Torsdag den 3. Februar 2005
Forslag om GPS-sendere til demente
- Hver måned modtager Gladsaxe politi henvendelser om demente, som har
forvildet sig væk fra plejehjem eller eget hjem. Ofte med fare for liv og
helbred.
- Nu foreslår Det konservative folkeparti, at Gladsaxe tilbyder demente
borgere en såkaldt GPS-sender, så man ikke alene kan se, hvis den demente
forlader sin bolig, men også, hvor den demente befinder sig.
- Og det er en rigtig god idé, mener formanden for omsorgscenteret
Bakkegårdens
- bruger- pårørenderåd:
- "I dag er der en kode på dørene, så man kun gå ud, når der er kode på. Og
så har man også et system med brikker, så man kan konstatere, hvis der er
nogle der går ud af dørene. Men hvis de går en anden vej, så kan det jo give
problemer. Så derfor må man sige, at er man først kommet ud, så kan der ske
det fortvivlende, at man forvilder sig væk fra området og er meget svær at
finde igen. Vi har desværre læst om flere eksempler på borgere der bliver væk,
endda så længe, at der kan ske skade på den pågældende, endda dødsfald. For så
vidt man kan montere disse GPS-sendere på en sådan måde, at man ved, den
demente har den på sig og ikke selv kan fjerne den, så synes jeg, det er en
vældig god idé. For man kan jo netop søge efter borgeren i det øjeblik,
vedkommende er kommet udenfor terræn og på den måde finde pågældende", siger
Knud Ole Jensen, formand for bruger- pårørenderådet på omsorgscenteret
Bakkegården i Bagsværd, som har et særligt demensafsnit.
- Og det konservative forslag skal nu diskuteres i byrådet.
Kvinde indebrændte
- En endnu uidentificeret kvinde indebrændte tirsdag aften i en lejlighed på
Buddinge Hovedgade.
- Foreløbige undersøgelser tyder ikke på nogen forbrydelse, oplyser Gladsaxe
politi. Der er
- formentlig tale en tragisk ulykke.
- Kvinden blev fundet livløs i en udbrændt sofa, og brandårsagen er givetvis
uforsigtig
- cigaretrygning, lyder det fra politiet.
Kommuneplan til offentlig debat
- Så er fremtidens Gladsaxe lagt ud til offentlig debat.
- Nu er det borgernes tur til at give deres mening til kende, og sige,
hvordan de mener,
- Gladsaxe skal udvikle sig de kommende år, når det gælder f.eks. boliger og
butikker.
- Borgmester Karin Søjberg Holst sagde under byrådets 1. behandling af
kommuneplanforslaget:
- "Jeg synes, Kommuneplan 2005 tegner til at blive en mere aktiv plan end
den vi kender, med visioner, mål og handlinger som er vigtige for Gladsaxes
fremtid og dermed for den fysiske planlægning".
- Der er åbent hus-møde om kommuneplanen på rådhuset den 17. marts.
- Kommuneplanen forventes endeligt vedtaget til juni.
Par anklages for socialt bedrageri
- Et forældrepar på henholdsvis 39 og 41 år fra Søborg står nu overfor
anklager fra Gladsaxe kommune om socialt bedrageri for mindst 279.000 kroner.
- Angiveligt har parret levet afskilt og boet på to forskellige adresser i
Søborg. Dermed har kvinden kunnet hæve forhøjet børnebidrag for parrets to
børn siden 1998, mistænker kommunen, der mener, at de reelt har boet sammen
hele tiden.
- Kommunen meldte derfor parret til politiet i sommeren 2004. Men først i
går lykkedes det for politiet at træffe nogen hjemme på adressen.
- Parret blev anholdt, og lejligheden ransaget for beviser på, at de to
lever sammen og ikke hver for sig.
Mudderbade og klassisk guitar
- Stillesvømning for voksne i stearinlysets skær, akkompagneret af klassisk
guitar og tværfløjte, er nogle af de nye elementer, der fremover skal lokke
flere og nye kunder i Bagsværd svømmehal.
- Særlige helsetemaer med mudderbade, saltpeeling, duftsauna og massage er
andre aktiviteter, der snart sættes i gang for at sikre, som det hedder, en
attraktiv udvikling i driften.
- Det har brugerbestyrelsen netop besluttet.
- Der vil også være tilbud til de unge under 18 år. Her bliver der tale om
et vanddiskotek for fuld udblæsning.
- De nye aktiviteter starter i marts måned og vil foregå udenfor den normale
åbningstid til let forhøjede billetpriser.
- Arrangementerne evalueres løbende og om et år tager bestyrelsen stilling
til, om den type aktiviteter skal fortsætte.