Mandag den 7. Februar 2005
Kontaktforældre skal engageres mere
- Forældrene på Søborg skole skal engageres mere i dagligdagen på skolen.
- I denne uge inviterer skolens bestyrelse til debat om kontaktforældrenes
rolle i fremtiden:
- "Vi har haft nogle kontaktforældre efter den traditionelle model, hvor det
er meget knyttet til den formelle rolle skolebestyrelsen har på skolen. Og det
synes vi, har nogle begrænsninger og det har også givet nogle problemer.
Manglende engagement, kort sagt. I stedet vil vi gerne fokusere mere på
samarbejdet i dagligdagen", siger formand for skolebestyrelsen, Finn Hansen.
- Det er nu på onsdag, der er debatmøde om forældreengagement på Søborg
skole.
Renovering lukker skøjtehal i fem måneder
- Nu kommer der gang i renoveringen af Gladsaxe skøjtehal.
- På et ekstraordinært indkaldt møde i kultur-, fritids- og idrætsudvalget
på onsdag bliver der sagt god for en bevilling på ni millioner kroner, som den
første etape af renoveringen er beregnet til at koste.
- For de penge bliver betonen under isen gjort i stand. Revnerne udbedres,
og der bliver lagt en ny hvid epoxymembran, hvorpå ishockeybanen opstreges.
- Banderne udskiftes med nye med mulighed for hurtig udskiftning af
bandereklamer.
- Der kommer nye spillerbokse, og dommerboksen får også nyt gulv, borde og
bænke.
- Med i prisen er desuden et nyt køleanlæg, der skal sørge for den rette
temperatur i de 10.000 liter frostsikrede væske, der cirkulerer i banens
kølerør under isen.
- Den afskrabede is fra banen skal genbruges. Det bliver puttet i en
smeltegrav, filtreret og er dermed klar til at blive til is på ny.
- Denne del af renoveringen ventes at foregå i perioden 23. marts til 19.
august, hvor hallen så også vil være lukket.
Folketingskandidat: For meget valg-spin i TV
- Kulminationen på tre ugers intens valgkamp nærmer sig med hastige skridt.
- Som tidligere nævnt i Nyhedsmagasinet, mener både socialdemokraternes og
venstres kredsformænd i Gladsaxe, at TV har været alt for dominerende i
valgkampen, og at det
- dermed har været svært for kandidaterne at komme igennem med de mere
komplicerede
- budskaber.
- Den betragtning er SF´s folketingskandidat i Gladsaxe Birgitte Husmark
helt enig i:
- "Det jeg synes, er meget mærkværdigt er, at meget af TV´s sendetid er
blevet brugt til at interviewe tidligere spindoktorer om, hvordan valgkampen
går, så det ligesom er blevet meget valgkamp om valgkampen. Og derfor bliver
der tilsvarende mindre tid til at komme ud med de ting, man mener. Og det
synes jeg jo, er noget skidt".
Voldelig julefrokost kostede fængselsstraf
- I en godt fyldt sal fik en 19-årig mand i fredags i retten i Gladsaxe 3
måneders fængsel for vold, hvoraf de to blev gjort ubetingede.
- Under en julefrokost den 17. december kom den dømte op at toppes med en
21-årig mand, angiveligt på grund af et kvindeligt bekendtskab.
- Den 19-årige, der er kendt af politiet for tidligere voldsepisoder, angreb
den 21-årige med en ituslået flaske, hvilket resulterede i 36 sting på
skadestuen.
- Siden den animerede julefrokost har den 19-årige siddet varetægtsfængslet,
og derfor bliver han nu løsladt, da han har udstået sin fængselsstraf.
Smykkeudstilling på Mørkhøj bibliotek
- Hvad har Thors hammer med Mørkhøj bibliotek at gøre?
- Conny og Mogens Plum giver svaret fra i dag og indtil den
26. februar, hvor de udstiller deres kunsthåndværk i form af smykker i sølv og
bronze på biblioteket – blandt andet vikingesmykker.