Mandag den 18. April 2005
Fede, søvnløse og fulde
- En fjerdedel af eleverne i 9. klasserne i Gladsaxe er for fede, lige så
mange lider af søvnproblemer, tre ud af fire har prøvet at blive fuld eller
har et ugentligt indtag af øl, vin eller spiritus.
- Sådan lyder nogle af konklusionerne i den første undersøgelse nogensinde,
der beskriver sundhedsadfærden og sundhedstilstanden hos samtlige
udskolingselever i Gladsaxe.
- De 15-årige i kommunen er nu ikke værre stillet end andre steder i landet.
Landsundersøgelser viser nemlig stort set samme tendenser, som i Gladsaxe.
- Trods førnævnte lidt drabelige meldinger, så fortæller de unge i
undersøgelsen, at de stort set er glade for at gå i skole, desuden rapporterer
de om et godt helbred og om gode sociale relationer.
- Omvendt oplever eleverne samtidigt et stort antal symptomer på forskellige
lidelser. 50% af eleverne oplyser således, at de indenfor de seneste 14 dage
har haft hovedpine, og mellem 30 og 40% beretter om enten mavesmerter, smerter
i ryggen eller andre smerter.
- Sundhedsundersøgelsen er lavet af de to kommunale læger.
Støjskærme på ring 4
- Der skal sættes støjskærme op på ring 4 på strækningen fra Hillerød
motorvejen og til Tipperup Å. Desuden skal de fleste private udkørsler til
ringvejen lukkes, så de mange trafikuheld, der stammer derfra, kan undgås.
- Det er essensen af et trafikpolitisk forlig i folketinget mellem
regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale, der bliver offentliggjort senere
på ugen.
- Ebbe Skovsgaard, Venstremedlem af byrådet og trafikudvalget, har de
seneste år været særdeles aktiv i forhold til regering og vejdirektorat
omkring netop støjafskærmning. Han siger om projektet: "Det kommer til at
koste 45 mio. kr. at sætte skærmene op og få ændret på udkørslerne. Projektet
går i gang næste år og ventes at tage et par år. Der skal eksproprieres en
meters penge mange steder til placering af skærmene, fordi det er planen på et
senere tidspunkt at udvide ringvejen til fire spor".
Legeredskaber fjernet efter sikkerhedstjek på legepladser
- Flere af Gladsaxes småbørnsinstitutioner har fået fjernet væsentlige dele
af deres
- legeredskaber, efter et omfattende sikkerhedstjek på institutionernes
legepladser.
- For godt et år siden besluttede Gladsaxes børne- og undervisningsudvalg,
at gå sikkerheden på samtlige småbørnsinstitutioners legepladser efter i
sømmene.
- Og gennemgangen har vist, at langt fra alle legepladser kunne leve op til
de nyeste
- sikkerhedsstandarder.
- De i alt 74 legepladser har tilsammen 795 legeredskaber, og på dem blev
der registreret 1250 fejl, ca. en tredjedel var alvorlige hoved og halsklemmer
eller snorefælder.
- 104 legeredskaber, svarende til 13 procent, blev helt fjernet på grund af
omfattende
- sikkerhedsfejl.
- De redskaber der er blevet revet ned, er i et vist omfang blevet erstattet
af nye, men på grund af manglende økonomi venter ca. 10 børneinstitutioner
stadig på erstatningslegeredskaber.
- Samtidig med beslutningen om at sikkerhedstjekke legepladserne så har i
alt 164 personer med tilknytning til Gladsaxes institutioner gennemført et
uddannelsesforløb, så de fremover er godt rustet til at varetage
sikkerhedsarbejdet på legepladsen.
- Og flere institutioner vil også sætte ekstra fokus på legen og på
udelivets pædagogik.
- De sidste reparationer på legepladserne forventes afsluttes i denne måned.
Dom i hashsag
- En 29-årig og 31-årig mand er blevet idømt henholdsvis 1 år og 9 måneder
og 6 måneders fængsel i en sag om et kvart ton hash.
- De to mænd blev anholdt i oktober måned, da politiet i anden anledning
aflagde visit på en adresse på Præstebrovej. Ved den lejlighed observerede
politiet en person bære kasser ud af villaen og ind i en bil, men da de
henvendte sig til manden, stak han af.
- I kasserne fandt man samlet næsten et kvart ton hash, og manden, der er
kendt i rockermiljøet, blev kort tid efter arresteret. Siden fulgte yderligere
to anholdelser i sagen.
- I fredags blev de to mænd dømt i retten i Gladsaxe, og den 29-årige fik
som nævnt
- 1 år og 9 måneder, mens den 31-årige blev idømt seks måneder, som er
udstået i forbindelse med varetægtsfængsling.
Om igen mod Brønshøj
- AB kommer til at spille udebanekampen mod Brønshøj om.
- På grund af en dommerfejl i sidste minut i forrige uges kamp, som AB jo
vandt 4-2, så har DBU besluttet, at hele
- kampen skal gå om den 4. maj.
- Fejlen bestod i manglende udvisning af en AB-spiller, der fik sit andet
gule kort lige før tid.
- Spilleren har af DBU fået en dags karantæne for ikke selv at have gjort
dommeren opmærksom på, at det andet gule kort skulle have været erstattet af
et rødt et af slagsen.
- AB beslutter i denne uge, om beslutningen fra DBUs disciplinærudvalg skal
ankes.