Mandag den 5. December 2005

Ældre bliver ramt af forsinkelse

Både TDC og bygherren ved det nye byggeri ved Erik Bøghs Allé lovede for meget, da de forsikrede, at de første lejligheder ville stå klar til indflytning i onsdags og det gjorde livet problematisk for syv ældre beboere fra omsorgscentret Kildegården, der havde planlagt at flytte den dag. Flyttebilerne kunne ikke komme til og telefonlinierne var døde, hvilket resulterede i lange forsinkelser og stress for de ældre mennesker. Herle Klifoth, afdelingschef for pleje og omsorg, fulgte med ærgrelse flytningen på tæt hold: "Vores flyttebiler kunne ikke komme til at læsse af, fordi man ikke var færdig på byggepladsen. Vi skulle have været færdige ved 18-tiden, men blev først færdige senere på aftenen, og TDC har haft problemer med at tilslutte telefonsystemet, hvilket har betydet, at vi har måttet sætte ekstra vagt på for at sikre de borgere, der ikke har haft mulighed for at foretage nødopkald. Det er smadder ærgerlig, og har været hårdt for de ældre, da det er en stor omvæltning at flytte i den alder, men de er alle ved godt mod i dag" De sidste af en gruppe på i alt 16 ældre beboere skulle kunne flytte ind i løbet af i dag - hvis altså ikke der er yderligere forsinkelser.

Ø: Kommune bør protestere over ekspropriation af lejeres penge

Gladsaxe kommune skal protestere mod regeringens ekspropriering af lejernes penge i Landsbyggefonden.

Sådan lyder i hvert fald et forslag fra Enhedslisten i Gladsaxe, der har sat sagen på dagsordenen ved byrådets møde onsdag.

I en kommune som Gladsaxe, hvor de almennyttige boliger udgør 38% af den samlede boligmasse, vil en forringelse og fordyrelse af muligheder for at udføre eksempelvis renoveringer og miljøforbedringer ikke kun ramme lejere i disse boliger. Gladsaxe som helhed vil blive ringere stillet, da fjernelse af midler fra Landsbyggefonden vil påvirke de bygnings- og miljømæssige og sociale forhold i de ca. 11.500 almennyttige boliger i en negativ retning, som Enhedslisten formulerer det i den foreslåede protest.

Bedragerisigtet løsladt

Den 54-årige tidligere ejendomsinspektør, der er sigtet for bedrageri i størrelsesordenen 12 millioner kroner, er blev løsladt.

Han var ellers blevet varetægtsfængslet frem til den 8. december, men Gladsaxe politi vurderer ikke, at manden kan ødelægge den resterende efterforskning.

"Han har så at sige vedkendt sig "ejerforholdet" til hele beløbet, selvom han mener, at halvdelen, altså for seks millioner kroner, handler om tjenester udført efter aftale med arbejdsgiveren", siger leder bedrageriafdelingen ved Gladsaxe politi Henning Nielsen.

Ejendomsinspektøren har erkendt bedrageri for godt fire millioner, samt tyveri af fyringsolie for i alt 84.000 kroner. Desuden har han formøblet to millioner kroner ved hasardspil.

Hovedparten af bedrageriet er sket ved at sende falske fakturaer til arbejdsgiveren, ejendomsselskabet Redomus i Gladsaxe. Fakturaer, der lød på udførelse af renovering og nybygning af ejendomme tilhørende Redomus.

I stedet lod han for pengene blandt andet opføre en landvilla med ridebane. Ejendommen blev her i sommer solgt til en stedsøn mange gange under vurderingen, sandsynligvis for at prøve at skjule svindelnummeret.

Formand Ole

Ole Skrald bliver til Formand Ole. I hvert fald skal den tidligere stifter og leder af Skraldelisten, nuværende socialdemokrat Ole Rasmussen de næste fire år være formand for et af de politiske udvalg i Gladsaxe, nemlig trafik- og teknikudvalget.

Nye formænd bliver der også tale om i miljøudvalget, hvor Enhedslisten sætter sig i formandsstolen, og i beskæftigelses- og integrationsudvalget, som får en radikal formand.

Men selvom positionen som formand er ny for Ole Rasmussen, så mener han nok, at han med sine fire år som menigt medlem af samme udvalg har gode forudsætninger for at fylde rollen ud.

 

(hør mere i lydudgaven)

Indvandrerkvinderne svigtes af kommunerne

Kommunerne holder fejlagtigt indvandrerkvinderne uden for arbejdsstyrken viser en ny undersøgelse gennemført af LG Insight for Integrationsministeriet. Ifølge undersøgelsen står 8 ud af 10 kvinder med ikke-vestlig baggrund ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Stig Martin Nørgaard siger: "Det den blandt andet viser er at kommunerne vælger, selv om kvinderne i mange tilfælde er arbejdsmarkedets parate, så visiterer de dem som ikke arbejdsmarkedets parate, og det vil sige så står de ikke fuldt ud til rådighed. De bliver ikke tilmeldt den statslige arbejdsformidling og de får ikke den job rettede indsats som de skulle have haft. Undersøgelsen viser også at når kvinderne kommer hen til kommunen, er det ofte de ikke ønsker at komme i arbejde, og der er kommunerne så meget imødekommende i forhold til det, selv om vi jo har nogle rådighedsregler som er relativ klarer, og som siger, at når man får offentlig ydelser her i landet så skal man også stå til rådighed for de aktiveringstilbud som kommunen iværksætter og selvfølgelig for de job der er" - Har I nogle forslag til hvordan kommunerne og det private arbejdsmarked kan gøre det bedre? "Altså på kommunerne ligger det jo lige for, det handler jo simpelt hen om, at når man skal vurderer personernes arbejdsmarkedets parathed så skal man holde sig til det relevante, man skal f.eks. ikke sige, at indvandrerkvinder har alligevel ikke en chance så derfor visiterer vi dem ikke som arbejdsmarkedets parate. Man skal kigge på hvad det er for nogle mennesker, det kan være de har nogle sprogproblemer, men dem kan man løse via noget opkvalificering, men som udgangspunkt kan denne person på et tidspunkt varetage et arbejde. Det andet, der så er ekstremt vigtigt er at man holder dem fast på, at her i Danmark er det et krav for at få en offentlig overførelse, at man står til rådighed. Og de skal have at vide at de skal søge job aktivt, og der kan kommunen være medvirkende til at motiverer dem og sige, hør nu her kunne du ikke prøve at søge det her job, du har ikke nogen lang videregående uddannelse, men her er måske et job som du kan klarer. Det private arbejdsmarked, vil jeg sige er jo meget interesseret i at ansætte arbejdskraft. Særligt for øjeblikket hvor vi har en situation hvor der er mangel på arbejdskraft. Og man kan også se at beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrer er stærkt stigende for øjeblikket. Så der er stor interesse for virksomhedernes side. Hvis de får nogle personer der i øvrigt er motiveret for at arbejde, jamen så er der stor interesse for at ansætte dem."

Den kommunale ekspertise på området har ikke kunne kommenterer undersøgelsen til i dag.

Internationalt navn til rostadion

I/S Rostadion Danmark, Bagsværd Sø. Sådan skulle det nye navn for Danmarks internationale roanlæg i Gladsaxe have været. Det mener i hvert fald rostadions bestyrelse.

Men både Team Danmark og kulturudvalget i Københavns amt mener, at det navn vil have mere end svært ved at begå sig internationalt. "Bestyrelsens navn er ikke noget fremskridt mod et internationalt brand, og bestyrelsen bør derfor drøfte et andet navn", hedder det blandt andet i dagsordenteksten til et møde i amtets kulturudvalg.

Samme tekst nævner ikke nye forslag, men i spil er ifølge kilder et navn som ’Copenhagen International Rowing Stadium’ eventuelt efterfulgt af ’Lake Bagsvaerd’. Men både det danske æ og ø lider under svære vilkår udenlands, det findes som bekendt simpelthen ikke i andre sprog.