Torsdag den 20. Januar 2005
Tre unge sigtet for forsøg på væbnet røveri
- Tre unge mænd på henholdsvis 24, 24 og 19 år står ved retten i Gladsaxe
tiltalt for forsøg på røveri af særlig farlig karakter.
- I går blev det første retsmøde afviklet i sagen.
- Røveriforsøget fandt sted i en kiosk i Mørkhøj sidste sommer.
- Ved aftenstid befandt kioskejeren sig sammen med sin søn i baglokalet,
hvorfra de kunne konstatere tre hætteklædte personer komme ind i kiosken og
råbe "Dette er et røveri."
- En af røverne bar et oversavet jagtgevær, og en anden havde et koben i
hånden.
- Det lod sønnen og kioskejeren sig dog ikke påvirke synderligt af.
- I stedet for at udlevere penge til røverne tog de kampen op, og det
lykkedes dem at få gerningsmændene lempet ud af kiosken.
- Udenfor udviklede tingene sig dramatisk, idet røveren med det oversavede
jagtgevær affyrede et skud, som dog ikke ramte nogen, inden han tog flugten
sammen med de to andre røvere.
- Efterfølgende har politiet anholdt og varetægtsfængslet tre personer, som
menes at stå bag røveriet.
- Sagen fortsætter på onsdag med yderligere vidneafhøringer.
Elsparekampagne fortsætter
- I de kommende måneder bliver der sat særlig fokus på energiforbruget i de
kommunale
- bygninger.
- For godt et år siden lancerede Gladsaxe en omfattende elsparekampagne
målrettet bl.a.
- plejehjem, rådhus og, ikke mindst, kommunens institutioner, og det er den
kampagne, der nu bliver fulgt op på.
- Formand for miljøudvalget, Lis Smidsholm, det radikale venstre:
- "Måske kan der spares noget. Måske. Men der er jo allerede blevet sparet,
medarbejderne går jo også ind for at spare, det er jo ikke kun sparekampagnen
der har gjort, at medarbejderne er økonomiske med deres elforbrug, i det hele
taget så tænker man over det, også i sit hjem, fordi der er det jo ens egne
kroner og ører, man sparer".
Mest at smile af
- Der var storsmilende Smiley’er til Værebro Park Plejecenter, til
Søndergård Park Pizza, til ABs restaurant og en lang række andre virksomheder,
der indenfor den seneste tid har haft besøg af levnedsmiddelkontrollen i
Bagsværd-området.
- 147 virksomheder, institutioner, kantiner og forretninger, der handler
eller behandler madvarer, er blevet undersøgt, og ingen af stederne vender det
lille smilende ansigt mundvigende nedad.
- Enkelte steder er smilet dog stivnet en smule. Hos BS-supermarkedet blev
det indskærpet, at fødevarer ved salg og behandling skal være af god og sund
beskaffenhed og have en rimelig holdbarhed i salgsøjeblikket, hvilket haltede
slemt for butikkens pastasalat.
- Det samme gjorde sig i øvrigt gældende for butikkens fiskeafdeling, hvor
torskefilet og laksekrebinetter havde for høje kimtal. Her kom der således kun
et lille smil på det gule ansigt.
- Det samme gør sig gældende for børneinstitutionen Bakken i Værebro, hvor
kontrollen fandt lidt for meget snavs i hjørner og kroge.
- Men altså i det store og hele et pænt resultat for Bagsværd med kun store
eller halvstore smil på læben.
- Det samme gør sig gældende i samme typer virksomheder med postnummer 2860.
- Dog scorer Netto-forretningen på Gladsaxe Møllevej for fjerde gang i træk
et halvmuggent smil. Igen handler det om mangelfuld rengøring. Under pallerne
med sukker, juice og mel var der meget snavset og på pallerne blev der fundet
musefækalier, altså muselort på godt gammeldags dansk.
- Eneste decideret sure Smiley tilfalder Q8-tanken på Buddingevej, hvor
rengøringen og egenkontrollen er mangelfuld eller ikke-eksisterende.
Tidligere tyskundervisning
- Eleverne på Marielyst skole skal for eftertiden i gang med at bøje verber
og lære remser
- endnu tidligere.
- Fra næste skoleår starter tyskundervisningen allerede i 6. klasse:
- "Vi har benyttet os af muligheden for at starte 2. fremmedsprog et år
tidligere fra 6. klasse mod nu ellers 7. klasse. Hensigten fra
undervisningsministeriets side er, at man gerne vil gøre nogle erfaringer med
den tidligere begyndelse af 2. fremmedsprog med henblik på senere simpelthen
generelt i folkeskolen at styrke sprogene", fortæller George Schørring, lærer
på Marielyst skole.
Ø: Farvel til to folketingsmedlemmer
- Folketingsvalget den 8. februar betyder med sikkerhed farvel til 19
nuværende
- folketingsmedlemmer, bl.a. Søren Søndergaard og Keld Albrechtsen fra
enhedslisten, som har et særligt rotationsprincip, som betyder, at de valgte
kun kan sidde i en begrænset periode, fortæller partiets spidskandidat i
Københavns amt, Line Barfod:
- "Det har vi fordi, vi ikke vil have, at man gror fast herinde. Man skal ud
og prøve noget andet. Og derfor har vi valgt at sige, at når man har siddet 7
år i folketinget i træk, så kan man ikke genopstille til det følgende valg".