Onsdag den 25. Maj 2005

Det stigende alkoholmisbrug i Gladsaxe såvel som i nabokommunerne vækker nu bekymring hos formanden for Gladsaxes socialudvalg, Erling Schrøder, som mener, der er brug for at styrke den
forebyggende indsats:
"Det er jo ikke kun Gladsaxe, det er også velstående kommuner som Søllerød og Lyngby-Taarbæk, der ser et stigende problem. Og det synes jeg søreme er alvorligt. Og hvad skal vi så gøre? Jeg tror først og fremmest, vi skal prøve – som vi har gjort det tidligere - at sætte ind overfor de unge. Vi skal starte i skolerne, og fortælle dem, hvad det betyder, hvis man kommer ud i et misbrug. Jeg tror, der vil være en forståelse for det, hvis man på en pædagogisk måde sørger for, at få det forklaret. Og også få inddraget forældrene. Og det er måske nok lidt vanskeligere. Men der må altså være noget tilslutning fra hjemmet, så børnene får forståelse for, at man ikke bare skal drikke og drikke sig fra sans og samling, som nogen gør her fredag-lørdag. Det er jo blevet sådan en livsstil, at fredag-lørdag skal man bare ud og være så fuld, at man næsten ikke kan stå på benene. Og det er meget uhyggeligt, synes jeg".
Gladsaxe Kommune har i år søgt om midler fra indenrigs- og sundhedsministeriets pulje til oprettelse af et nyt sundhedscenter, ligesom der er søgt økonomisk støtte til forebyggende arbejde.

Griskheden går ofte over forstanden.
Det må en 40-årig mand fra Søborg erkende, efter at han har ladet sig snøre for 23.000 kroner, i forventning om til gengæld at få fingre i 450.000 Euro.
De 450.000 Euro skulle han angiveligt have vundet i et spansk lotteri. Det var i hvert fald den meddelelse, som Søborgenseren modtog i sin e-mail sidst i april.
Den 40-årige har dog aldrig deltaget i et sådant lotteri, men udsigten til en gevinst på flere millioner kroner fik ham alligevel til at kontakte lotteriet telefonisk.
Her fik han at vide, at han af to gange skulle indbetale et gebyr på i alt 23.000 kroner, så ville han få gevinsten udbetalt.
Det gjorde han så, men har ikke siden hørt eller set noget til de mange Euro.
Sagen er meldt til bedrageriafdelingen hos Gladsaxe politi, der dog må bedrøve manden med, at der ikke er nogen mulighed for at få pengene retur.
"Vi har tidligere haft lignende sager, og her har spansk politi meddelt os, at de ikke har nogen mulighed for at efterforske sagerne. Bedragerne gemmer sig bag en mængde falske adresser og telefonnumre", siger bedragerichef Henning Nielsen og oplyser videre, "de spanske myndigheder har godkendt flere lotterier, men kun til brug i Spanien. Får man derfor herhjemme besked om at have vundet i et spansk lotteri, så smid beskeden ud og glem alt om den store gevinst".

En ny undersøgelse fra bl.a. Gladsaxe om pleje og behandling af sår skal være med til at afdække et af de mest ressourcekrævende områder i sundhedssektoren. Dels bruger plejepersonalet megen tid på behandling, og så anslås det, at 2,5% af de samlede sundhedsudgifter i Danmark anvendes inden for sårområdet.
Foruden Gladsaxe deltager også andre kommuner i Københavns amt i undersøgelsen, hvor der indgår 1.252 patienter med i alt 1.740 sår.
Undersøgelsen dokumenterer, at den største hyppighed af sår ses hos folk, der er over 70 år.
Hele 2% af den aldersgruppe lider af sår, der kræver sundhedsfaglig bistand ved hjemmeplejen.

Her godt 50 år efter den første venskabsforbindelse med svenske Solna blev knyttet er det
igen blevet tid til, at tage venskabsbysamarbejdet op til fornyet revision.
Gladsaxe har i dag 17 venskabsbyer, og en eventuel udvidelse af kredsen bliver i øjeblikket diskuteret politisk.
"Vi har mange venskabsbyer, og det er jo det, man nogle gange hører og jeg ofte bliver spurgt om "Hvordan bærer I jer dog overhovedet ad med at holde kontakt til så mange venskabsbyer?". Men jeg synes faktisk, det går rigtig godt. Det er ikke sådan, at vi har en superliga, 1. og 2. division af venskabsbyer, jeg synes, vi har et godt samarbejde med størstedelen af de venskabsbyer, vi har. Vi er ikke helt færdige med drøftelsen af antallet, men 17 venskabsbyer er mange, og det er et stort arbejde. Det er ikke noget, man "bare" har. Det er vigtigt, at venskabsbyer ikke er noget, vi kun har på papiret, vi har dem også i virkeligheden", siger borgmester Karin Søjberg Holst.

Kampagner for at spare på vand og elektricitet virker på de kommunalt ansatte i Gladsaxe, der dog ikke har spor lyst til at fryse de små fingre om vinteren.
Det viser energiregnskabet for 193 kommunale bygninger på i alt 368.000 m2.
El-forbruget er for nedadgående og lå i 2004 3,2% under niveauet i år 2000.
Der bliver heller ikke plasket og sjasket så meget med vandet mere. Forbruget er således faldet med over 13% de seneste fire år.
Med hensyn til varmeforbruget, så kniber det mere med at få skruet ned i de næsten 200 kommunale bygninger. Målsætningen har på det område været at få nedbragt forbruget med 8% over en flerårig periode, men det er kun lykkedes at reducere med 3,2%, viser regnskabet.

Nu skal årets dyr vælges i Gladsaxe. Der er ikke tale om hunde, katte eller andre kæledyr, men om naturligt levende dyr.
I første omgang er der valgt fire dyr ud, som borgerne kan vælge imellem, nemlig pindsvinet, skimmelflagermusen, hvinanden og Skt. Hans ormen.
Ideen med årets dyr er fostret i Grønt Idécenter. Afstemningen lanceres ved Gladsaxedagen i august, og interesserede borgere kan i den efterfølgende miljøuge selv komme til at arbejde med ting, der kan forbedre levevilkårene for de udvalgte dyr, siger Pernille Bramstrup fra centret:
"Vi har valgt fire dyr ud til kåringen i år. Næste år vil der igen være fire nye at vælge imellem og så fremdeles. I år er det pindsvinet, som kan hjælpes ved ikke at have en alt for ryddelig have, så de kan lave huler. Det er skimmelflagermusen, som der ikke er så mange gemmesteder tilbage for. Det er hvinanden, som godt kunne trænge til nogle redekasser. Og så er det Skt. Hans ormen, der jo er en bille. Dem findes der næsten ingen tilbage af i Gladsaxe. Måske kun et enkelt sted på en sti i Smør- og Fedtmosen".