Torsdag den 23. September 2004
491 utilsigtede hændelser på amtshospitaler
- Forveksling af medicin, for lille eller stor dosis, fejloperationer og
fald ud af sengen hører til blandt de hyppigste utilsigtede hændelser, som det
hedder, på sygehusene i Københavns amt.
- Siden 1. januar i år og frem til og med august måned er der kommet næsten
500 rapporter fra sygehuse og psykiatriske centre, hvilket svarer til 2-3
stykker om dagen.
- I amtets sygehusvæsen mener man ikke, at de mange rapporter er udtryk for,
at lige netop Københavns amts hospitaler er værre end andre amter, men blot,
at de er dygtigere til at indrapportere fejlene.
- Ved årsskiftet trådte lov om patientsikkerhed i kraft, og
Sundhedsstyrelsen skal nu samle rapporterne om utilsigtede hændelser fra
landets amter til en nærmere statistisk bearbejdelse og sammenligning .
Tilbud til elever med store tilpasnings- og adfærdsproblemer
- Et skolemiljø som er nøje afpasset den enkelte elevs vanskeligheder,
kompetencer og
- potentialer.
- Sådan lyder oplægget for en ny heldagsskole på Bagsværdvej.
- Formand for børne- og undervisningsudvalget Trine Græse, fortæller:
- "Målgruppen er elever i aldersgruppen 12 – 15 år, som har nogle væsentlige
tilpasnings- og adfærdsproblemer, som de ikke kan løse på normal-skolen. På
heldagsskolen skal de have et tilbud om at få både noget undervisning og noget
socialpædagogisk støtte og noget fritidstilbud, som gør, at de kan blive bedre
til at agere i normalmiljøet. Det her er ikke noget, de skal gå på i årevis,
tanken er, at det skal være en kortere periode på et halvt til et helt år,
hvor de så kan få lært nogle ting og så komme tilbage i normalmiljøet igen".
Svært at inddrage borgerne
Borgerne i Gladsaxe har mange muligheder for at få indflydelse på
lokalpolitikken, men det er langt fra alle, der griber chancen.
Da kommunens fremtidige miljøindsats var til debat i tirsdags, var der for
eksempel mindre end et halvt hundrede fremmødte, hvoraf en del var
lokalpolitikere og ansatte i forvaltningen.
Det får de konservatives Henrik Sørensen til at overveje at bruge nye
metoder. For eksempel i form af fokusgrupper.
"Det kunne også være rart ind i mellem at komme i dialog med nogle af de
borgere, der ikke følger så meget med," siger han.
TEC på Tobaksvejen udbygget og renoveret
- Udbuddet er blevet større og lokalerne mere tidssvarende på Teknisk
Erhvervsskole Center på Tobaksvej i Søborg.
- I morgen er der officiel indvielse af en ny værkstedshal på TEC Gladsaxe:
- "Vi har simpelthen fået en udbygning her i Gladsaxe, så vi har fået flere
uddannelser ind. Og det er vi utroligt glade for. Vi har i dag omkring 600
elever inden for mange forskellige uddannelser bl.a. bygge og anlæg og
servicefagene og nu har vi også fået skiltemalerne ind her på adressen",
fortæller uddannelseschef Susanne Mortensen fra Teknisk erhvervsskole center.
- Borgmester Karin Søjberg Holst indvier den nye værkstedshal på TEC i
morgen fredag kl. 13.
Novo-stipendium til genforsker
- Novo Nordisk Fonden giver i år Hallas-Møller Stipendiet på fem millioner
kroner til genetikeren Anders Lade Nielsen, der udforsker, hvordan aflæsningen
af cellens gener bliver styret.
- Tildelingen af støtte er lagt ud i videnskabelige komiteer, som
prioriterer ud fra forskningens kvalitet, og ikke ud fra den interesse, de
enkelte Novo-selskaber måtte have i projektet.
- Stipendiet sikrer forskning fra Anders Lade Nielsens side de næste fem år.
Udstilling i De Frivilliges Hus
- Søborg-kunsteneren Ole Gernot har bl.a. udstillet hos Novo Nordisk i
Bagsværd, Malernes Fagforening i Storkøbenhavn og på Herlev Amtssygehus.
- Og nu er turen kommet til De frivilliges Hus i Bagsværd – et sted, den
lokale billedkunstner kender temmelig godt:
- "Jeg synes det kunne være spændende at komme op og være med i
samværsgruppen Byg & Hyg, hvor vi har en tegnegruppe. Og der er jeg at finde
hver tirsdag".
- På udstillingen kan man bl.a. se akvarelbilleder fra smørmoseområdet,
portrættegninger og smertebilleder.