborgmagle kirke vil de næste tre måneder blive varetaget
af løse vikarer.
- I dag går kirkens sognepræst på orlov, og de kirkelige myndigheder har af
sparehensyn
- besluttet, ikke at ansatte en fast vikar i perioden.
- Og det er højst utilfredsstillende, mener menighedsrådet:
- "Problemet det er, at vi kommer til at mangle noget kontinuitet i den
periode, hvor vores sognepræst har orlov og sognepræsterne i nabosognene går
ind og afløser, primært omkring
- gudstjenester og andre kirkelige handlinger dvs. begravelser og
bryllupper. Men vi mangler ligesom den her faste person, sognepræsten er en
rimelig central person i vores kirke, som man kan komme til, hvis man har
behov for en sjælesørgerisk samtale, og som er den gennemgående person blandt
vores øvrige ansatte. Og vi har givet vores utilfredshed til kende overfor
biskoppen, men det kom vi ikke igennem med. Så vi har altså en situation, hvor
vi har løse vikarer i den her periode", siger formand for Søborgmagle kirkes
menighedsråd, Poul Erik Jensen.
Flere storbutikker på Gladsaxevej
- Byggematadoren Kay Wilhelmsen giver sig ikke så let i forhold til at komme
til at bygge storbutikker i Gladsaxe.
- Tidligere på året fik Kay Wilhelmsen Gruppen afslag på at bygge et næsten
13.000 m2 center på grunde på Gladsaxevej, som i dag ejes af Søborg
Møbelfabrik.
- Afslaget blev givet af kommunen, fordi planen også indeholdt en stor
dagligvarebutik og derfor ville kapre kunder fra Buddingecentret og det måske
kommende udvidede center ved Høje Gladsaxe.
- I et nyt forslag fra Kay Wilhelmsen ansøges der om et byggeri på 10.000 m2
med storbutikker og fitnesscenter, men uden dagligvarebutikker.
- I stedet bliver der tale om udvalgsvarebutikker med møbler, køkkener,
byggematerialer og andre varer, der traditionelt forhandles hos byggemarkeder
og tømmerhandler.
- Kay Wilhelmsen har en aftale om forkøbsret til grundene på Gladsaxevej
gældende frem til 1. november, og vil derfor gerne snarest have kommunens svar
på, om planerne er realistiske i forhold til regionplan, kommuneplan og
politiske ønsker.
Større forbrug i papirløs uge
- ’Papirløs uge’ har tilsyneladende en helt anden mening end forventet i den
kommunale forvaltning i Gladsaxe.
- I anledning af uge 38, der var helliget miljøet i Gladsaxe, så skulle
forvaltningerne forsøge sig med at bruge så lidt papir som muligt.
- Men i stedet for at bruge færre stykker papir, så steg den samlede mængde
med 2% i forhold til en sammenligningsuge.
- I uge 36 blev der således proppet 248.400 stk. papir i kopimaskiner og
printere på rådhusets gange. I miljøugen, der om ikke skulle være papirløs, så
dog nedsætte papirforbruget, ja der steg antallet af papirer til 254.100.
- "Vi kan se, at der er stor indbyrdes forskel på forbruget ugerne imellem i
løbet af et år. Skal en papirløs kampagne bære frugt, så skal den nok løbe
over længere tid, fx et par måneder, ellers kan resultatet ikke rigtig ses",
siger en af initiativtagerne, Martin Moneaux fra miljøafdelingen.
117 samlede ind i Gladsaxe
- I går blev der samlet ind over hele landet til fordel for Røde
Kors´hjælpearbejde.
- I Gladsaxe samlede 117 borgere 137.500 kroner ind, og det er samlet set et
tilfredsstillende resultat, siger Katja Østergaard, formand for Røde Kors i
Gladsaxe.
-
- (hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet)