Onsdag den 24. August 2005
Pædagogernes fagforening kritiserer Gladsaxe
- Om godt 14 dage går årets budgetforhandlinger i gang i Gladsaxe.
- Og mens de politiske udmeldinger i forhold til borgmesterens budgetudspil
foreløbig er
- sparsomme og lidt forsigtige, så er pædagogernes fagforening, BUPL, nu
fremme med kritik. Borgmesteren foreslår nemlig en mindre løn-fremskrivning,
end dén, Kommunernes
- Landsforening anbefaler.
- Det sker samtidig med at kommunen har halveret en ekstrabevilling til
pædagogerne på knapt to millioner kroner, fortæller Randi Tielbo, faglig
sekretær i BUPL:
- "Byrådet har ved undersøgelser selv fundet ud af, at bl.a. pædagogerne har
et efterslæb ift. den lønudvikling, de øvrige medarbejdere i kommunen har.
Derfor lægger de 2,7 mio. ekstra ind til rekruttering og fastholdelse af en
række medarbejdere bl.a. pædagoger. Af de 2,7 mio. får de 1,8 lige præcis til
vores område. Men vi når aldrig nogensinde at se røgen af dem. Fordi inden vi
når at komme i forhandlinger, opdager de, at de har et underskud ift. det
budgetterede i indeværende år. Så i stedet for 1,8 mio. får vi kun 0,8 mio.
Resten bliver brugt til at dække et hul i budgettet. Og det betyder jo, at det
efterslæb, som de selv havde besluttet sig for at gøre noget ved, det gør de
så alligevel ikke. Efter det har været behandlet i hovedudvalget og efter at
pengene har været bevilget i økonomiudvalget siger man "ja tak, de penge kan
vi godt bruge, vi bruger dem bare til noget andet. Så vores lønudvikling er
stadig bagefter de øvrige medarbejdere", siger Randi Tielbo. "Oveni købet, og
det er næsten det allerværste af det hele, så omtaler borgmesterens
budgetudspil en reduceret prisfremskrivning. Det er første gang, så langt
tilbage jeg kan huske. Og det betyder, at de budgetter, der ligger for 2006,
de er reduceret med omkring 1 mio. ift. lønfremskrivningerne. Og det betyder
igen, at vi kan enten ikke give folk den løn, de får i dag, ellers også er vi
nødt til at skære ned i personale. Fordi den samlede lønsum den bliver ikke
fremskrevet til det personale, der er. Det er dobbelte signaler der siger "vi
mente ikke det, vi sagde med, at vi vil rekruttere og fastholde pædagoger i
Gladsaxe kommune", siger Randi Tielbo, faglig sekretær i BUPL, som har
kritiseret beslutningen over for hovedudvalget i Gladsaxe kommune.
Brandstifter fik selv skader
- En påsat brand i en mindre lastbil på Pilegårdsvej i Mørkhøj udviklede sig
natten til søndag med eksplosionsagtig fart.
- Flere andre biler i nærheden blev også antændt, og store termoruder i en
bygning tæt ved revnede på grund af den stærke varme fra de brændende biler.
- Branden blev opdaget kort før halv tre om natten. En halv time senere blev
der fra en anden adresse på Pilegårdsvej rekvireret en ambulance til en
22-årig mand med brandsår på den ene arm.
- Manden blev anholdt og blev efter skadestuebehandling fremstillet for en
dommer, der varetægtsfængslede den 22-årige i foreløbig 12 dage.
- Politiets teori går på, at manden har brugt en dunk benzin, der stod på
ladet af lastbilen, til at anstifte branden i kabinen. Benzinen har fortættet
i den varme nat og overrasket den 22-årige i sin hurtige antænding.
- Brandstifteren er i forvejen kendt af politiet, blandt andet for en del
hærværk i området.
Indbrudstyve taget på fersk gerning
- De formodede gerningsmænd til op mod syv indbrud på Blågård seminarium i
Mørkhøj blev natten til i går taget på fersk gerning.
- Betjente i civil har efter de mange indbrud på det sidste overvåget
seminariet og kort efter midnat var der bid.
- Tre unge luskede rundt i området, forsvandt så, men kom kort efter
tilbage.
- De knuste en rude ind til kantinen, blot 100 meter fra betjentenes skjul,
og derfor var det ingen sag at få fat i nakken på indbrudstyvene.
- Gerningsmændene i alderen 21, 16 og 15 år er alle bosiddende lige syd for
Gladsaxe i Københavns kommune.
- Politiet vil i forbindelse med afhøringerne undersøge, om de tre også står
bag omfattende hærværk mod dele af det nye byggeri i Gyngemose-området.
Symfoniorkester må aflyse nytårskoncert
- Ændrede tilskudsregler betyder, at Gladsaxe Symfoniorkester fremover
kommer til at skære ned på sine koncert-aktiviteter.
- "Vi har en efterårskoncert som sædvanlig i rådhushallen, og så har vi en
forårskoncert, som ikke er helt på plads endnu. Men vi er nødt til at springe
nytårskoncerten over, fordi vi ikke har råd. Vi har ikke råd til at have alle
de prøver, hvor vi skal betale dirigent og instruktører. Egenbetalingen til
aftenskoleundervisningen er som bekendt blevet fordoblet af regeringen. Og det
gør, at vi ikke har råd til at have alle de prøver. Så den koncert er vi nødt
til at springe over", fortæller Karin Röh, formand for Gladsaxe
Symfoniorkester.
- "Til gengæld har vi ifm. forårskoncerten tænkt os at rejse til Gladsaxes
venskabsby i Polen, Koszalin. Det er vores plan først at give en koncert i
rådhushallen og derefter rejser vi i himmelfartsferien. Og vi har søgt
kommunen om rejsetilskud, fordi kommunen har nogle gode regler som sportsfolk
og spejdere og andre har gavn af. Men de passer altså ikke til et orkester som
vores, vi er nødt til at søge en masse dispensationer. Kommunen har nogle
regler der siger, at de giver rejsetilskud til hold på max. 24, men det kan vi
ikke bruge til noget, vi er nødt til at være et helt orkester på ca. 50. Så vi
har søgt kommunen om at give rejsetilskud og dispensation. Og det er vi meget
spændte på, om vi må få".
110.000 til gode hos TDC
- Gladsaxe kommune har nu fået ret god mulighed for at få 110.000 kroner
tilbage fra teleselskabet TDC, et beløb, der for 6-7 år siden er blevet betalt
for meget i leje af faste telefonkredsløb.
- Udsigten til at få refunderet en del af regningen kommer efter en
højesteretsdom i juni over TDC. Her havde Novo Nordisk i Bagsværd anlagt sag
for at få refunderet det, som medicinalgiganten mente udgjorde en reel
overpris for lejen af anlæggene.
- Novo fik medhold, og dermed er vejen banet for andre af TDCs kunder,
heriblandt Gladsaxe kommune, der som nævnt har opgjort det for meget betalte
beløb til 110.000 kroner.
- Efter højesteretsdommen har TDC sagt, at selskabet formentlig ikke vil
føre flere retssager med kunderne omkring det spørgsmål.
- Derfor ser det også ud til, at Gladsaxe på forholdsvis lempelig vis kan
tilbagebetalingen sat i gang.